Alle pladser til AaB's tribuneafsnit i Parken er nu i salg, og der er ca. 1.000 pladser tilbage til AaB-fans til pokalfinalen på torsdag.
AaB-fansene sidste tilgængelige pladser på A-tribunen i Parken er netop blevet frigivet, og der er i alt ca. 1.000 pladser tilbage til AaB-fans til pokalfinalen mod FC København på torsdag kl. 17.00.
Vil du være en del af den store pokalfinalefest, så gør som flere end 13.000 andre AaB-fans og køb billet til AaB's afsnit på www.billet.aabsport.dk. Dørene til Parken åbner kl. 15.00 på torsdag, og alle AaB-fans opfordres til at søge mod indgangene så tidligt som muligt for at undgå kø.
Prisen for en billet er 300 kr. inkl. gebyr uanset alder. Børn såvel som voksne skal således have billet for at få adgang til pokalfinalen, uanset om barnet sidder på skødet af forældrene.
Bemærk at det kun er tilladt for AaB-tilhængere at købe billetter gennem www.billet.aabsport.dk til pokalfinalen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til FC København i AaB’s tribuneafsnit i Parken via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.
Opvarmning i fanzone fra kl. 12.00
For at skabe den bedste ramme omkring pokalfinalen på torsdag har AaB skabt en stor AaB-fanzone i Fælledparken bag D-tribunen, der er AaB's stemningstribune.
Fanzonen er åben fra kl. 12.00 til 16.00, og dagen igennem vil der være livemusik og interviews på en stor mobilscene, så den rette stemning opbygges inden kampstart.
I samarbejde med Royal Unibrew står AaB i fanzonen for salg af øl, sodavand og vand, der sælges til de priser, man kender fra Aalborg Portland Park:
- Øl: 45 kr.
- Kuffert: 225 kr.
- Sodavand: 30 kr.
- Kildevand: 25 kr.
I den store AaB-fanzone kan man også købe lækkert streetfood fra otte forskellige foodtrucks, så der er lidt til enhver smag.
Derudover kan der købes masser af AaB-merchandise, så du kan blive klædt helt rigtigt på til pokalfinalen og være med til at klæde Parken i rødt. Køb blandt andet AaB's eksklusive og officielle pokalfinale-halstørklæde, som kun sælges på torsdag samt AaBøs officielle røde pokalfinale-tee.
Find al praktisk information om kampen her.