Billetsalget til AaB-AGF åbner i morgen
I morgen er der en måned til forårets første 3F Superligakamp mellem AaB og AGF, og billetsalget til kampen åbner i morgen kl. 10.00.
Forårspremieren i 3F Superligaen nærmer sig, og i morgen er der præcis en måned til AaB’s møde med AGF fredag 17. februar kl. 19.00 på Aalborg Portland Park.
Billetter til opgøret kan købes fra i morgen kl. 10.00 på www.billet.aabsport.dk. Her kan du naturligvis også allerede nu købe et sæsonkortabonnement, så du er sikret en plads til alle forårets vigtige hjemmekampe i 3F Superligaen og Pokalen.
Som sæsonkortholder kan du også tilmelde dig årets store preseason-arrangement i Aalborg Kongres og Kultur Center 14. februar. Arrangementet, der er arrangeret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, er gratis for sæsonkortholdere, der kan tilmelde sig via først-til-mølle-princippet. Læs mere her.
Tilhængere af udeholdet skal købe billet til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.