AaB åbner for 250 tilskuere til onsdagens pokalsemifinale

9. juni 2020 kl. 15:02 af Martin Stigaard Skammelsen

Det var med stor glæde, at mandag aftens bekræftelse af, at der igen må komme tilskuere på tribunerne blev modtaget i AaB.

- Det er positivt, at vi igen kan få tilskuere ind og støtte holdet til vores hjemmekampe på Aalborg Portland Park, og selvom det langt fra er lige så mange, som vi gerne vil have, så det er dog et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til igen at få stemning på tribunerne lyder det fra AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

Selvom der officielt er meldt ud, at op til 500 personer må samles til en udendørs begivenhed, så inkluderer dette tal foreløbig også spillere, trænere, presse og øvrige medarbejdere, der er involveret omkring kampens afvikling. Det betyder konkret, at der til onsdagens semifinale i Sydbank Pokalen vil blive lukket 252 AaB-fans og 28 AGF-fans ind til opgøret.

- Næste skridt for os var at få udvalgt, hvem der kan få adgang til de kommende kampe. Med henblik på at sikre den bedste mulige støtte til holdet på banen til onsdagens vigtige kamp, har vi valg at alle pladserne her vil gå til vores sæsonkortholdere.

- Senere på ugen vil vi melde ud, hvordan vi vil fordele mulighederne for at komme ind til de kommende kampe i 3F Superligaens Mesterskabsspil, siger Thomas Bælum.

E-mail til sæsonkortholdere med info

Senere i dag tirsdag vil alle sæsonkortholdere modtage en e-mail fra AaB med information om, hvordan man kan sikre sig en plads til onsdagens semifinale i Sydbank Pokalen. De 252 pladser fordeles efter først-til-mølle princippet, hvor man skal logge ind på sin personlige profil i billetsystemet og bekræfte sin deltagelse i kampen.

I forbindelse med alle kommende kampe på Aalborg Portland Park vil der også være særlige regler der skal følges, blandt andet at man skal sidde ned under kampen, samt at alle tilskuere skal sidde med god afstand til øvrige tilskuere. Læs mere om disse adfærdsregler her.

Af sikkerhedsmæssige hensyn vil der være håndsprit ved alle indgange, toiletter og boder, ligesom brugsflader på toiletter, ved gelændere og i boder løbende vil blive ekstra rengjort før og under kampene.

Onsdagens opgør mod AGF spilles kl. 20.45 på Aalborg Portland Park, mens dørene åbnes for tilskuere kl. 19.45.

Tags på denne nyhed

AaB begynder Mesterskabsspil mod FCM

8. juni 2020 kl. 16:40 af Brian Andersen

Forinden venter dog onsdag aften den spændende semifinale i Sydbank Pokalen mod AGF.

AaB’s opdaterede kampprogram ser således ud:

Sydbank Pokalen, semifinale – Onsdag 10. juni kl. 20.45 – AaB-AGF

3F Superligaen, 27. spillerunde – Søndag 14. juni kl. 14.00 – AaB-FC Midtjylland

28. runde – Onsdag 17. juni kl. 20.00 – FC København-AaB

29. runde – Lørdag 20. juni kl. 18.00 – AaB-FC Nordsjælland

30. runde – 26., 27., 28. eller 29. juni – AGF-AaB

31. runde – 3., 4., 5. eller 6. juli – AaB-Brøndby I.F.

32. runde – 7., 8. eller 9. juli – AaB-AGF

33. runde – 10., 11., 12. eller 13. juli – FC Nordsjælland-AaB

34. runde – 17., 18., 19. eller 20. juli – Brøndby I.F.-AaB

35. runde – 21., 22. eller 23. juli – AaB-FC København

36. runde – Søndag 26. juli kl. xx.xx – FC Midtjylland-AaB

Der er fra myndighedernes side indikeret, at der snarest må være 500 tilskuere på plads på Aalborg Portland. AaB melder nærmere ud om dette hurtigst muligt, når dette i givet fald bliver bekræftet, og der foreligger noget konkret.

Tags på denne nyhed

Vidste du om pokalsemifinalen…

8. juni 2020 kl. 14:14 af Brian Andersen

- at AaB er i semifinalen i Sydbank Pokalen for andet år i træk, hvilket klubben senest præsterede i 2002/2003-2003/2004. Dengang endte det med en semifinale i den første turnering, hvorefter den anden turnering gav en tabt pokalfinale mod FC København.

- at AaB med en sejr over AGF kan spille sig i klubbens 12. pokalfinale og den første siden pokaltriumfen mod FC København i 2014. En sejr over AGF vil samtidig betyde en tangering af rekorden for flest pokalfinaler, der aktuelt indehaves af netop AGF og FC København.

- at AaB har mødt AGF i seks tidligere kampe i Sydbank Pokalen fordelt på fem forskellige turneringer. De seneste pokalkampe mellem de to klubber, i april 2016, var også i semifinalen, men modsat dette års semifinale var der dengang tale om en semifinale over to opgør.

- at AaB har vundet de fire tidligere pokalkampe i indeværende turnering, mod Nørresundby FB, Vejgaard Boldspilklub HB Køge og FC København, med sammenlagt 19-0. Scoringerne er fordelt på hele ti spillere; Kasper Kusk (6), Iver Fossum (4), Patrick Olsen (2), Rasmus Thelander (1), Frederik Børsting (1), Patrick Kristensen (1), Oliver Abildgaard (1), Tom van Weert (1), Mathias Ross (1) og Oliver Klitten (1).

- at det er mere end et år siden, at der er scoret mod AaB i Sydbank Pokalen. Kamil Wilczek fra Brøndby I.F. scorede efter 13 minutters spil i sidste års semifinale, men derefter har AaB præsteret fire clean sheets, alle af Andreas Hansen, og det er således 437 minutter siden, at der er scoret mod AaB i Sydbank Pokalen.

- at i de seks tidligere pokalkampe spillet mellem AaB og AGF har begge klubber spillet i den bedste række. Det har heller ikke i nogen af de seks pokalkampe været nødvendigt med afgørelse efter forlænget spilletid eller i straffesparkskonkurrence, hvilket dog kan blive tilfældet denne gang, da semifinalen afvikles over et opgør og skal afgøres onsdag aften.

- at Sandi Putros onsdag aften dømmer sin allerførste kamp mellem AaB og AGF. Han har dømt AaB ved ni tidligere lejligheder i 3F Superligaen, hvor det er blevet til ikke færre end tre udvisninger, heraf én til AaB, samt fire dømte straffespark, hvoraf AaB har fået tilkendt de tre.

- at AaB’s tidligere pokalopgør mod AGF er forløbet således:
21. april 2016, semifinale, 2. kamp; AGF-AaB 2-2
13. april 2016, semifinale, 1. kamp; AaB-AGF 0-2
26. februar 2014, kvartfinale; AGF-AaB 1-4
1. december 1991, kvartfinale; AGF-AaB 4-1
15. november 1987, ottendedelsfinale; AGF-AaB 3-1
28. maj 1987, finale; AGF-AaB 3-0

- at AaB tre gange har vundet pokaltitlen – i 2014, 1970 og 1966 – og herudover som tidligere nævnt har deltaget i finalen yderligere otte gange.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB TV: VIP-oplevelsen kom med hjem

8. juni 2020 kl. 13:06 af Rasmus Estrup

Se hele indslaget på AaB's Facebook-side

Efter i sidste weekend at have udleveret sodavand og øl til AaB's sæsonkortholdere i forbindelse med udekampen i Esbjerg, var der i går særligt fokus på AaB's mange samarbejdspartnere, der normalt ville have fået en VIP-oplevelse på Aalborg Portland Park. 

Forud for kampen mod AGF i går kunne AaB's samarbejdspartnere nemlig hente mad fra Victors Køkken og Catering, AaB-øllen 1885'er fra Royal Unibrew, chokolade fra Aalborg Chokoladen og halstørklædet "AaB er det hele værd". Dermed var samarbejdspartnerne klar til at følge med i kampen foran tv'et derhjemme. 

Udover den udleverede pakke fik samarbejdspartnerne også et link til et Zoom-møde, hvor salgschef Morten Brinkmann bød velkommen, inden først sportschef Inge André Olsen og siden karantæneramte Mathias Ross blev interviewet. 

Se indslag om hjemme-VIP-oplevelsen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

Lucas Andersen i karantæne i næste 3F Superligakamp

8. juni 2020 kl. 12:16 af Rasmus Estrup

Lucas Andersen blev i går skiftet ind fra anden halvlegs start i 3F Superligakampen mod AGF, og kort før tid reducerede han til slutresultatet 3-2. Men inden da fik han i 64. minut et gult kort.

Advarslen betyder, at Lucas Andersen er i karantæne, når AaB i løbet af den kommende weekend spiller første runde af 3F Superligaens mesterskabsspil.

Lucas Andersen kan dog komme i kamp allerede på onsdag, når AaB møder AGF i Sydbank Pokalens semifinale på Aalborg Portland Park kl. 20.45. 

Tags på denne nyhed
'