AaB TV: Vender hjem med et kæmpe energiboost
AaB lander torsdag aften i Aalborg efter en træningslejr med 14 træningspas og to kampe. I dette indslag fra AaB TV gør cheftræner Erik Hamrén og anfører Lucas Andersen status.
Lørdag 28. januar drog AaB mod Oliva ved Alicante i Spanien, hvor Hele Nordjyllands Hold har været på træningslejr siden.
I mellemtiden er det blevet til 14 træningspas og to kampe samt en række sociale aktiviteter. I dette indslag fra AaB TV gør cheftræner Erik Hamrén og anfører Lucas Andersen status inden torsdagens hjemrejse til Aalborg.
Allerede fredag er AaB igen på træningsbanen i Gistrup, og lørdag gælder det opstartens sidste testkamp, når Vendsyssel F.F. kommer på besøg på Aalborg Portland Park kl. 14.00.
Forårssæsonen i 3F Superligaen skydes i gang fredag 17. februar, og du kan købe billetter til opgøret her.