Perfekt indledning på eSuperligaen

28. oktober 2021 kl. 08:39 af Rasmus Estrup

AGF-AaB 1-3

I sæsonpremieren lagde AaB ud med en samlet sejr over AGF.

I første opgør spillede Daniel “Shoppen” Mogensen på udebane mod Rabeck, og efter ti minutter scorede “Shoppen” kampens eneste mål, da han sikrede sig en 1-0-sejr.

I returopgøret var Oliver Høegh oppe imod Rom, og mod slutningen første halvleg sparkede Høegh AaB på 1-0.

Med lidt mindre end et kvarter igen blev det også 2-0 til Høegh, og dermed var kampen stort set lukket. AGF reducerede dog fem minutter før tid, og dermed vandt AaB samlet 3-1. Se hele kampen her.

AaB-Hobro I.K. 3-2

Onsdag spillede AaB mod Hobro I.K., og i den første kamp var “Shoppen” på hjemmebane mod Hobro I.K.’s BimseFIFA.

Efter et lille kvarters spil kom gæsterne foran med 1-0, men “Shoppen” udlignede straks efter på et flot langskud.

Tidligt i anden halvleg gjorde “Shoppen” det til 2-1 for AaB, og første duel bød ikke på flere mål.

Dermed skulle Janus “Minivildand” Villadsen på udebane mod Sørensen forsøge at forsvare den 2-1-føring, og midt i første halvleg kombinerede “Minivildand” sig frem til en 1-0-scoring, så den samlede stilling var 3-1.

Små ti minutter før tid scorede Sørensen for Hobro I.K., og dermed endte det med en samlet sejr til AaB på 3-2. Se hele kampen her.

Dermed har AaB seks point efter to runder, hvilket rækker til en delt førsteplads med Lyngby Boldklub og FC Nordsjælland, der begge har en bedre målscore.

I næste uge spiller AaB mod Viborg F.F. og FC Midtjylland.

Tags på denne nyhed

Fanshoppen holder åbent om onsdagen

28. oktober 2021 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

I AaB Shoppen, som ligger i foyeren på Aalborg Portland Park, kan du prøve og købe AaB-merchandise til både store og små, så du kan sikre, at du får købt de rigtige størrelser, eller får skrevet de rigtige størrelser på ønskesedlen til jul. 

Det gælder blandt andet spillertøj, jakker, træningstøj, huer, halstørklæder og meget mere.

AaB Shoppen er som altid åben på kampdage, men hver onsdag fra 3. november og frem til og med 22. december kan du også besøge AaB Shoppen på Aalborg Portland Park fra kl. 12.00 til kl. 17.30.

Husk at du altid kan handle online på https://www.aabshoppen.dk/

Tags på denne nyhed

AaB-trup udtaget til pokalottendedelsfinale

27. oktober 2021 kl. 15:09 af Brian Andersen

Modstanderen i Sydbank Pokalens ottendedelsfinale er således 3F Superligaens tophold, der har kvalificeret sig efter en sejr mod Kjellerup I.F.

Efter onsdagens træningspas har AaB-cheftræner Martí Cifuenets udtaget følgende 19 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 7 Aleksandar Trajkovski, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander og 35 Marcus Hannesbo.

Anfører Lucas Andersen er eneste mand på AaB’s skadesliste.

Der er kickoff på MCH Arena kl. 19.45. Opgøret kan også følges på Liga på P3 og på TV3+ fra kl. 19.00.

Tags på denne nyhed

Få navn på din faste plads med et sæsonkort

27. oktober 2021 kl. 12:22 af Rasmus Estrup

Flere end 3.650 AaB-fans har sæsonkort til AaB's hjemmekampe på Aalborg Portland Park, og bestiller du et sæsonkort inden mandag 1. november, kan du få dit eget navn på din faste plads på Complea Tribunen. Bliv sæsonkortholder her. 

På mandag bestilles der således klistermærker med navnene på de nuværende sæsonkortholdere til Complea Tribunen, så det også bliver synligt på de nye, røde sæder, at du som sæsonkortholder har din egen faste plads. 

Som udgangspunkt bliver sæderne opdateret med nye sæsonkortholdere en gang årligt. 

Du kan blive sæsonkortholder til Aalborg Portland Park fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Læs mere her. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om FC Midtjylland og AaB?

27. oktober 2021 kl. 10:43 af Rasmus Estrup

- AaB har mødt FC Midtjylland i fire tidligere pokalkampe, hvoraf tre kampe har givet avancement til AaB, mens det seneste pokalmøde i april 2017 gav AaB det eneste pokalnederlag til FC Midtjylland?

- i pokalmøderne med FC Midtjylland i 2000 og 2001 gik AaB på udebane videre efter straffesparkskonkurrencer, og i 2005 var det efter forlænget spilletid at AaB avancerede?

- i 2000 vandt AaB 5-4 på straffespark efter en målløs kamp, og i 2001 blev det til en straffesparkssejr på 4-2 efter 0-0 i ordinær spilletid og 1-1 efter forlænget spilletid?

- AaB med en sejr over FC Midtjylland vil spille sig i kvartfinalen i Sydbank Pokalen for 36. gang? Det er ikke blot flest blandt alle deltagende klubber, men også udfaldet i mere end halvdelen af AaB’s optrædener i pokalturneringen.

- FC Midtjyllands vej til ottendedelsfinalen går via en sejr på 5-0 udebane over Kjellerup I.F.?

- AaB efter sejre over FIUK Odense og Lyngby Boldklub har en målscore på 17-0 i denne udgave af Sydbank Pokalen?

- de 17 AaB-scoringer er fordelt på otte spillere; Kasper Kusk (4), Milan Makaric (3), Iver Fossum (3), Oliver Ross (2), Marcus Hannesbo (2), Anders Hagelskjær (1), Louka Prip (1) og Frederik Børsting (1)?

- AaB i 2015 spillede klubbens hidtil eneste pokalkamp på datoen 28. oktober, hvor det blev til en udesejr på 2-1 mod Lyngby Boldklub, og dommeren var – akkurat som til torsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland – Peter Kjærsgaard?

- tilskuerrekorden til en pokalkamp mellem AaB og FC Midtjylland lyder på blot 4.124 tilskuere, som blev sat ved det seneste pokalmøde mellem de to klubber i 2017?

- kun Jakob Ahlmann og Magnus Christensen er mulige gengangere fra AaB’s seneste Sydbank Pokalkamp mod FC Midtjylland i april 2017?

- AaB har præsteret at deltage i 12 pokalfinaler med triumfer i finalerne i 2014, 1970 og 1966, hvorimod finalerne i 2020, 2009, 2004, 2000, 1999, 1993, 1991, 1987 og 1967 blev tabt?

Kampstart i morgen er kl. 19.45, og du kan se opgøret på TV3+ og Viaplay me optakt fra kl. 19.00?

Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk

Tags på denne nyhed