AaB TV: AaB-Esbjerg fB 0-0

1. juli 2021 kl. 07:28 af Rasmus Estrup

AaB spillede onsdag 0-0 i opstartens tredje testkamp, da Esbjerg fB i går gæstede AaB's træningsanlæg på Hornevej. 

Selvom AaB i størstedelen af kampen var dominerende på bolden, var det gæsterne, der fik opgørets første store mulighed, da Emil Holten ramte overliggeren efter fem minutter. 

Senere i første halvleg fik Kasper Kusk en stor mulighed, som han måtte se afrettet og reddet, inden også Oliver Børsting måtte se sit kompetente forsøg fra nært hold reddet efter oplæg fra Casper Gedsted.

Endelig blev Oliver Klitten også sat op i en god position, men hans afslutning sad uden for rammen. 

Efter pausen fortsatte Aab de fine takter, men et langskud fra Louka Prip, der ramte overliggeren var det tætteste nordjyderne kom på en scoring i den målløse affære. 

Se sammendrag af kampen i denne video og få reaktioner fra Anders Hagelskjær og cheftræner Martí Cifuentes. 

Tags på denne nyhed

AaB i nulløsning mod Esbjerg fB

30. juni 2021 kl. 16:27 af Brian Andersen

Således forblev dagens duel uforløst – tættest på var Louka Prip med et brag på sammenføjningen ni minutter før tid.

Opgøret indledte jævnbyrdigt, og gæsterne fik i det femte minut den første mulighed, da Emil Holten fra tæt hold afsluttede over mål.

Langsomt men sikkert overtog AaB styrepinden, og Mathias Ross var nærgående, før Kasper Kusk midtvejs i halvlegen fik en god skudchance, men signaturafslutningen blev læst af Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet.

Efter 33 minutter faldt tilbuddet til Oliver Børsting, da et flot AaB-angreb med Mathias Ross, Kasper Kusk og Casper Gedsted som stationer havnede fra sidstnævntes fod skråt bagud til Oliver Børsting, hvis resolutte afslutning blev reddet af Jeppe Højbjerg.

Det var efterhånden næsten udelukkende AaB på bolden, og et nyt, nydeligt AaB-angreb blev etableret fire minutter før pausen, hvor Kasper Kusk stod for forarbejdet til Oliver Klitten, der fra få meter sendte sin afslutning langt over mål.

Efter knap en times spil byttede AaB alle ti markspillere, og straks var Tim Prica, Louka Prip og Frederik Børsting nærgående, inden Louka Prips soloaktion og hug på træværket.

Indskiftningerne betød i øvrigt de første spilleminutter i AaB-trøjen til Anders Hagelskjær, der tre minutter før tid kunne se et sjældent forsøg fra esbjergenserne blive headet over mål af Andri Bjarnason.

Efterfølgende nåede både Louka Prip og Kristoffer Pallesen at assistere Rufo, men i begge tilfælde var en afslutning med hovedet uden held.

AaB’s fjerde og næstsidste testkamp spilles lørdag eftermiddag på udebane mod Vejle Boldklub.

Matchfacts – testkamp
AaB-Esbjerg fB  0-0

AaB (4-3-3): Andreas Hansen, Casper Gedsted (59: Kristoffer Pallesen), Mathias Ross (59: Rasmus Thelander), Daniel Granli (59: Anders Hagelskjær), Jakob Ahlmann (59: Frederik Børsting), Pedro Ferreira (59: Magnus Christensen), Robert Kakeeto (59: Malthe Højholt), Jeppe Pedersen (59: Iver Fossum), Kasper Kusk (59: Louka Prip), Oliver Børsting (59: Tim Prica), Oliver Klitten (59: Rufo).

Tags på denne nyhed

AaB foran tredje test

29. juni 2021 kl. 14:41 af Rasmus Estrup

1. divisionsklubben Esbjerg fB kommer i morgen på besøg på AaB’s anlæg på Hornevej, hvor AaB spiller sommerens tredje testkamp kl. 14.00.

Følgende 23 spillere er med i cheftræner Martí Cifuentes’ trup til onsdagskampen:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Jeppe Pedersen, 29 Oliver Børsting, 30 Rufo, 32 Casper Gedsted og 35 Marcus Hannesbo.

Vladimir Prijovic sidder ude med småskavanker, mens udsigterne er længere for Anosike Ementa og Lucas Andersen.

Kampen kan følges via livestream på nordjyske.dk, og via AaB’s officielle Twitterkonto vil der være liveopdateringer.

Opgøret begynder kl. 14.00 på AaB’s træningsanlæg på Hornevej, som er åbent for tilskuere inden for de gængse Covid-19-retningslinjer.

Tags på denne nyhed

Køb sæsonkortabonnement og få første måned gratis

28. juni 2021 kl. 14:50 af Rasmus Estrup

Stemningen vender inden længe tilbage til Aalborg Portland Park, når den nye sæson skydes i gang, og lige nu kan du nå at få første måned som sæsonkortholder gratis, hvis du tegner et sæsonkortabonnement inden udgangen af juni og anvender kampagnekoden "ENMÅNED2021".

Så skynd dig ind på www.billet.aabsport.dk og køb dit sæsonkort inden på onsdag. 

Med et sæsonkortabonnement har du altid adgang til alle AaB’s hjemmekampe i både 3F Superligaen og Sydbank Pokalen, og du slipper for den årlige gentegning samt at betale for en hel sæson ad gangen.

Du får et sæsonkort, som du kender det; samme faste plads, et fysisk sæsonkort samt en række fordele som sæsonkortholder.

Priserne starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn.

For et nytegnet abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Læs mere om fordelene med et sæsonkortabonnement her. 

Tags på denne nyhed

Bogø Sandwich bliver sølvpartner med AaB

28. juni 2021 kl. 13:47 af Rasmus Estrup

I 2018 indgik AaB et samarbejde med Bogø Sandwich, der har restauranter flere steder i Aalborg og derudover leverer mad til mange firmaer.

Det seneste halvandet år har man i deres restauranter i Reberbansgade, Bogøgade, Shoppen, Østerågade, Kennedy Arkaden og Tornhøjvej kunne bestille en AaB-menu og samtidig støtte AaB.

Fra den kommende sæson og frem til minimum sommeren 2023 vil Bogø Sandwich med stor glæde for begge parter styrke deres engagement i AaB med et sølvpartnerskab. 

Tags på denne nyhed
'