Sander i mål i U/17-remis mod Sverige
Det danske U/17-landshold med Theo Sander på kassen spillede i går 2-2 mod Sverige i første kamp ved Elite Round.
AaB-målmand Theo Sander spillede i går sin sjette ungdomslandskamp, da han vogtede buret på det danske U/17-landshold som tog hul på UEFA Elite Round, der er sidste del af EM-kvalifikationen.
Danmark spillede en glimrende første halvleg og kunne gå til pause foran 2-0, men med to svenske scoringer i anden halvlegs indledning endte opgøret 2-2.
U/17-landsholdet spiller næste kamp ved Elite Round på lørdag mod Letland på Jysk Park i Silkeborg.