AaB TV: Otte mål på fem dage mod Silkeborg I.F.
AaB og Silkeborg I.F. mødes i dag og næste mandag, og i den forbindelse kan du se et tilbageblik på en 3-0-sejr og 5-0-sejr inden for fem dage i 2017.
Flere end 11.000 fans har billet til AaB-Silkeborg I.F. i dag, og da AaB møder Silkeborg I.F. både i dag og næste mandag, kan du i dagens tilbageblik få et gensyn med to sejre inden for fem dage på 3-0 og 5-0 i foråret 2017.
3-0-sejren blev sikret af et hattrick af Jakub Sylvestr, mens 5-0-sejren kom i hus gennem fire mål af Rasmus Thellufsen og en scoring af Edison Flores.
Dagens opgør spilles kl. 14.00 på Aalborg Portland Park, og du kan købe billet til kampen her.
Fanzonen åbner allerede kl. 11.30, og der vil være masser af aktiviteter for børn og unge, ligesom Mathias Ross og Pedro Ferreira fra kl. 12.00 til 12.30 skriver autografer i fanzonen.
Billethusene og dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 12.00.