I fanzonen bliver det på søndag markeret, at det er præcis 14 år siden AaB vandt mesterskabet i 2008 og otte år siden The Double i 2014. Fanzonen åbner allerede kl. 14.00.
Kampinfo
Spillerunde: 31
Spilledato: Søndag 15. maj 2022
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner: Kl. 16.00
Fanzonen åbner: Kl. 14.00
Købt billetter online ligesom 10.500 andre fans
Flere end 10.500 fans har billet til søndagskampen i 3F Superligaens Mesterskabsspil mod Brøndby I.F. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 16.00 på søndag, såfremt der fortsat er billetter tilbage.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen.
Information til gæstende fans
Efter ønske fra Brøndby I.F. har Brøndby I.F. selv varetaget salg af billetter til udeafsnittet af Brøndby I.F., hvilket du kan læse mere om her.
Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at sympatisere med udeholdet på andre afsnit end udeafsnittet.
The Double-triumf og 2008-mesterskabet markeres i fanzonen
Søndag 15. maj er det præcis otte år siden, AaB vandt pokalfinalen og dermed The Double i 2014 samt mesterskabet i 2008.
I den anledning vil der i fanzonen, som åbner allerede kl. 14.00 på søndag, være fokus på de to AaB-triumfer.
På scenen vil der fra kl. 15.30 til 16.30 være interviews med tidligere AaB-profiler som for eksempel Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kenneth Stenild og Thomas Enevoldsen.
Derudover vil der på en storskærm køre højdepunkter fra både 2007/2008-sæsonen og 2013/2014-sæsonen.
Derudover er der i fanzonen livemusik, Goal Station, AaB-hoppeborg, sparkestationer og ansigtsmaling.
Happy Hour på drinks fra 14.30 til 15.30
I baren i fanzonen er der fra kl. 14.30 til 15.30 Happy Hour med to lækre Nohrlund-drinks for éns pris.
FIFA-finale i fanzonen
Kl. 15.00 skal finalen på en Spar Nord-FIFA-turnering spilles i fanzonen. Finalen, som står mellem Nicklas Poulsen og William Juul Giessing vises på en storskærm i fanzonen, og vinderen får en præmie fra Spar Nord.
Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen på søndag. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen på søndag anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles.
Fanshoppen åbner kl. 14.00
AaB's fanshop i foyeren ved hovedindgangen og i fanzonen åbner kl. 14.00 på søndag. Her er det muligt at købe spillertøj og meget andet merchandise.
Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til søndagskampen kan på kampdagen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.
Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2.
Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus.
Klubbesøg fra Kongerslev I.F. og Gug Boldklub deltager i indløb og pausekonkurrence
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med medlemmer af partnerklubberne Kongerslev I.F. og Gug Boldklub.
Pausekonkurrencen bliver ligeledes med deltagere fra Gug Boldklub og Kongerslev I.F.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 16.00
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBBIF – følg og benyt dette hashtag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej.
Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten, og derfor skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.