Poulsen udlejes til Silkeborg I.F.

31. august 2023 kl. 19:00 af Brian Andersen

23-årige Andreas Poulsen kom i sommeren 2022 til Aalborg fra tyske Borussia Mönchengladbach.  

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Samlet set synes vi, det er en fin løsning for og med Andreas Poulsen, og vi ønsker ham en god sæson i Silkeborg, siger Ole Jan Kappmeier.

Andreas Poulsen, der har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2026, ser frem til sin sæson hos silkeborgenserne:

- Det er en god mulighed for mig at komme til Silkeborg. De har vist interesse for mig gennem længere tid, og det glæder mig, at alle parter nu kunne nå til enighed om en aftale. 

- Jeg ønsker alle mine gode holdkammerater i AaB alt det bedste, og jeg håber, at holdet kan fortsætte de gode resultater resten af sæsonen, så klubben kan vende tilbage til Superligaen, lyder det fra Andreas Poulsen.

Andreas Poulsen er noteret for 23 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB.

Tags på denne nyhed

AaB runder 5.000 sæsonkortholdere

31. august 2023 kl. 15:45 af Rasmus Estrup

Opbakningen til Hele Nordjyllands Hold er fortsat stigende, og nu har flere end 5.000 AaB-fans sæsonkort- eller billetabonnement til AaB's kampe på Aalborg Portland Park. Det er flere end nogensinde før.

Du kan selv blive sæsonkortholder til Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan tegne et billetabonnement, der er et billigere alternativ til et sæsonkortabonnement. Læs mere om mulighederne her.

Sæsonkortabonnementet starter fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Med et sæsonkortabonnement er man sikret en plads til hver kamp.

Et billetabonnement, der koster fra 75 kr. om måneden, kræver, at man til hver kamp aktivt skal hente billetterne online. Man har 48 timers førsteret til billetterne, inden billetsalget åbner for alle, så man er sikker på at have mulighed for at få billet. 

 

Tags på denne nyhed

Al info om søndagskampen mod Kolding I.F.

31. august 2023 kl. 12:58 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Kolding I.F.

Spillerunde: 8
Spilledato: Søndag 3. september 2023
Kick-off: Kl. 15.00
Dørene åbner: Kl. 13.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.30
Dommer: Jacob Rasmussen

Køb billet online - og kom i god tid
Flere end 7.500 har allerede billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mellem AaB og Kolding I.F.. Du kan i forsalg købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.

På www.billet.aabsport.dk kan du også købe et sæsonkortabonnement eller et billetabonnement. Læs mere om abonnementerne her. 

Både dørene og billethusene på Aalborg Portland Park åbner kl. 13.30 på søndag, og det anbefales, at man kommer i god tid.

Tilhængere af Kolding I.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Vis billet eller sæsonkort i AaB’s app - opdatering kræves
Ved indgangene kan man vise sin billet eller sit sæsonkort i AaB-appen, der har fået billetter og sæsonkort integereret. Det kræver, at man har opdateret AaB-appen til den seneste version.

Dette gav enkelte udfordringer i forbindelse med nogle af årets første kampe, og derfor kan det også være en løsning at medbringe ens fysiske sæsonkort eller billet. 

Man kan også altid tilgå og vise sine billetter online på www.billet.aabsport.dk. 

Download AaB’s officielle app via App Store, hvor den findes under navnet “AaB Sport - AaB” eller Google Play under “AaB”. 

Fanzonen åbner kl. 12.30
AaB’s fanzone åbner igen på søndag kl. 12.30. Her kan du frem mod kampstart blandt andet få ansigtsmaling i AaB-farver, ramme plet i Faxe Kondis Fan Can, prøve kræfter med en Goal Station og få autografer fra en AaB-spiller.

Derudover er det som altid også muligt at købe lækker mad fra grillen samt Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne. 

Bliv klædt på til sæsonen i AaB Fanshop
I AaB Fanshop kan du på søndag blandt andet købe AaB’s nye klubdragter og andendragter fra Macron. Ligeledes finder du nye halstørklæder i AaB Fanshop. 

Fanshoppen åbner kl. 12.30 i fanzonen og kl. 13.00 i foyeren, så kig forbi og bliv klædt på i AaB-merchandise.

I fanzonen vil der igen på søndag også være en salgsvogn med AaB-merchandise med særlige kampdagstilbud. Det er kun muligt at anvende betalingskort hos salgsvognen. 

Indløbsbørn fra Lundergård IU og Jetsmark I.F.
På søndag løber Hele Nordjyllands Hold ind til kampen sammen med spillere fra partnerklubberne Lundergård IU og og Jetsmark I.F., så tag godt imod dem ved indløbet.

Pausekonkurrence med Svenstrup-Godthåb I.F. og Sønderup/Suldrup IK Frem
I pausen af søndagens opgør vil der på grønsværen være en pausekonkurrence med deltagelse af børn fra partnerklubberne Sønderup/Suldrup IK Frem og Svenstrup Godthåb I.F., der skal se, hvem der kan sparke tættest på midten.

Straffesparkskonkurrence i pausen
I forbindelse med NordicBet Liga Runden på søndag arrangerer NordicBet en straffesparkskonkurrencen i pausen, hvor tre AaB-fans skal forsøge at score på straffespark på en ung AaB-målmand.

Fællesskab for alle - tilbud til børn
AaB og Spar Nord Fonden er gået sammen om et nyt børnefællesskab på kampdage: “Fællesskab for alle”.

“Fællesskab for alle” foregår i Theodors Familiezone på Complea Tribunen, hvor de tilmeldte børn kan sidde under opsyn af pædagoger og pædagogstuderende kampen igennem.

Inden kampen bliver børnene hentet på et mødested i AaB’s fanzone af pædagoger og pædagogstuderende, som til hver kamp vil sørge for, at de tilmeldte børn i folkeskolealderen følges tæt og får en god oplevelse både før, under og efter AaB’s 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park. 

Så hvis man er mellem otte og 14 år og ønsker at komme på Aalborg Portland Park, men måske mangler jævnaldrende at tage til fodbold med, eller hvis ens forældre er forhindret, så har man nu muligheden for at blive en del af “Fællesskab for alle”.  

For at blive en del af “Fællesskab for alle“ skal man sende en mail til mro@aab-as.dk og købe billet via det link, man modtager i forbindelse med bekræftelsen på, at man er blevet en del af “Fællesskab for alle”. Prisen for at blive en del af "Fællesskab for alle" er samme pris som en almindelig børnebillet til Theodors Familiezone. 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen på søndag. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Resten af året kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Det gælder således også på søndag. Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget.

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 13.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der ca. fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Stor fredagsfest for studerende i Nordjylland

30. august 2023 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

For tredje år i træk inviteres studerende i Nordjylland gratis til “Students’ Grandstand Party”. Det sker, når AaB møder HB Køge fredag 22. september kl. 19.00.

AaB’s samarbejdspartnere Det Nordjyske Mediehus, Faxe Kondi og Arbejdernes Landsbank har nemlig købt 3.000 billetter til Aalborg Portland Park. Disse billetter bliver gratis for studerende på videregående uddannelser i Nordjylland.

“Students’ Grandstand Party” begynder med en stor jobmesse i fanzonen fra kl. 15.30 til kl. 17.30. Her kan de studerende besøge repræsentanter fra en lang række nordjyske virksomheder for at høre om muligheder for studiejob og praktikforløb, så uddannelsesforløbet kan blive bedst muligt for den studerende.

De 1.000 første studerende på jobmessen får udleveret en voucher til en gratis øl eller sodavand fra Royal Unibrew. Voucheren kan bruges i fanzonen fra kl. 17.00, hvor der også vil være en DJ samt andre aktiviteter.

- Aalborg er en stor uddannelsesby, og de seneste to år har vi skabt en festdag på Aalborg Portland Park i forbindelse med “Students’ Grandstand Party”. Det har Det Nordjyske Mediehus, Faxe Kondi og Arbejdernes Landsbank glædeligvis valgt at gentage ved at invitere alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland gratis til jobmesse og fodboldfest, siger AaB’s midlertidige administrerende direktør Jesper Dalum og fortsætter:

- På den måde kan vi give de studerende gode muligheder for at få relevante studiejobs og praktikforløb, samtidig med at de får en festlig aften med god stemning på Aalborg Portland Park.

Programmet for “Students’ Grandstand Party” 22. september:
Kl. 15.30-17.30: Jobmesse i fanzonen ved Aalborg Portland Park
Kl. 17.00-18.00: DJ i fanzonen
Kl. 17.30:Dørene åbner til Aalborg Portland Park 
Kl. 19.00: Kampstart, AaB-HB Køge 

Studerende på videregående uddannelser kan tilmelde sig arrangementet via først-til-mølle her.

For english version, click here.

Virksomheder, der har interesse for jobmessen, kan læse mere her.

Billetter til kampen vil blive uddelt ved jobmessen, men det kræver forhåndstilmelding via ovenstående linket ovenfor.

Tags på denne nyhed

Ross og Otoa udtaget til U/20-landsholdet

30. august 2023 kl. 11:22 af Rasmus Estrup

Når det danske U/20-landshold i september møder Frankrig i to venskabskampe i Gladsaxe er det med to AaB-spillere i truppen.

Oliver Ross og Sebastian Otoa er nemlig begge udtaget til U/20-landsholdet for første gang. Tidligere har Oliver Ross optrådt 17 gange og scoret seks mål for diverse danske ungdomslandshold, mens Sebastian Otoa i maj fik sin ungdomslandsholdsdebut, da han sammen med blandt andre Oliver Ross var med i U/19-landsholdets 2-1-sejr over Tyskland. 

U/20-landskampene mod Frankrig spilles på Gladsaxe Stadion 8. september kl. 18.00 og 11. september kl. 18.00. 

Billede: Fodboldidioterne

Tags på denne nyhed
'