Hiljemark om fredagskampen mod OB

12. maj 2023 kl. 09:25 af Rasmus Estrup

I aften kl. 19.00 gæster AaB OB på Nature Energy Park i Odense i sæsonens fjerdesidste runde i 3F Superligaen. 

Inden kampen ligger AaB på 11. pladsen i 3F Superligaen med et point op til AC Horsens på 10. pladsen. 

Umiddelbart efter torsdagens afsluttende træningspas på Hornevej satte cheftræner Oscar Hiljemark ord på fredagsduellen i Odense. Se interviewet med cheftræneren i videoen øverst. 

Klik her for at se, hvordan du kan støtte AaB på tribunen i aften, eller følg opgøret på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens fire mål mod OB

11. maj 2023 kl. 15:29 af Rasmus Estrup

Igen i morgen aften ventes opbakningen til AaB-fansene at blive stor, og allerede nu har flere end 400 købt billet til udebaneafsnittet i Odense. Her kan du læse mere om, hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold til fredagskampen mod OB. 

Inden kampen i morgen aften kan du i dette tilbageblik gense sæsonens fire fuldtræffere mod OB. 

I denne sæson har Lars Kramer, Daniel Granli, Louka Prip og AllaN Sousa således været på tavlen mod fynboerne. 

Kampstart i morgen er kl. 19.00, og opgørets kan følges på TV3 Sport eller høres i Liga på P4. 

Tags på denne nyhed

Torben Fristrup er død

11. maj 2023 kl. 12:45 af Brian Andersen

Torben Fristrup havde et stort AaB-hjerte, og siden april 2017 var han en del af bestyrelsen i AaB A/S.

Fra april 2018 var Torben Fristrup AaB’s formand – et hverv som han grundet sygdom trak sig fra i begyndelsen af marts i år.

Ved sin død var Torben Fristrup stadig en del af AaB’s lokale storinvestorkreds.

I forbindelse med AaB’s opgør i morgen aften mod OB vil AaB’s spillere bære sørgebind, ligesom Torben Fristrup vil blive mindet ved hjemmekampen på Aalborg Portland Park 21. maj mod FC Midtjylland.

I denne svære stund sender vi vores dybeste kondolencer, tanker og medfølelse til Torben Fristrups efterladte.

Æret være Torben Fristrups minde.

På vegne af
AaB A/S

Tags på denne nyhed

Rekordmange AaB-fans har sæsonkort

11. maj 2023 kl. 09:30 af Rasmus Estrup

Opbakningen til Hele Nordjyllands Hold har været imponerende gennem hele sæsonen, og for første gang i klubbens historie er der nu flere end 4.400 AaB-fans, som har et sæsonkort til Aalborg Portland Park.

I skrivende stund har AaB således 4.436 sæsonkortholdere, og du kan gøre som de 4.436 andre og købe et sæsonkortabonnement her.

Et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Læs mere om fordelene ved at have et sæsonkortabonnement her. 

www.billet.aabsport.dk er billetsalget i fuld gang til pokalfinalen i Parken 18. maj, som flere end 10.000  ligesom du også kan købe billetter til sæsonens to sidste hjemmekampe i 3F Superligaen mod FC Midtjylland og Silkeborg I.F.

Tags på denne nyhed

Otoa, Ross og Sander i sejr over Tyskland

11. maj 2023 kl. 08:38 af Rasmus Estrup

Det danske U/19-landshold med tre AaB-spillere på banen vandt i går 2-1 over Tyskland i en venskabskamp på Blue Water Arena i Esbjerg.

Med i startopstillingen for danskerne var Oliver Ross og landsholdsdebutant Sebastian Otoa, som begge fik 60 minutters spilletid.

Ved pausen blev Theo Sander indskiftet, og efter en målløs første halvleg kunne Asbjørn Bøndergaard bringe Danmark foran efter 63 minutter. Otte minutter senere udbyggede Zidan Sertdemir til 2-0, inden tyskerne reducerede til slutresultatet 2-1.

Kampen i går var Sebastian Otoas første i nationaldragten, mens Oliver Ross spillede sin 16. ungdomslandskamp, og Theo Sander blev indskiftet til sin 18. landsholdsoptræden.

Billede: Fodboldidioterne.

'