AaB’s bestyrelse frasiger sig del af honorar

15. maj 2020 kl. 09:26 af Brian Andersen

Tidligere har også AaB’s Superligatrup og ledende medarbejdere i en svær tid valgt at bidrage til fællesskabet med en betydelig lønnedgang i maj.

AaB’s bestyrelsesformand Torben Fristrup udtaler:

- Covid-19 har haft og har stadig kraftig indflydelse på AaB’s indtægtsgrundlag, og derfor fandt vi det i bestyrelsen helt naturligt at følge trop og stå solidarisk med Superligatruppen og alle ledende medarbejdere, som jeg i den forbindelse gerne vil anerkende.

- Som Thomas Bælum (AaB’s administrerende direktør, red.) tidligere har fastslået, så er AaB en robust klub, og vi skal nok klare os, men i en ekstrem periode som denne, så er det afgørende, at vi alle bidrager til sammenholdet og fællesskabet, siger Torben Fristrup og tilføjer:

- Helt generelt vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for den enorme opbakning, vi møder fra sæsonkortholdere, fans, sponsorer, aktionærer og alle øvrige samarbejdspartnere, og som eksempel vil jeg fremhæve, at vi på blot halvanden uge har fået samlet mere end 400.000 kr. ind til vores fanprojekt ”AaB er det hele værd”. Det er imponerende og noget, vi er meget taknemmelige for.

Læs mere om projektet der ubeskåret er dedikeret til AaB’s fans.

Tags på denne nyhed

Pokalsemifinale fastlagt

14. maj 2020 kl. 20:12 af Brian Andersen

Dermed ser AaB’s opdaterede kampprogram således ud:

3F Superligaen, 25. spillerunde – Søndag 31. maj kl. 18.00 – Esbjerg fB-AaB

26. runde – Søndag 7. juni kl. 17.00 – AaB-AGF

Sydbank Pokalen, semifinale – Onsdag 10. juni kl. 20.45 – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå nedrykning.

Finalen i Sydbank pokalen afvikles onsdag 1. juli.

Alle kampe i den resterende del af sæsonen spilles uden tilskuere for at mindske risikoen for spredning af Covid-19.

Tags på denne nyhed

Ny velgørenhedstrøje får premiere i Esbjerg

14. maj 2020 kl. 15:48 af Martin Stigaard Skammelsen

Årets udgave af AaB's velgørenhedstrøje støtter som en del af Hele Nordjyllands Håndsrækning personaleforeningerne på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, i det AaB sammen med Spar Nord Fonden og hummel donerer 100 kr. til det gode formål for hver solgt trøje i 2020.

Den nye trøje har allerede vist sig at være populær, og 31. maj tages trøjen også officielt i brug, når AaB på udebane bærer den i mødet med Esbjerg i 25. spillerunde af 3F Superligaen.

Har du endnu ikke sikret dig trøjen, kan du fortsat gøre det via linket herunder, således at du har dit eget personlige eksemplar klar til genoptagelsen af kampene i 3F Superligaen.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB Talent stiger i DBU-rangering

13. maj 2020 kl. 14:17 af Rasmus Estrup

AaB har nemlig flyttet sig fra en 12. plads i Danmark til en sjetteplads, når det kommer til talentudvikling, vurderer DBU i seneste licensvurdering.

I licensvurderingen er AaB blevet tildelt tre en halv stjerne, hvilket er en halv stjerne mere end sidste år, da det nye licenssystem med stjerner blev introduceret. 

AaB fylder 135 år

13. maj 2020 kl. 07:34 af Rasmus Estrup

AaB blev grundlagt 13. maj 1885, og dermed fylder Hele Nordjyllands Hold i dag 135 år. 

Tillykke til alle, der har AaB i hjertet. 

Den oprindelige indkaldelse til den stiftende generalforsamling i 1885 ses på billedet til højre. 

'