AaB spiller i klubdragten på fredag i Horsens
Når AaB fredag aften gæster AC Horsens kan Hele Nordjyllands Hold igen bære den rød-hvide klubdragt.
AaB bærer så vidt muligt altid den rød-hvide klubdragt fra Macron. Det gælder også fredag kl. 19.00, hvor AaB spiller på udebane mod AC Horsens i 12. spillerunde af NordicBet Ligaen.
Klubdragten er ligesom andentrøjen og håndsrækningstrøjen en hyldest til fan- og stadionsangen “Som Ramt af Lynet”. Derfor tager de rød-hvide striber i denne sæson form af lyn, som reference til sangen, der siden 2019 er blevet sunget før kickoff til hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park.
Klubtrøjen er skabt i et tæt samarbejde mellem AaB og Macron, og dragterne er både designet og produceret ved Macrons hovedkontor i Bologna.
Alle AaB's spillersæt er skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.
Køb AaB’s klubdragt på www.aabshoppen.dk.
Ønsker du at vise din opbakning til Hele Nordjyllands Hold i Horsens på fredag, kan du læse praktisk info om kampen her.
Har du ikke mulighed for at følge kampen på tribunen, kan opgøret ses på Viaplay.