AaB foran tredje test

29. juni 2021 kl. 14:41 af Rasmus Estrup

1. divisionsklubben Esbjerg fB kommer i morgen på besøg på AaB’s anlæg på Hornevej, hvor AaB spiller sommerens tredje testkamp kl. 14.00.

Følgende 23 spillere er med i cheftræner Martí Cifuentes’ trup til onsdagskampen:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Jeppe Pedersen, 29 Oliver Børsting, 30 Rufo, 32 Casper Gedsted og 35 Marcus Hannesbo.

Vladimir Prijovic sidder ude med småskavanker, mens udsigterne er længere for Anosike Ementa og Lucas Andersen.

Kampen kan følges via livestream på nordjyske.dk, og via AaB’s officielle Twitterkonto vil der være liveopdateringer.

Opgøret begynder kl. 14.00 på AaB’s træningsanlæg på Hornevej, som er åbent for tilskuere inden for de gængse Covid-19-retningslinjer.

Tags på denne nyhed

Køb sæsonkortabonnement og få første måned gratis

28. juni 2021 kl. 14:50 af Rasmus Estrup

Stemningen vender inden længe tilbage til Aalborg Portland Park, når den nye sæson skydes i gang, og lige nu kan du nå at få første måned som sæsonkortholder gratis, hvis du tegner et sæsonkortabonnement inden udgangen af juni og anvender kampagnekoden "ENMÅNED2021".

Så skynd dig ind på www.billet.aabsport.dk og køb dit sæsonkort inden på onsdag. 

Med et sæsonkortabonnement har du altid adgang til alle AaB’s hjemmekampe i både 3F Superligaen og Sydbank Pokalen, og du slipper for den årlige gentegning samt at betale for en hel sæson ad gangen.

Du får et sæsonkort, som du kender det; samme faste plads, et fysisk sæsonkort samt en række fordele som sæsonkortholder.

Priserne starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn.

For et nytegnet abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Læs mere om fordelene med et sæsonkortabonnement her. 

Tags på denne nyhed

Bogø Sandwich bliver sølvpartner med AaB

28. juni 2021 kl. 13:47 af Rasmus Estrup

I 2018 indgik AaB et samarbejde med Bogø Sandwich, der har restauranter flere steder i Aalborg og derudover leverer mad til mange firmaer.

Det seneste halvandet år har man i deres restauranter i Reberbansgade, Bogøgade, Shoppen, Østerågade, Kennedy Arkaden og Tornhøjvej kunne bestille en AaB-menu og samtidig støtte AaB.

Fra den kommende sæson og frem til minimum sommeren 2023 vil Bogø Sandwich med stor glæde for begge parter styrke deres engagement i AaB med et sølvpartnerskab. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Viborg F.F. 2-2

27. juni 2021 kl. 08:55 af Rasmus Estrup

Efter en målløs første halvleg spillede AaB lørdag 2-2 mod Viborg F.F. i sæsonens anden testkamp.

AaB’s spil var betydeligt bedre end i seneste testkamp mod Hobro I.K., og i første halvleg havde Mathias Ross blandt andet et par gode muligheder og en scoring, der blev annulleret offside.

I modsatte ende måtte Jacob Rinne dog også levere et par gode redninger på omstillinger fra gæsterne.

Til anden halvleg skiftede AaB hele holdet, og fem minutter efter halvlegens begyndelse fik Rufo tilkæmpet sig et straffespark, som Tim Prica udnyttede til 1-0.

10 minutter senere udlignede Sebastian Grønning for Viborg F.F., men efter 69 minutter kom AaB igen i front, da et hjørnespark fra Kasper Kusk blev headet over stregen af Pedro Ferreira.

Opgørets sidste scoring til 2-2 blev sat ind af Sofus Berger fem minutter før tid.

I videoen øverst kan du se et sammendrag af kampen og få reaktioner fra cheftræner Martí Cifuentes og Mathias Ross.

Tags på denne nyhed

AaB i remis mod Viborg F.F.

26. juni 2021 kl. 16:31 af Brian Andersen

Der var langt mere tænding i AaB’s spil, og spillemæssigt havde man fortjent bedre end slutresultatet 2-2 mod et effektivt mandskab fra Viborg F.F., som i den kommende sæson kan blive en mundfuld for de fleste i 3F Superligaen.

Ligesom i torsdags blev spilletiden fordelt ligeligt blandt de udvalgte AaB-navne, der lagde aggressivt fra land og i det tiende minut fik en scoring annulleret, da Mathias Ross ellers var hurtigst til at omsætte en ripost efter hovedstød fra Iver Fossum.

I minutterne herefter havde Mathias Ross to gode hovedstødsmuligheder, der blev forvaltet henholdsvis over mål og forbi.

I en stærk første halv time fik Malthe Højholt blokeret sit forsøg, før Viborg F.F. efter 31 minutter var nærgående i den modsatte ende, hvor AaB-keeper Jacob Rinne med en nødvendig fodparade afværgede en god afslutning fra Younes Bakiz.

Frederik Børsting forsøgte sig efterfølgende for AaB, inden Jacob Rinne efter 40 minutter på ny måtte vise sine evner – denne gang over for et hovedstød fra Jakob Bonde.

Ligesom i første halvleg åbnede AaB anden halvdel med højt pres, hvilket hurtigt resulterede i et straffespark begået mod Rufo, og Tim Prica kunne dermed i det 51. minut bringe AaB i front fra pletten.

Marcus Hannesbo gav i de efterfølgende sekvenser udeholdet store problemer, men netop som endnu en AaB-træffer lå i luften, blev det i stedet 1-1, da den tidligere AaB’er Sebastion Grønning efter en time kunne glide Ibrahim Saids forarbejde fra højre i netmaskerne.

Næste moment i opgøret opstod efter 69 minutter, hvor Pedro Ferreira tæt under mål kunne heade Kasper Kusks hjørnesparksbold over linjen efter en situation, hvor Viborg F.F.-målmand Lucas Lund ikke virkede sagesløs.

AaB var i kontrol, selvom Younes Bakiz otte minutter før tid var nærgående, men udligningen kom alligevel fire minutter senere, da Sofus Berger med konsekvens omsatte en løs bold til at passere AaB-målmand Andreas Hansen.

Tredje testkamp for AaB venter på onsdag, når Esbjerg fB gæster Hornevej.

Matchfacts – testkamp
AaB-Viborg F.F.  2-2 (2-2)
51. min 1-0 Tim Prica, 60. min 1-1 Sebastian Grønning, 69. min 2-1 Pedro Ferreira, 86. min 2-2 Sofus Berger.

AaB (4-3-3): Jacob Rinne (46: Andreas Hansen), Kristoffer Pallesen (46: Casper Gedsted), Mathias Ross (46: Robert Kakeeto), Daniel Granli (46: Rasmus Thelander), Magnus Christensen (46: Pedro Ferreira), Malthe Højholt (46: Jeppe Pedersen), Iver Fossum (46: Rufo), Louka Prip (46: Kasper Kusk), Oliver Børsting (46: Tim Prica), Oliver Klitten (46: Marcus Hannesbo).

Tags på denne nyhed
'