Alle mand til Brøndby og Herning i påsken

10. april 2022 kl. 13:09 af Rasmus Estrup

I påsken venter to spændende kampe på udebane mod henholdsvis Brøndby I.F. og FC Midtjylland i 3F Superligaen. Kampen mod Brøndby I.F. spilles Skærtorsdag, torsdag 14. april, mens kampen mod FC Midtjylland spilles 2. påskedag, mandag 18. april. Begge kamp begynder kl. 18.00. 

Turen til Brøndby

Navn: Brøndby Stadion
Kapacitet: 28.000
Kapacitet udebaneafsnit: 1.400
Placering udebaneafsnit: Stavnskær Elektrik-tribunen - Udebaneafsnit Nedre

Området omkring udebaneafsnittet på Brøndby Stadion blev i 2017 optimeret. Området uden for stadion er blevet asfalteret og vil blive indhegnet, så det skaber en udebanesektor, hvor fans af henholdsvis hjemme- og udehold bliver fuldstændig adskilt.

Billetpriser i forsalg:
u/16 år: 60,-
Voksen: 120,-
Køb din billet her.

Transport til og fra Brøndby

Fælles:
ASC arrangerer bustur til begge kampe til favorable priser. Læs mere og bestil her: https://aabsupportclub.dk/produkt-kategori/busture/

Kør selv:
Adresse:
Brøndby Stadion
Brøndby Stadion 30
2605 Brøndby

Brøndby Stadion er velforbundet med motorvejene omkring Brøndby Stadion, og det er derfor nemt at komme til adressen, som er Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby. Det anbefales, at du ankommer nordfra ved indkørslen til Brøndby Stadion.

Som udebanefan på Brøndby Stadion er der parkering for busser umiddelbart bag udebaneafsnittet i et indelukket område dedikeret til udebanefans. Såfremt der er plads, vil biler også kunne parkere i området. Alternativt anbefales parkering nord/nordvest for Brøndby Stadion.

Offentlig transport:
De nærmeste S-tog-stationer er Glostrup station og Brøndbyøster station. Herfra kan busserne 13, 130, 166 og 500S benyttes til stoppestedet Gilhøj Centeret, der ligger lige ved indgangen til stadionområdet nord fra. Se endvidere rejseplanen for afgangstider og mere info.

Turen til Herning

Navn: MCH Arena
Kapacitet: 11.432
Kapacitet udebaneafsnit: 1.050
Placering udebaneafsnit: ETORO Tribunen

Billetpriser:
Barn (4-13): 50,-
Voksen: 110,-
Køb din billet her.

Transport til og fra Herning

Fælles:
ASC arrangerer bustur til favorable priser. Læs mere og bestil her: https://aabsupportclub.dk/produkt-kategori/busture/

Kør selv: 
Adresse:
MCH Arena
Kaj Zartows Vej 5
7400 Herning

MCH Arena er også velforbundet med motorvejen, og det er derfor nemt at komme til frem til stadion.

Som udebanefan på MCH Arena er der parkering for busser umiddelbart bag udebaneafsnittet i et indelukket område dedikeret til udebanefans. Læs mere info om parkering for udebanefans her.

Offentlig transport:

Tag Bus 6 fra Herning Station og stå af ved stoppestedet ‘’MCH Messecenter’’. Herefter er der en mindre gåtur på 1 km til stadion. Se endvidere rejseplanen for afgangstider og mere info.

 

AaB takker alle for deres opbakning til Hele Nordjyllands Hold på udebane.

3F Tribunen udsolgt til AaB-Silkeborg I.F.

9. april 2022 kl. 11:33 af Rasmus Estrup

Søndag 24. april er der Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, når AaB tager imod Silkeborg I.F. Flere end 2.500 medlemmer af AaB's 118 partnerklubber har sikret sig billetter til kampen - og nu er AaB's afsnit på 3F Tribunen udsolgt til kampen. 

I alt har flere end 7.700 fans allerede billet til kampen, og der er netop blevet frigivet siddepladser med begrænset udsyn på Complea Tribunen. 

Det drejer sig om ca. 370 siddepladser på Række 1 og Række 20. 

Kampen mod Silkeborg I.F. spilles 24. april kl. 14.00, og du kan købe billetter til opgøret her. 

Tags på denne nyhed

Partnerklubbilletter er allerede revet væk

9. april 2022 kl. 09:07 af Rasmus Estrup

Alle AaB's 118 nordjyske partnerklubber er blevet inviteret til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, når AaB søndag 24. april møder Silkeborg I.F. i Mesterskabsspillet. 

Tilmeldingen er sket efter først-til-mølle-princippet, og på to uger har flere end 2.500 medlemmer af de nordjyske partnerklubber tilmeldt sig. Der er derfor ikke længere flere gratis billetter til partnerklubberne.

Men har man ikke fået billet til kampen, er det stadig muligt at købe billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk.

Til Partnerklubbernes Dag mod Silkeborg I.F. vil udvalgte partnerklubber løbe på banen med 3F Superligaspillerne samt deltage i pausekonkurrencen.

Fanzonen åbner 24. april kl. 11.30, og her vil der være en masse aktiviteter, så alle kan komme i den rette fodboldstemning. 

Der vil blandt andet være mulighed for at prøve kræfter med en Goal Station Focus 360, hoppe i AaB's egen AaB-hoppeborg og opleve livemusik fra scenen. Derudover kommer et par AaB-spillere også forbi fanzonen og skriver autografer.

Køb billetter til opgøret her.

AaB TV: AaB-Randers FC 3-0

9. april 2022 kl. 07:30 af Rasmus Estrup

AaB vandt i går 3-0 over Randers FC på Aalborg Portland Park, og dermed indtager AaB tredjepladsen i 3F Superligaen før weekendens øvrige kampe. 

Allerede fra første fløjt gik AaB frem på banen, og med to oplæg af Kasper Kusk og to scoringer af Louka Prip i det femte og syvende minut, fik AaB den bedst tænkelige start op kampen. 

Trods flere muligheder i begge ender inden pausen, lød pausestillingen på en nordjysk 2-0-føring. 

Føringen blev tidligt i anden halvleg udbygget til 3-0, da Louka Prip på en omstilling fandt Milan Makaric, der sparkede AaB yderligere foran. 

I modsatte ende leverede Jacob Rinne et par fine redninger for at holde buret rent, og både Lucas Andersen - der fik comeback efter sin korsbåndsskade i maj 2021 - Mathias Ross og Malthe Højholt var tæt på at udbygge AaB-føringen. 

Men det blev ved 3-0, og i dette sammendrag kan du se alle mål og chancer fra opgøret. 

AaB spiller igen på torsdag på udebane mod Brøndby I.F., og næste hjemmekamp venter søndag 24. april mod Silkeborg I.F. Køb billetter til kampen her. 

Tags på denne nyhed
'