AaB TV: Seneste pokalkamp mod Middelfart Boldklub

9. november 2022 kl. 07:50 af Rasmus Estrup

Kl. 13.30 spiller AaB ottendedelsfinale i Pokalen på udebane mod 3. divisionsklubben Middelfart Boldklub. Du kan se kampen via livestream her, hvis du blot opretter en gratis profil.

Inden kampen kan du få et gensyn med AaB’s seneste pokalkamp i Middelfart i 2017, hvor AaB vandt 2-0 efter to scoringer af Frederik Børsting.

Kampen i dag kan ses på Middelfart Stadion eller via livestream på pokalturnering.dk, hvor man skal oprette en gratis bruger for at se kampen.

Tags på denne nyhed

Vidste du om Middelfart Boldklub og AaB…

8. november 2022 kl. 16:16 af Brian Andersen

- at AaB’s modstander i ottendedelsfinalen af Pokalturneringen er Middelfart Boldklub (tidligere Middelfart G&BK). Klubben har været divisionshold i 1960, 1973-1976 samt spillet kontinuerligt i den tredje- og fjerdebedste række de seneste ti år, aktuelt som suverænt førerhold i 3. division.

- at AaB aldrig har mødt Middelfart Boldklub i divisionerne, men at klubberne har et enkelt møde i Pokalturneringen. Det var i september 2017, hvor klubberne mødtes i sekstendelsfinalen, og AaB vandt på to scoringer af Frederik Børsting.

- at AaB mod Middelfart Boldklub onsdag eftermiddag spiller den syvende pokalkamp i træk på udebane, dvs. samtlige pokalkampe siden pokalfinalen i 2020. Fem af kampene er endt med videre avancement for AaB, hvorimod det blev til nederlag i udekampene mod B.93 og FC Midtjylland.

- at med en sejr over Middelfart Boldklub være i Pokalturneringens kvartfinale for første gang siden 2019/2020-sæsonen. Det vil i givet fald være AaB’s 36. kvartfinale, dvs. i flere end halvdelen af AaB’s deltagener i Pokalturneringen.

- at med kampstart kl. 13.30 spiller AaB i morgen sin tidligste pokalkamp de seneste 20 år. AaB har formentlig ikke spillet en tidligere pokalkamp siden pokalfinalen i 1987, der ligeledes blev afviklet kl. 13.30.

- at Jacob Karlsen i morgen dømmer AaB for tredje gang i sin karriere og for første gang i Pokalturneringen. De to tidligere opgør har begge været på udebane i 3F Superligaen i efteråret 2022 med en sejr (Lyngby Boldklub) og nederlag (Randers FC) som resultat.

- at AaB tre gange tidligere har spillet en pokalkamp på datoen 9. november. I 1969 blev det til en sejr på 1-0 ude over Slagelse BK&IF, i 2000 et nederlag på hjemmebane til Silkeborg I.F. efter straffespark og i 2010 et nederlag på 0-2 på hjemmebane til Esbjerg fB.

- at Iver Fossum med 25 minutters spilletid mod Middelfart Boldklub kan passere 10.000 spilleminutter for AaB i alle turneringer. Han har i øvrigt en fornem statistik i Pokalturneringen med ti kampe og ni scoringer.

- at AaB tre gange har vundet pokaltitlen – i 2014, 1970 og 1966 – og herudover har deltaget i finalen yderligere ni gange – senest i 2020.

- at Middelfart Boldklub i truppen har den fra AaB udlejede Robert Kakeeto, der opnåede 43 officielle kampe for Hele Nordjyllands Hold.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Erik Hamrén om pokalkampen i Middelfart

8. november 2022 kl. 13:42 af Rasmus Estrup

Onsdagens pokalottendedelsfinale spilles i morgen kl. 13.30 på Middelfart Stadion og livestreames på pokalturnering.dk. For at se kampen på pokalturnering.dk skal man oprette en gratis profil på hjemmesiden. 

Tags på denne nyhed

AaB fritager Nadrani fra træning

8. november 2022 kl. 13:18 af Brian Andersen

Beslutningen er truffet på baggrund af uacceptabel opførsel over for en holdkammerat.

- Der har foregået en opførsel, som ikke er acceptabel og som ikke er forenelig med den måde, jeg ønsker at være cheftræner på eller med klubbens værdier i øvrigt, konstaterer AaB’s cheftræner Erik Hamrén.

AaB har ikke yderligere kommentarer, før en endelig afklaring af arbejdsforholdet er fundet.

Tags på denne nyhed

AaB Fanshop er åben onsdag

8. november 2022 kl. 09:55 af Rasmus Estrup

AaB Fanshop i foyeren på Aalborg Portland Park er frem mod jul vil AaB Fanshop åben hver onsdag fra kl. 14.00 til 17.30, så der er rig mulighed for at købe de perfekte AaB-julegaver til en rigtig AaB-fans. 

Samtidig har man også mulighed for at købe og prøve alt fra spillertøj til julesweatere, så man er sikker på at komme hjem med de rigtige størrelser eller få de rigtige størrelser skrevet på ønskesedlen. 

Sidste åbningsdag i AaB Fanshop 2022 er onsdag 21. december.

Du kan også altid handle online på www.aabshoppen.dk.

Tags på denne nyhed
'