AaB TV: Sammendrag af Randers FC-AaB
Se sammendraget af AaB's første testkamp mod Randers FC og hør fra cheftræner Martí Cifuentes og Iver Fossum.
Onsdag tabte AaB 3-1 på udebane til Randers FC i årets første testkamp. I videoen øverst kan du se et sammendrag af opgøret og få reaktioner fra Iver Fossum og cheftræner Martí Cifuentes.
AaB kom godt fra start i opgøret og havde i første halvleg flere gode muligheder til blandt andre Iver Fossum og Timothé Nkada, men holdene måtte gå målløst til pausen.
Til anden halvlegs start var der skiftet ud på samtlige positioner på AaB-mandskabet, og anden halvleg sad hjemmeholdet på.
Tre minutter efter pausen blev det 1-0 til Randers FC, da Kasper Høgh headede et hjørnespark i mål via overliggeren.
Hjemmeholdet udbyggede til 2-0 på en straffesparksscoring af Marvin Egho efter en times spil, og i 82. minut blev det 3-0 til gæsterne, da Filip Bundgaard fik serveret en fri målchance tæt under mål.
Herfra lykkedes det AaB at skabe flere gode muligheder, og i 85. minut reducerede Tom van Weert til 3-1. Mathias Ross fandt fornemt Marcus Hannesbo, som elegant vippede bolden over Randers-målmanden. Hannesbos forsøg ramte indersiden af bagstolpen, og på stregen prikkede Tom van Weert læderet ind over stregen.