Helenius’ jubilæum markeres søndag

23. november 2023 kl. 08:10 af Rasmus Estrup

I seneste NordicBet Ligaopgør på udebane mod Næstved Boldklub spillede Nicklas Helenius for 200. gang en officiel kamp i AaB-trøjen. 

Det flotte jubilæum markeres umiddelbart før kampstart til årets sidste hjemmekamp på søndag, hvor Hobro I.K. gæster Aalborg Portland Park kl. 15.00.

Nicklas Helenius kom som ungdomsspiller til AaB fra partnerklubben Svenstrup-Godthåb I.F. og debuterede på vores førstehold i 2010.

I sine hidtige 200 officielle optrædener for AaB er det blevet til 62 scoringer, hvilket er tiendeflest i klubbens historie.

Du kan gøre som flere end 9.000 andre fans og købe billet til søndagskampen på www.billet.aabsport.dk.

Husk også at vi på søndag holder Halstørklædedag, så tag et halstørklæde på, eller køb et i AaB Shoppen, hvor du lige nu kan få to halstørklæder for kun 149 kr.

Du kan besøge AaB Shoppen online, på Aalborg Julemarked på Gammeltorv eller på Aalborg Portland Park på søndag fra kl. 12.30.

Tags på denne nyhed

Flere siddepladser frigivet til lokalopgøret

22. november 2023 kl. 12:42 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 15.00 tager vi imod Hobro I.K. i NordicBet Ligaen i årets sidste hjemmekamp på Aalborg Portland Park. Allerede i går havde flere end 9.000 fans billet til lokalopgøret. 

Interessen for siddepladser til kampen er stor, og derfor er der nu frigivet siddepladser med begrænset udsyn på Complea Tribunen. Det drejer sig som ca. 400 siddepladser, der er blevet tilgængelige på www.billet.aabsport.dk, hvor du også stadig kan købe billetter til Vesttribunen og 3F Tribunen. 

Fanzonen åbner kl. 12.30 på søndag, og kl. 13.30 åbner både dørene til Aalborg Portland Park og billethusene, såfremt der ikke er udsolgt. 

Til årets sidste hjemmekamp på søndag holder vi Halstørklædedag, og du kan i den forbindelse købe to halstørklæder til en samlet pris på kun 149 kr. på AaB Shoppen. Både online, i vores julehytte på Gammeltorv og i AaB Fanshop på Aalborg Portland Park på søndag. 

Tags på denne nyhed

Nykredit bliver bronzepartner i AaB

22. november 2023 kl. 09:20 af Rasmus Estrup

Vi har indgået et nyt samarbejde med Nykredit Aalborg, som frem til udgangen af 2025 vil være bronzepartner for Hele Nordjyllands Hold. 

- AaB er absolut en af vores vigtigste samarbejdspartnere, og derfor glæder det os, at vi endnu en gang har kunnet give hinanden håndslag på, at vores gode samarbejde fortsætter, siger Kristian Mark Pedersen, der er erhvervskundechef i Nykredit Aalborg. 

Nykredits center i Aalborg kan findes på Tankedraget 25, 9000 Aalborg. 

Tags på denne nyhed

Arnórsson med i U/19-sejr over Estland

22. november 2023 kl. 07:07 af Rasmus Estrup

I Islands tredje og sidste gruppekamp ved U/19 EM-kvalifikationen i Frankrig spillede Nóel Atli Arnórsson for tredje gang i træk hele kampen for hjemlandet. 

Vores 17-årige forsvarsspiller var således med i det islandske U/19-landsholds sejr på 3-0 over Estland. Resultatet betød, at Island endte på kvalifikationsgruppens tredjeplads med fire point. Danmark vandt puljen foran Frankrig på andenpladsen.

Nóel Atli Arnórsson, der stadig er U/18-spiller og debuterede for U/19-landsholdet ved denne EM-kvalifikation, er nu noteret for i alt 14 ungdomslandskampe for Island. 

To akademispillere i kamp for U/16-landsholdet
Det danske U/16-landshold tog i går hul på en venskabsturnering i Spanien, og med fra start i åbningskampen mod Holland var AaB Akademiets Johan Hvistendahl, der startede opgøret på højre back. 

Johan Hvistendahl blev udskiftet efter 55 minutter ved stillingen 1-1, og ved stillingen 2-2 blev Malthe Egebæk Mortensen indskiftet i 71. minut. 2-2 endte også som kampens slutresultat. 

Johan Hvistendahl er nu oppe på fire U/16-landskampe, mens kampen i går var Malthe Egebæk Mortensens tredje U/16-landskamp. 

U/16-landsholdet spiller anden kamp ved venskabsturneringen i morgen, hvor Mexico er modstanderen. 

Bliv klar til Halstørklædedag

21. november 2023 kl. 14:14 af Rasmus Estrup

Vi holder Halstørklædedag på Aalborg Portland Park på søndag, når vi møder Hobro I.K. i årets sidste hjemmekamp. Derfor opfordrer vi alle tilskuere til at tage et rødt-hvidt halstørklæde omkring nakken, så vi kan få prydet de røde tribuner i rød-hvide farver en sidste gang inden nytår. 

For at skabe den bedst mulige ramme umiddelbart inden kickoff opfordres man til at hæve halstørklædet over hovedet ved indløb, og når hele stadion synger med på fan- og stadionsangen "Som Ramt af Lynet" for sidste gang i 2023. 

Mangler du et nyt halstørklæde inden søndagskampen, kan du kigge forbi aabshoppen.dk eller AaB's hytte på Aalborg Julemarked på Gammeltorv. I forbindelse med Black Week er der nemlig lige nu tilbud på to halstørklæder for kun 149 kr. 

Samme tilbud gælder også i AaB Fanshop i foyeren og fanzonen på søndag. Her åbner fanzonen kl. 12.30. 

www.aabshoppen.dk er desuden fuld af gode Black Week-tilbud. Find alle de gode tilbud her. 

'