AaB TV: Seneste udekamp mod AC Horsens

3. marts 2021 kl. 08:20 af Martin Stigaard Skammelsen
Tags på denne nyhed

Børsting foran kamp 200 for AaB

2. marts 2021 kl. 15:54 af Brian Andersen

Martin Samuelsen er tilbage i truppen, når AaB i morgen aften skal forsøge at hente forårets første sejr.

Efter tirsdagens træningspas har AaB’s cheftræner Martí Cifuentes inklusive en sygdomsramt og derfor tvivlsom Kasper Kusk udtaget følgende 20 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 31 Daniel Granli og 35 Marcus Hannesbo.

Jakob Ahlmann har karantæne, mens Lucas Andersen og Oscar Hiljemark er ukampdygtige hos AaB.

Kampen kan i morgen aften følges i Liga på P3 og på TV3 Max fra kl. 17.30 med kickoff en halv time senere.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AC Horsens og AaB…

2. marts 2021 kl. 15:45 af Brian Andersen

- at AaB har vundet de seneste tre 3F Superligakampe mod AC Horsens – og det med sammenlagt 10-0.

- at 32 gange tidligere har AaB mødt AC Horsens i 3F Superligaen, og her har AaB vundet 13 kampe, spillet 14 gange uafgjort og tabt fem gange. Målscoren er 51-29 i AaB’s favør.

- at 17 gange tidligere har AaB mødt AC Horsens på udebanebane i 3F Superligaen, seks gange har AaB vundet, mens de resterende 11 opgør er endt med otte uafgjorte og tre nederlag.

- at både AaB og AC Horsens jagter forårets første sejr.

- at klubberne senest mødte hinanden 21. september 2020, hvor Tom van Weerts enlige træffer afgjorde opgøret på Aalborg Portland Park til AaB’s fordel.

- at AaB 26. august 2019 sejrede hele 5-0 ved det seneste besøg i Horsens; dengang scorede både Lucas Andersen og Patrick Olsen to gange, mens også Jores Okore kom på måltavlen for AaB.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Tom van Weert (3 mål) og Lucas Andersen (2) også Kasper Kusk (4 mål) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod AC Horsens.

- at AaB har scoret først i 19 af de 32 tidligere 3F Superligakampe mod AC Horsens med 12 sejre, fem uafgjorte og to nederlag som resultat. Omvendt har AC Horsens scoret først i syv tilfælde, hvilket for AaB har resulteret i en sejr, tre uafgjorte og tre nederlag. Her var den enlige sejr i 2008, hvor Kasper Risgård og Lars 'Lasse' Nilsson var målscorere, da AaB vendte 0-1 til en 2-1-sejr.

- at AaB er den klub i 3F Superligaen, der har spillet flest kampe om onsdagen. 67 onsdagskampe er endt med 28 AaB-sejre, 16 uafgjorte og 23 nederlag.

- at AaB med fire styk. Har dobbelt så mange clean sheets som AC Horsens i denne 3F Superligasæson.

- at AaB’s 20 scorede mål i denne 3F Superligasæson er fordelt 11-9 på henholdsvis første og anden halvleg. AaB har lukket 26 mål ind, her er 12 af målene scoret før pausen mod 14 imod i 2. halvleg.

- at onsdag aftens dommer er Peter Kjærsgaard, der 22 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen, hvilket for AaB’s vedkommende blot har resulteret i fire sejre, otte uafgjorte og ti nederlag.

- at Peter Kjærsgaard en gang tidligere har dømt AaB mod AC Horsens, hvilket forekom 15. april 2018 i Aalborg, hvor scoringer af Jakob Blåbjerg og Kasper Kusk sørgede for en hjemmesejr på 2-0.

- at Frederik Børsting onsdag aften kan spille sin officielle kamp nummer 200 for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Ekstraordinære transferindtægter sikrer AaB overskud

2. marts 2021 kl. 14:55 af Brian Andersen

AaB har i 2020 realiseret et overskud før skat på 12,1 mio. kr. mod et underskud før skat på 33,5 mio. kr. i 2019. Året 2020 var et år, hvor aktiviteterne har været kraftigt påvirket af Covid-19. 

Transferindtægterne udgør hele 48 mio. kr. i 2020 mod 1,1 mio. kr. i 2019, ligesom der ses en stigning i TV-indtægterne på 4,1 mio. kr. som følge af en femteplads i sæsonen 2019/2020. 

- Isoleret set er resultatet tilfredsstillende, men i et ekstremt vanskeligt 2020 må vi konstatere, at vi kommer igennem ved hjælp af ekstraordinære transferindtægter og en enorm indsats og bidrag fra alle i og omkring klubben, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum. 

Der er i perioden søgt kompensation fra de statslige kompensationsordninger som følge af Covid-19, herunder lønkompensation og kompensation for aflyste arrangementer.

Forventninger til 2021
AaB forventer fortsat et resultat for 2021 i niveauet minus 2 til minus 5 mio. kr. Heri er indregnet en forventet Top 6-placering, yderligere spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Afhængig af udviklingen omkring Covid-19 er AaB’s kommercielle indtægter inden for matchday og samarbejdspartnere ligeledes behæftet med stor usikkerhed i 2021. Ydermere vil 2021 være kraftigt påvirket af regeringens principper og muligheder for ansøgning af kompensationspakker.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i februar

2. marts 2021 kl. 13:42 af Rasmus Estrup

I søndags scorede Tim Prica ikke alene sit første mål i AaB-dragten. Da svenskeren kanoerede 1-1-scoringen i nettet via undersiden af overliggeren, leverede han også månedens mål i februar. Det har AaB's fans vurderet. 

Scoringen fik således 62 procent af stemmerne i afstemningen om månedens mål, mens Rasmus Thelanders hovedstødsmål mod FC København kom på andenpladsen med 19 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Lukas Klittens kampbrugte og signerede AaB-trøje. Vinderen af præmien blev Henrik, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Du kan se månedens mål i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed
'