AaB møder Vendsyssel F.F. torsdag formiddag
De to klubber har arrangeret en testkamp, der afvikles på AaB’s anlæg på Hornevej.
AaB skal først i aktion i 3F Superligaen igen, når FC København gæster Aalborg Portland Park 3. april, mens Vendsyssel F.F. dagen før i landets næstbedste fodboldrække skal på besøg hos HB Køge.
Derfor har klubberne aftalt at mødes i morgen formiddag, hvor formen således finpudses.
AaB-cheftræner Lars Friis har udtaget følgende navne til dysten:
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 26 Rasmus Thelander, 31 Anders Noshe, 32 Casper Gedsted samt akademispillerne Oscar Meedom, Kasper Davidsen, Christoffer Ravn og Daniel Veiby Held.
Mathias Ross og Theo Sander er optaget af landsholdsopgaver, mens Jakob Ahlmann, Pedro Ferreira, Lucas Andersen, Rufo, Gudmundur Thórarinsson og Kasper Høgh alle er ukampdygtige.
Kampen fløjtes i gang kl. 11.00 og livestreames på nordjyske.dk.