Theo Sander og Oliver Ross udtaget til landshold
Oliver Ross er udtaget til en fire nationers turnering i Sverige med U/18-landsholdet, mens Theo Sander er udtaget til U/17-landsholdets kampe mod Østrig.
Angriber Oliver Ross og målmand Theo Sander er udtaget til henholdsvis U/18-landsholdet og U/17-landsholdet, der begge står foran kampe i begyndelsen af september.
Oliver Ross skal med U/18-landsholdet til en fire nationers turnering i Sverige. Her skal Danmark 4. september spille mod Norge, og tre dage senere venter en kamp mod enten Sverige eller Belgien.
Det danske U/17-landshold med Theo Sander i truppen står foran to venskabskampe mod Østrig, og begge kampe spilles i Nordjylland hos to af AaB's partnerklubber, Skagen I.K. og Frederikshavn fI.
3. september spilles kampen i Skagen, og 6. september tørner Danmark og Østrig sammen i Frederikshavn.
Oliver Ross har tidligere optrådt en gang for U/17-landsholdet, men har sin U/18-landsholdsdebut til gode.
Theo Sander har ikke tidligere spillet for U/17-landsholdet, men han har en U/16-landskamp bag sig.