Kom i rødt på søndag - fanzonen åbner kl. 11.30

17. marts 2022 kl. 14:30 af Rasmus Estrup

Kampinfo
Spillerunde: 22
Spilledato: Søndag 20. marts 2022
Kick-off: Kl. 14.30
Dørene åbner: Kl. 12.30
Fanzonen åbner kl. 11.30
Dommer: Jens Maae

Udsolgt på Complea Tribunen og 3F Tribunen 
Flere end 11.000 fans har allerede billet til søndagskampen mod Brøndby I.F., og både 3F Tribunen og Complea Tribunen er udsolgt. 

Derfor er der nu frigivet siddepladser til A. Enggaard Tribunen, ligesom der også stadig er billetter tilbage på Vesttribunen. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Gratis buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til kampen kan på kampdage køre gratis med busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.

Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus. 

Kom i rødt på søndag
AaB Support Club og Vesttribunen kalder til Rød Aalborg på søndag, og opfordrer alle fans i at iklæde sig rødt til kampen mod Brøndby I.F., så Aalborg Portland Park kan se flot og rød ud hele vejen rundt. 

Fanzonen åbner kl. 11.30 - dørene åbner kl. 12.30
På søndag åbner fanzonen allerede kl. 11.30, og der er masser af aktiviteter frem til kl. 13.30, hvor fanzonen lukker, og alle går mod indgangene.

Dørene til Aalborg Portland Park åbner på søndag to timer før kickoff - allerede kl. 12.30, så alle kan nå at komme ind. Allerede fra kl. 12.30 er der inde på tribunerne også aktiviteter såsom diverse konkurrencer frem mod kickoff samt historiske tilbageblik på tidligere kampe mod Brøndby I.F. på storskærmen.

Programmet i fanzonen ser således ud: 

Kl. 11.30: Velkomst fra scenen ved Per Rishøj efterfulgt af livemusik

Kl. 12.30: Interview med Kasper Risgård

Kl. 13.00: Interview med Rasmus Thelander

Kl. 13.30: Per Rishøj præsentere AaB's startopstilling

Goal Station er også til stede i fanzonen med en Goal Station Focus 360, som man har mulighed for at prøve kræfter med den, ligesom man også kan gøre brug af en sparkestation og en AaB-hoppeborg.

Derudover er det som sædvanlig muligt at købe drikkervarer, lækker mad fra Bogø Sandwich og merchandise fra AaB Shoppens bod. 

Theodor kigger også forbi fanzonen på søndag.

Fanshoppen åbner kl. 12.00
AaB's fanshop i foyeren ved hovedindgangen åbner kl. 12.00 på søndag. Her er det muligt at købe spillertøj og meget andet merchandise. Så har du ikke allerede noget rødt tøj at tage på, kan du roligt slå vejen forbi AaB Fanshop. 

Indløbsbørn fra LKB Gistrup og Østervrå I.F.
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med spillere fra AaB's partnerklubber LKB Gistrup og Østervrå I.F.

De to partnerklubber deltager også i pausekonkurrencen på Aalborg Portland Park. 

Classic-øl hanerne på Aalborg Portland Park
I dette forår er det blevet muligt også at købe classic-øl fra Royal Unibrew inde på tribunerne på Aalborg Portland Park.

En classic koster 45 kr., og køber man en kuffert med minimum en classic i, er prisen for kufferten 230 kr.

Det er selvfølgelig også fortsat muligt at købe en pilsner til 40 kr.

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge udenfor stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 12.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.

Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBBIF – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej. 

Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten. Altså skal man stå af ved Peder Skrams  

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Complea Tribunen er udsolgt - nye pladser frigivet

17. marts 2022 kl. 09:05 af Rasmus Estrup

De sidste billetter til Complea Tribunen er blevet solgt, og både 3F Tribunen og Complea Tribunen er således udsolgt til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod Brøndby I.F. 

Til gengæld er der netop blevet frigivet 250 siddepladser på A. Enggaard Tribunen, som man kan købe her. 

Der er desuden ca. 1.000 billetter tilbage på Vesttribunen, som du også kan købe her. 

Udebaneafsnittet på 3F Tribunen er udsolgt, og AaB gør opmærksom på, at tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Bemærk i øvrigt, at købte billetter ikke kan ombyttes til andre pladser eller tribuner. 

Tags på denne nyhed

Himmerland Forsikring bliver guldpartner i AaB

16. marts 2022 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

AaB og Himmerland Forsikring har gennem mere end et årti været samarbejdspartnere, og nu optegnes aftalen, så Himmerland Forsikring bliver guldpartner i klubben i de næste tre år som minimum.  

- Himmerland Forsikring har gennem mange år været en god og trofast partner, og det glæder os, at de har fundet det naturligt at tage vores samarbejde til næste niveau, så de nu frem til udgangen af 2024 bliver guldpartner, siger AaB’s salgschef Morten Brinkmann.  

Jesper Færch fra Himmerland Forsikring supplerer: 

- Vi har i adskillige år haft et fortrinligt samarbejde med AaB, og med de nye muligheder, der er ved at blive guldpartner, var det naturligt for os at tage det næste skridt i samarbejdet og få endnu større gavn af AaB’s muligheder inden for eksponering og aktivering i partnerskabet. 

- Himmerland Forsikring har stærke rødder i Nordjylland, og derfor er det også nærliggende for os at bakke op om et stort lokalt flagskib som AaB. Samtidig ønsker vi at være nordjydernes foretrukne forsikringsselskab. Det sætter vi streg under med den nye aftale, der rummer mange spændende muligheder for fortsat at være tæt på kunderne – både på og uden for fodboldbanen, siger Jesper Færch.  

Himmerland Forsikring vil ved udgangen af denne aftale have været partner i AaB i flere end 15 år.

Tags på denne nyhed

Thelander og Højholt i karantæne på søndag

16. marts 2022 kl. 13:48 af Rasmus Estrup

I første halvleg af mandagens opgør mod OB modtog både Rasmus Thelander og Malthe Højholt en advarsel. 

For begge spilleres vedkommende var det sæsonens femte advarsel, og begge spillere er således oppe på 20 karantænepoint, hvilket giver dem begge en spilledags karantæne. 

Malthe Højholt og Rasmus Thelander er derfor ikke tilgængelige til søndagens kamp mod Brøndby I.F., som du kan købe billetter til her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Navneskilte og grafitti på Aalborg Portland Park

16. marts 2022 kl. 10:50 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park er blevet frisket op inden søndagskampen mod Brøndby I.F., og det forestående Mesterskabsspil i 3F Superligaen.

Fans har således frivilligt hjulpet AaB med at lave ny grafitti ved indgangene på Vesttribunen, og på Complea Tribunen har alle sæsonkortholdere fået sat navn på deres egen faste plads på den rød-hvide tribune. 

Tags på denne nyhed
'