Forud for søndagskampen kl. 15.00 på Aalborg Portland Park mod Randers FC har flere end 9.000 fans allerede sikret sig billet til kampen.
Flere end 9.000 fans har allerede købt billet til AaB's 3F Superligakamp mod Randers FC på søndag kl. 15.00, hvor der er Børnenes Dag på Aalborg Portland Park, og du dermed kan købe børnebilletter til kun 10 kr.
Køb billetter til kampen med det samme på www.billet.aabsport.dk.
Foruden billige børnebilletter betyder Børnenes Dag også, at der er masser af muligheder for børn i fanzonen fra kl. 12.30. Her vil Funcenter blandt andet stille op med sjove aktiviteter, ligesom Goal Station også er til stede, så du kan få testet din teknik.
Derudover vil der kl. 13.15 være autografskrivning med AaB-spillere, mens Theodor også gæster fanzonen. Og frem mod kampstart er der også konkurrencer med fede AaB-præmier, ligesom du kan bruge AaB’s hoppeborg og sparkestation eller få ansigtsmaling i AaB-farver.
Inden på banen vil en 11-årig AaB-fan umiddelbart inden kampstart stå for opråbet af AaB’s startopstilling. På storskærmen vil startopstillingen blive vist med tegninger af AaB-spillerne - tegnet af AaB’s unge fans.
3F Tribunens afsnit for AaB-fans er allerede udsolgt, og der er blevet frigivet ekstra siddepladser på både Complea Tribunen og A. Enggaard Tribunen.
Køb billetter til kampen her.