Hiljemark stopper karrieren og bliver assistenttræner i AaB

16. juni 2021 kl. 14:30 af Brian Andersen

Oscar Hiljemark kom til AaB halvanden måned tidligere, og særdeles stærke præstationer i debuten i sejren på udebane mod FC København og i de efterfølgende sejre mod Brøndby I.F. og Randers FC lovede godt for fremtiden.

Desværre blev et hændeligt uheld kort inde i anden halvleg af dysten på hjemmebane mod FC Nordsjælland skæbnesvangert for 28-årige Oscar Hiljemark.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- I Oscars første kampe for AaB så vi med det samme, at han var præcis den forstærkning og dirigent på midtbanen, som vi havde ledt efter, og selv i foråret, hvor Oscar har leveret kortvarige indhop, har vi set en spiller, der har kunnet forandre kampene for os med sit udtryk, sin mentalitet og sin fodboldforståelse.

- At han nu må stoppe den aktive karriere er naturligvis et hårdt slag for både Oscar og os som klub, for både han og vi havde selvfølgelig en forventning om at have stor glæde af hinanden som minimum indtil sommeren 2023, og så sent som i november blev han jo også noteret for sin 28. A-landskamp for Sverige, konstaterer Inge André Olsen.

- Oscar har kæmpet med smerterne hele foråret, men i noget tid har begge parter haft en fornemmelse af, hvor det bar hen, og derfor har vi med Oscars kompetencer in mente søgt at beholde ham i klubben og er glade for, at han har sagt ja til at indgå i trænerstaben med særlig fokus på de unge spillere, fortæller Inge André Olsen.

Oscar Hiljemark kom til AaB efter en sæson hos Dynamo Moskva, mens det tidligere i karrieren er blevet til flere end 200 førsteholdskampe for klubber som PSV Eindhoven, Genoa CFC, Palermo FC og Panathinaikos FC.

Inden han blev solgt i 2013 blev det til 75 kampe og et svensk mesterskab hos IF Elfsborg. Også i tiden i Holland blev det til et nationalt mesterskab.

Landsholdskarrieren inkluderer deltagelse i både EM-slutrunden i 2016 og VM-slutrunden i 2018. Ligeledes var Oscar Hiljemark anfører, da Sverige i 2015 vandt guld ved EM-slutrunden for U/21-landshold.

- Beslutningen om at stoppe en karriere med mange store højdepunkter har været ufattelig svær og har været nogettid undervejs, men efterhånden var der ikke anden udvej, hvilket bare er en svær erkendelse at nå frem til, forklarer Oscar Hiljemark.

- Jeg er både forbandet og ked af det, men omvendt er det også en stor lettelse for mig, at beslutningen nu er truffet. Jeg er ærgerlig og ekstremt skuffet over, at jeg ikke har kunnet bidrage mere på banen i AaB, hvor vi har gang i et superspændende projekt, og derfor glæder jeg mig samtidig over stadig at kunne være en del af klubben, siger Oscar Hiljemark.

- Jeg har altid forestillet mig, at jeg engang skulle gå trænervejen, men havde ikke tænkt, at det allerede skulle være nu, men jeg blev både glad og stolt, da Inge og AaB forelagde idéen om at indgå i trænerstaben omkring Superligaholdet.

- Som person er jeg meget ærgerrig, og jeg ser frem til at lære fra Martí og Rasmus (Cifuentes og Würtz, red.) og den øvrige del af trænerstaben, og så skal jeg bidrage bedst muligt med mine kompetencer, så vi sammen kan opnå succes, slutter Oscar Hiljemark, der sideløbende og hurtigst muligt indleder sin træneruddannelse.

Oscar Hiljemark opnåede 11 officielle kampe for AaB og en enkelt scoring i en udekamp mod Randers FC. Hans sidste aktion som aktiv fodboldspiller blev scoringen i straffesparkskonkurrencen i playoff-finalen mod AGF 28. maj.

AaB med Oscar Hiljemark som en del af trænerstaben indleder forberedelserne til den nye sæson i morgen.

Oscar Hiljemark har underskrevet en treårig aftale som assistenttræner – indtil 30. juni 2024.

Tags på denne nyhed

Tre akademispillere rykkes op i Superligatruppen

15. juni 2021 kl. 13:31 af Brian Andersen

De tre spillere har i foråret optrådt for AaB i U/19 Ligaen – dog fik Anosike Ementa spoleret de seneste måneder med en skade efter tilgangen fra FC Helsingør i januar. Oliver Børsting er AaB’s topscorer i U/19 Ligaen.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler om højreforsvareren Casper Gedsted, der skiftede til AaB fra partnerklubben Farsø/Ullits I.K. som 13-årig:

- Casper er en hurtig og aggressiv type med stor vindermentalitet, og han har udviklet sig meget, siden han blev omskolet fra angriber til positionen i højre forsvarsside.

- Potentialet hos ham er stort, og det bliver spændende at følge hans udvikling både på kort og på lang sigt, lyder det fra Inge André Olsen.

Casper Gedsted, der står noteret for i alt 11 U/17- og U/16-landskampe for Danmark, supplerer:

- At skrive fuldtidskontrakt med AaB er en kæmpe drengedrøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg glæder mig helt vildt til de kommende år.

- Mit mål er selvfølgelig at få Superligadebut, og nu skal jeg give den fuld gas og lære og suge til mig fra de ældre og dygtige spillere, der i forvejen er i vores Superligatrup, siger Casper Gedsted.

Casper Gedsteds aftale gælder indtil 30. juni 2026.

Casper Gedsted får trøje nummer 32, Anosike Ementa nummer 19 og Oliver Børsting nummer 29.

Fra samme årgang 2002 som Gedsted, Ementa og Oliver Børsting er i forvejen allerede Marcus Hannesbo rykket op fra AaB Akademiet. Hannesbo står noteret for 18 officielle kampe og to scoringer for AaB.

AaB holdt fanworkshop mandag aften

15. juni 2021 kl. 11:28 af Brian Andersen

Fankoordinator Simon Vangsgaard Jensen stod for arrangementet i AaB Pubben på Aalborg Portland Park, hvor stadionoplevelsen var hovedtemaet.

Fra AaB deltog udover Simon Vangsgaard Jensen administrerende direktør Thomas Bælum, kommerciel direktør Jesper Elkjær, sikkerhedschef Kim Kyst, marketing- og oplevelseschef Martin Stigaard Skammelsen og salgschef Morten Brinkmann med oplæg til diskussion.

Repræsentanterne fra de forskellige fangrupperinger indgik ivrigt i debatten, hvilket udløste en særdeles konstruktiv aften med mange gode forslag.

Alt i alt affødte aftenen en række initiativer der løbende arbejdes videre med.

Tags på denne nyhed

Tre uafgjorte for AaB Akademiet

14. juni 2021 kl. 14:06 af Brian Andersen

For U/19-mandskabets vedkommende endte hjemmekampen lørdag mod Vejle Boldklub 1-1.

Vejlenserne tog føringen umiddelbart før pausen, men en scoring af Jakob Gaardsøe i det 63. minut sørgede for slutresultatet.

AaB er placeret på en ottendeplads blandt de 14 hold, og sæsonens næstsidste udfordring er hjemmekampen mod topholdet FC Midtjylland onsdag kl. 16.30.

I U/17 Ligaen blev det ligeledes til et 1-1 resultat – her med SønderjyskE som modstanderen på Hornevej.

Oskar Eckardt Mortensen bragte AaB foran efter et kvarter, inden gæsterne fik udlignet efter godt en times spil.

For U/17 Liga-holdet resterer der kun en enkelt kamp, der afvikles på lørdag hjemme mod AC Horsens.

I U/15 Ligaen var AaB til gengæld på besøg hos SønderjyskE, og inden for de første 25 minutter bragte AaB sig i en gunstig position efter fuldtræffere af Albert Heyde og Nikolai Ankerstjerne.

Allerede inden pausen var hjemmeholdet imidlertid på omgangshøjde, hvilket også blev slutfacit 2-2.

Ligesom U/17-holdet afslutter U/15 lørdag sæsonen med en hjemmekamp mod AC Horsens.

Tags på denne nyhed

Spillerunde 3-7 fastlagt

11. juni 2021 kl. 13:19 af Brian Andersen

Herunder testkampe, det komplette kampprogram for grundspillet i 3F Superligaen samt kampdatoer i Sydbank Pokalen. I forhold til testkampe tages der forbehold for ændringer:

Testkamp – Torsdag 24. juni kl. 13.00 – Hobro I.K.-AaB

Testkamp – Lørdag 26. juni kl. 13.00 – AaB-Viborg F.F.

Testkamp – Onsdag 30. juni kl. 14.00 – AaB-Esbjerg fB

Testkamp – Lørdag 3. juli kl. ??.?? – AaB-Vejle Boldklub

Testkamp – Fredag 9. juli kl. 16.00 – AaB-AGF

3F Superligaen, 1. spillerunde – Søndag 18. juli kl. 16.00 – FC København-AaB

2. runde – Lørdag 24. juli kl. 18.00 – AaB-FC Midtjylland

3. runde – Søndag 1. august kl. 14.00 – Silkeborg I.F.-AaB

4. runde – Søndag 8. august kl. 18.00 – AaB-AGF

5. runde – Mandag 16. august kl. 19.00 – Vejle Boldklub-AaB

6. runde – Søndag 22. august kl. 14.00 – Randers FC-AaB

7. runde – Fredag 27. august kl. 19.00 – AaB-FC Nordsjælland

Sydbank Pokalen, 2. runde – 1. september

3F Superligaen, 8. runde – 10., 11., 12. eller 13. september – Viborg F.F.-AaB

9. runde – 17., 18., 19. eller 20. september – AaB-OB

Sydbank Pokalen, eventuel sekstendedelsfinale – 22. september

3F Superligaen, 10. runde – 24., 25., 26. eller 27. september – Brøndby I.F.-AaB

11. runde – 1., 2., 3. eller 4. oktober – AaB-SønderjyskE

12. runde – 15., 16., 17. eller 18. oktober – AGF-AaB

13. runde – 22., 23., 24. eller 25. oktober – AaB-Viborg F.F.

Sydbank Pokalen, eventuel ottendedelsfinale – 27. oktober

3F Superligaen, 14. runde – 29., 30., 31. oktober eller 1. november – FC Nordsjælland-AaB

15. runde – 5., 6., 7. eller 8. november – AaB-Randers FC

16. runde – 19., 20., 21. eller 22. november – SønderjyskE-AaB

17. runde – 26., 27., 28. eller 29. november – AaB-FC København

Sydbank Pokalen, eventuel 1. kvartfinale – 5. december

Eventuel 2. kvartfinale – 12. december

3F Superligaen, 18. runde – 18., 19., 20. eller 21. februar 2022 – FC Midtjylland-AaB

19. runde – 25., 26., 27. eller 28. februar – AaB-Silkeborg I.F.

20. runde – 4., 5., 6. eller 7. marts – AaB-Vejle Boldklub

21. runde – 11., 12., 13. eller 14. marts – OB-AaB

22. runde – Søndag 20. marts – AaB-Brøndby I.F.

Sydbank Pokalen, eventuel 1. semifinale – 27. april

Eventuel 2. semifinale – 4. maj

Eventuel finale, kristi himmelfartsdag – 26. maj  

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 24 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 55.832 kr.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

AaB indleder træningen til den nye sæson 17. juni.

'