AaB TV: Vender hjem med et kæmpe energiboost

9. februar 2023 kl. 07:29 af Rasmus Estrup

Lørdag 28. januar drog AaB mod Oliva ved Alicante i Spanien, hvor Hele Nordjyllands Hold har været på træningslejr siden. 

I mellemtiden er det blevet til 14 træningspas og to kampe samt en række sociale aktiviteter. I dette indslag fra AaB TV gør cheftræner Erik Hamrén og anfører Lucas Andersen status inden torsdagens hjemrejse til Aalborg. 

Allerede fredag er AaB igen på træningsbanen i Gistrup, og lørdag gælder det opstartens sidste testkamp, når Vendsyssel F.F. kommer på besøg på Aalborg Portland Park kl. 14.00. 

Forårssæsonen i 3F Superligaen skydes i gang fredag 17. februar, og du kan købe billetter til opgøret her. 

Noshe startede inde for U/17-landsholdet

8. februar 2023 kl. 21:20 af Rasmus Estrup

17-årige Anders Noshe fik en times spilletid på højrekanten, da Danmarks U/17-landshold her til eftermiddag tog hul på en miniturnering i Kroatien. 

Danmark med Anders Noshe i startopstillingen mødte Tyrkiet, og tyrkerne kom foran efter 25 minutter, inden danskerne to minutter senere udlignede til pausestillingen 1-1. 

Ti minutter efter pausen gjorde Tyrkiet det til slutresultatet 2-1, og efter en times spil blev Anders Noshe udskiftet.

U/17-landsholdets anden kamp ved miniturneringen i Kroatien spilles på lørdag mod netop Kroatien. 

Dagens optræden var Anders Noshes 11. ungdomslandskamp. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: En dag på træningslejr

8. februar 2023 kl. 16:04 af Rasmus Estrup

I dette indslag fra AaB TV kan du følge AaB-truppen gennem en klassisk dag på træningslejren i Oliva, hvor programmet typisk byder på to træningspas, fire måltider, behandling og socialt samvær.

Tags på denne nyhed

Sidste testkamp spilles på Aalborg Portland Park

8. februar 2023 kl. 08:18 af Rasmus Estrup

Opstartens sjette og sidste testkamp inden forårspremieren spilles på lørdag kl. 14.00, hvor AaB møder NordicBet Ligaklubben Vendsyssel F.F. på Aalborg Portland Park, såfremt vejret tillader, at banen kan tages i brug. 

Der er gratis adgang til kampen, hvor Complea Tribunens nedre afsnit er åbent. Dørene til tribunen åbner kl. 13.30. 

Til kampen vil det også være muligt at købe drikkevarer samt slik og chokolade i boderne, der ligeledes åbner en halv time før kampstart. Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer.  

Tags på denne nyhed

Bertil Grønkjær udtaget til U/16-landsholdet

7. februar 2023 kl. 17:32 af Rasmus Estrup

Det danske U/16-landshold deltager fra 21. februar til 26. februar i en UEFA Development-turnering i Cypern, og AaB Akademiets Bertil Grønkjær er udtaget til kampene. 

Den 15-årige målmand, som tidligere har spillet én U/16-landskamp, står sammen med resten af U/16-landsholdet foran tre kampe i Cypern. 

Første opgør spilles 21. februar mod Skotland. Værtsnationen er modstander to dage senere, og Danmarks sidste kamp ved turneringen spilles 26. februar mod England. 

Tags på denne nyhed
'