Rinne i bruttotrup - Prica på U/19-landshold

18. september 2020 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

Jacob Rinne er med i bruttotruppen til Sveriges tre forestående kampe i oktober. Først spiller Sverige og Rusland en venskabskamp 8. oktober på Friends Arena, inden der venter to Nations League-udekampe mod Kroatien og Portugal henholdsvis 11. oktober og 14. oktober. 

Målmanden, der tidligere har optrådt tre gange for det svenske A-landshold, var også med i den seneste bruttotrup for Sverige. Den endelig landsholdstrup udtages 30. september. 

AaB's anden svensker, 18-årige Tim Prica, skal samles med det svenske U/19-landshold i Lund fra 5. oktober til 8. oktober, hvor landsholdet holder træningslejr. 

Tim Prica har hidtil spilles 29 ungdomslandskampe for Sverige og scoret 15 mål. 

Tags på denne nyhed

Kom i rødt og hvidt til første hjemmekamp

18. september 2020 kl. 09:40 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 2
Spilledato: Mandag 21. september 2020
Kick-off: Kl. 19.00
Dommer: Sandi Putros

Billetter

På mandag må der lukkes 3.915 tilskuere ind på Aalborg Portland Park. Billetter til AaB-AC Horsens skal købes online. Du kan købe billetter til kampen her.

Det vil på grund af Covid-19 ikke være muligt at købe billetter i billethusene på kampdagen. Der er desuden ingen adgang for udefans til kampen.  

Har du billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra. 

Information til sæsonkortholdere

Sæsonkort er ikke gældende til kampen mod AC Horsens, men du kan som sæsonkortholder hente en billet pr. kort her.

For sæsonkortholdere er det desværre ikke muligt at benytte den normale plads, der står anvist på ens sæsonkort, da der fortsat er særlige regler og krav til afviklingen af kampe på Aalborg Portland Park, herunder at alle tilskuere skal holde mindst en meters afstand til hinanden.

Husk derfor at medbringe din billet til kampen, ikke dit sæsonkort, da dette ikke vil være gyldigt.

Sæsonkortholdere kan afhente deres billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin:

  • Gå ind på billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg kampen AaB-AC Horsens
  • Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit
  • Vælg derefter om billetten skal være voksen, barn eller pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner
  • Download din billet og medbring den til kampen torsdag

Særlige regler for publikums adfærd

Der vil til kampen være særlige regler for adfærd der skal følges – læs disse herunder:

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

• Planlæg din transport til og fra Aalborg Portland Park hjemmefra inden afrejse.
• Ankom til Aalborg Portland Park på det tidspunkt og sted, der er angivet på din billet.
• Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid minimum en meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
• Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen med mindre, du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
• Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
• Orienter dig om ruten til toiletter, boder og øvrige forhold.
• Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere med videre.
• Undgå tæt kontakt som håndtryk, highfives og kram med personer, der ikke er nærtstående.
• Undgå gruppedannelse.
• Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb.
• Download og aktiver app'en "Smittestop" til din telefon inden ankomst til kampen
• Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Kom i rødt og hvidt til sæsonens første hjemmekamp

Ligesom til sæsonens første hjemmekamp sidste år opfordres alle AaB-fans til at iklæde sig rødt og hvidt, så Aalborg Portland Park prydes i de flotte farver. 

Grib derfor et halstørklæde og tag din rød-hvide kamptrøje på til kampen.

Stemningsskabende fans på Vesttribunen

AaB opfordrer alle stemningsskabende fans til at sikre sig billet til Vesttribunen, hvor stemningen som altid vil starte.  De nuværende adfærds- og retningslinjer gør, at der til kampen ikke vil være capo (person med megafon, red.), hvor stemningen til trods for det ventes at starte på netop Vesttribunen.

Rygning er ikke muligt

Rygning er som altid forbudt på Aalborg Portland Park, og på grund af retningslinjerne der skal følges, vil det i morgen heller ikke være muligt at gå ud i pausen og ryge. 

Mad- og drikkevarer i boderne

Der vil på hver sektion være en bod åben, hvor det er muligt at købe mad- og drikkervarer, såsom eksempelvis sodavand, kaffe, øl, vand, pølser og slik. 

Boderne åbner samtidig med ankomsttidspunktet for hver sektion.

Alle opfordres til at betale kontantløst, men det vil være muligt at betale med kontanter i hver bod.

Intet fan-område foran Complea Tribunen - AaB Shoppen er lukket

For at undgå at folk forsamles tæt omkring Aalborg Portland Park vil der ikke være et fan-område foran Complea Tribunen. Således er det altså ikke muligt at købe mad- og drikkevarer foran Aalborg Portland Park.

Af samme årsag vil AaB Shoppen og AaB Souvenirbod være lukket på mandag.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for kampen er #AaBACH – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Specifikke ankomsttidspunkter

Hver sektion har forskellige ankomst- og afgangstidspunkter for ikke skabe for store forsamlinger i forbindelse hermed. Dit ankomsttidspunkt afhænger af, hvilken sektion du sidder i. Så kig godt efter på din billet, og ankom på det rette tidspunkt.

Tags på denne nyhed

Hør Audi Talks med Thomas Bælum

18. september 2020 kl. 08:08 af Rasmus Estrup

Administrerende direktør Thomas Bælum har sat sig bag rettet i en Audi E-tron og sammen med vært Jakob Aagaard Mortensen kørt rundt i Aalborgs gader i tredje afsnit af podcasten Audi Talks, der er lavet af Audi og Mediano. 

Gennem podcasten fortæller Thomas Bælum blandt andet om rollen som administrerende direktør i AaB og sin aktive karriere som spiller, hvor han i 1999 var med til at vinde det danske mesterskab med AaB. 

Hør episoden her, og bliv blandt andet klogere på:

  • Hvordan det var spille fodbold på et hold med Jesper Grønkjær og andre stærke talenter

  • Hvad der skete på mesterholdet i 1999 med Hans Backe som træner

  • Hvordan det er at have tidligere sportsdirektør i AaB, Lynge Jacobsen, som livline, når man har brug for et godt råd

  • Hvilke kolleger og personligheder i fodbolden, Bælum har brugt til at søge gode råd hos.

  • Og om det band, som Bælum spillede i på det gamle AaB-hold, hvor en nuværende Superliga-træner spillede bas.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kakeeto forlænger til 2023

17. september 2020 kl. 16:02 af Rasmus Estrup

AaB og Robert Kakeeto har forlænget aftalen frem til sommeren 2023. Dermed er den 25-årige spiller fra Uganda i AaB i yderligere tre år. 

Robert Kakeeto kom i 2013 til AaB fra Uganda og efter at have spillet ungdomsfodbold i klubben, fik han i 2016 debut i 3F Superligaen. 

Siden har han været udlejet to gange, inden han i foråret slog sig fast på holdet og spillede de sidste 12 kampe i sæsonen. 

I dette indslag fra AaB TV fortæller Robert Kakeeto om turen fra Uganda til AaB, tiden på Hele Nordjyllands Hold og perspektiverne i forlængelsen. Hør også fra sportschef Inge André Olsen, der sætter ord på forlængelsen med midtbanespilleren. 

Tags på denne nyhed

Deltag i 3F Superliga Picks og vind en signeret AaB-trøje

17. september 2020 kl. 13:42 af Rasmus Estrup

Fredag 25. september skydes der gang i efterårets udgave af 3F Superliga Picks, og alle kan være med. Tilmeld dig her. 

3F Superliga Picks er et simpelt spil, der ikke kræver den store baggrundsviden om de enkelte spilleres styrker. Alle kan være med. Du skal vælge et udfald i hver kamp i en given runde og derefter rangere kampene. Det udfald, du tror mest på satser du flest point på, og omvendt så rykker du den kamp, du er mest usikker på helt ned på det mindste pointtal.

Alle tilmeldte dyster om de mange fine præmier i spillet, og så har du mulighed for at vise din loyalitet og støtte til AaB.

Hvis du tilmelder dig AaB's fanliga, så får du nyheder om klubben, dyster mod andre medfans og venner, og så er det måske dig, der får fingrene i en signeret spillertrøje for dit mandskab. Det er præmien til vinderen i hver af de 12 fanligaer.

3F Superliga Picks starter for alvor, når FC Midtjylland og Randers tørner sammen d. 25. september kl. 19.00, og foruden den signerede AaB-trøje, som går til vinderen af AaB's fanliga, er følgende præmier på højkant blandt alle deltagere: 

Hovedpræmier

1.Præmie:  3F Superliga underholdningspakke bestående af en PS5, FIFA 21, Forårssæsonkort til valgfri klub, Gavekort til klubshop på 1.000, Officiel 3F Superliga bold fra Select og en 3F Superliga Hoptimist.

2. Præmie: Gavekort på 1.500 til valgfri 3F Superliga klubshop

3. Præmie: Forårssæsonkort til valgfri 3F Superliga klub

4. Præmie: En officiel 3F Superliga bold fra Select

5-10. Præmie: FM21

Rundepræmier:

1. Forårssæsonkort til valgfri 3F Superliga klub

2. Gavekort på 500 kr. til valgfri 3F Superliga klubshop

3. FIFA 21

Tags på denne nyhed
'