AaB i testkamp fredag

25. marts 2021 kl. 15:46 af Brian Andersen

Opgøret foregår på AaB’s anlæg på Hornevej og vil blive livestreamet på nordjyske.dk.

AaB’s cheftræner Martí Cifuentes har udtaget følgende 17 spillere til kampen:

2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Oscar Hiljemark, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 19 Timothé Nkada, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 26 Rasmus Thelander, 31 Daniel Granli og 35 Marcus Hannesbo.  

Iver Fossum er optaget af landsholdsopgaver for Norge, mens Jacob Rinne, Lucas Andersen, Malthe Højholt, Lukas Klitten, Vladimir Prijovic, Frederik Børsting og Rufo alle sidder over.

Fredagens testkamp mod Silkeborg I.F. begynder kl. 12.00.

Tags på denne nyhed

AaB nedjusterer forventningerne til årets resultat

25. marts 2021 kl. 08:38 af Brian Andersen

Nedjusteringen kan primært henføres til en manglende slutplacering i 3F Superligaens Top 6 og heraf færre TV-indtægter, ligesom de forlængede restriktioner fra myndighedernes side i forbindelse med Covid-19 betyder, at AaB ikke kalkulerer med tilskuere på tribunerne i resten af indeværende sæson, hvilket medfører manglende matchday-indtægter.

I det forventede resultat er indregnet yderligere spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling. 

Afhængig af udviklingen omkring Covid-19 er AaB’s kommercielle indtægter inden for matchday og samarbejdspartnere behæftet med stor usikkerhed i 2021. Ydermere vil 2021 være kraftigt påvirket af regeringens principper og muligheder for ansøgning af kompensationspakker.

Der er ikke indregnet kompensation i det forventede resultat for 2021.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Thomas Bælum
Administrerende direktør

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i marts

24. marts 2021 kl. 13:13 af Rasmus Estrup

AaB kom på tavlen fire gange i løbet af de fire 3F Superligakamp i marts, og nu skal vinderen af månedens mål kåres i samarbejde med Mr. Green.

Kandidaterne til månedens mål er:

1: Mathias Ross til 1-1 mod AC Horsens, 3. marts
2: Iver Fossum til 1-0 mod SønderjyskE, 8. marts
3: Tom van Weert til 1-0 mod Vejle Boldklub, 14. marts
4: Jakob Ahlmann til 2-0 mod Vejle Boldklub, 14. marts

Se målene her og stem på din favorit.

Alle der afgiver en stemme via linket, deltager i lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede håndsrækningstrøje i bordeaux og Football Manager 2021.

Afstemningen løber frem til søndag 28. februar kl. 8.00, hvorefter der trækkes en vinder af lodtrækningen, som får direkte besked over mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Program for Kvalifikationsspillet på plads

23. marts 2021 kl. 14:15 af Brian Andersen

AaB’s kampprogram ser ud som følger:

3F Superligaen, 23. spillerunde – 2. påskedag, mandag 5. april kl. 14.00 – AaB-SønderjyskE

24. runde – Mandag 12. april kl. 19.00 – Lyngby Boldklub-AaB

25. runde – Fredag 16. april kl. 19.00 – Vejle Boldklub-AaB

26. runde – Onsdag 21. april kl. 19.00 – AaB-OB

27. runde – Søndag 25. april kl. 14.00 – AC Horsens-AaB

28. runde – St. bededag, fredag 30. april kl. 18.05 – AaB-Lyngby Boldklub

29. runde – Fredag 7. maj kl. 19.00 – OB-AaB

30. runde – Søndag 16. maj kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

31. runde – Onsdag 19. maj kl. 17.00 – AaB-Vejle Boldklub

32. runde – 2. pinsedag, mandag 24. maj kl. 14.00 – SønderjyskE-AaB

Inden de ti spillerunder har OB, SønderjyskE og AaB alle 28 point, Vejle Boldklub 24, Lyngby Boldklub 20 og AC Horsens 12 point.

Vinderen af Kvalifikationsspillet får en udekamp mod Mesterskabsspillet nummer fire eller fem om en europæisk billet, mens de to nederst placerede klubber rykker ned i 1. division.

Tags på denne nyhed

AaB møder Silkeborg I.F. i en testkamp på fredag

22. marts 2021 kl. 11:02 af Rasmus Estrup

Mens 3F Superliga i den kommende weekend ligger stille på grund af landskampe, spiller AaB fredag kl. 12.00 en testkamp mod Silkeborg I.F., der indtager andenpladsen i 1. division. 

Præcis hvor testkampen skal spilles, ligger endnu ikke fast.

Der vil ikke være adgang for tilskuere til kampen på grund af restriktioner, der skal mindske risikoen for spredning af Covid-19. 

Tags på denne nyhed
'