På fredag inviterer AaB til fredagsfest mod Randers FC. Find al praktisk info om kampen her.
Kampinfo
Spillerunde: 24
Spilledato: Fredag 8. april 2022
Kick-off: Kl. 18.30
Dørene åbner: Kl. 16.30
Fanzonen åbner: Kl. 16.00
Dommer: Jakob Kehlet
Køb billetter til kampen online
Flere end 7.000 fans har billet til fredagskampen mod Randers FC. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.
Du kan også købe billet i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 16.30 på fredag.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen.
Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til kampen kan på kampdage køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.
Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2.
Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus.
Fredagsfest med Happy Hour og DJ's ved banen
På fredag er der fredagsfest på Aalborg Portland Park.
Festen starter i fanzonen, hvor der fra kl. 16.00-17.00 er Happy Hour med 2 for 1 af lækre drinks fra Nohrlund.
I samme tidsrum spiller DJ Mögelmose fra scenen, indtil festen fra kl. 17.00 fortsætter på Aalborg Portland Park.
Fra kl. 17.00 til 18.00 vil der nemlig være DJ's ved banen på Aalborg Portland Park, når de lokale DJ’s Runge og Max Puxi styrer musikken fra en DJ-pult nær AaB’s trænerbænk, så alle tilskuere kan komme i fantastisk fredagsstemning inden spillernes opvarmning før den spændende og vigtige kamp mod Randers FC.
Mr. Green-lounge i fanzonen
Igen på fredag kan man i fanzonen varme op til kampen i den nye, overdækkede Mr. Green Lounge, hvor der er loungemøbler, så man kan sidde og hygge sig og komme i god stemning.
Bemærk, at der kun er adgang for personer over 18 år i Mr. Green Loungen.
Fanshoppen åbner kl. 16.30
AaB's fanshop i foyeren ved hovedindgangen og i fanzonen åbner kl. 16.30 på fredag. Her er det muligt at købe spillertøj og meget andet merchandise.
Indløbsbørn fra ASC Junior
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med juniormedlemmer af AaB Support Club.
Det bliver også medlemmer af ASC Junior, der deltager i pausekonkurrencen på Aalborg Portland Park.
Classic-øl hanerne på Aalborg Portland Park
Fra forårets start har det været muligt også at købe classic-øl fra Royal Unibrew inde på tribunerne på Aalborg Portland Park, og det gælder selvfølgelig også på fredag.
En classic koster 45 kr., og køber man en kuffert med minimum en classic i, er prisen for kufferten 230 kr.
Det er selvfølgelig også fortsat muligt at købe en pilsner til 40 kr.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge udenfor stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 16.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på fredag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBRFC – følg og benyt dette hashtag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Togbus fra Aalborg Vestby til Lindholm, Brønderslev og Hjørring
Fredag aften efter kampen er der sporspærring mellem Aalborg Vestby og Lindholm Station. Derfor vil der på fredag blive indsat togbusser fra Aalborg Vestby.
Kl. 20.45 kører to togbusser kører således fra Aalborg Vestby til Brønderslev via Lindholm, og kl. 21.00 kører to togbusser direkte fra Aalborg Vestby til Hjørring.
Skal man til en af de øvrige stationer på strækningen, skal man tage bussen til Lindholm Station, hvorfra der er almindelig togafgang kl. 21.20.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej.
Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten, og derfor skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.