AaB TV: Norlys støtter Green Hub Denmark

23. juli 2020 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Til sæsonens sidste hjemmekamp vil der på dele af Complea Tribunen være bannere, som skaber eksponering til bæredygtighedsprojektet Green Hub Denmark. Et af bannerne står energi- og telekoncernen Norlys bag. 

Norlys ønsker nemlig at drive en grøn omstilling ved blandt andet at omstille deres energisystem, så det understøtter grøn energi, og hjælpe sine kunder til at tage grønne beslutninger. Alt sammen er noget, der passer godt sammen med det aalborgensiske bæredygtighedsprojekt Green Hub Denmark. 

Green Hub Denmark er et nyt samarbejde mellem virksomheder, forbrugere og myndigheder, der står sammen om at skabe en platform for grøn vækst ved at facilitere grøn omstilling og innovation for at tackle klimaudfordringerne. Til det er 400 forskere fra Aalborg Universitet koblet på sagen, og der investeres fem milliarder kroner i projektet. 

I dette indslag kan du høre fra Mads Brøgger, der er direktør i Norlys Energi, og Allan Møller Pedersen, senior director i Norlys Energi. Begge taler om Norlys' fokus på grøn omstilling og mulighederne med Green Hub Denmark.

Foruden Norlys AaB gået sammen med BusinessAalborg, Aalborg Portland, Himmerland Boligforening, EL:CON, Complea og Port of Aalborg for at promovere Green Hub Denmark.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-FC København

23. juli 2020 kl. 08:05 af Rasmus Estrup

AaB spiller i aften kl. 20.00 sæsonens sidste hjemmekamp, når FC København kommer på besøg på Aalborg Portland Park. Køb billet til kampen her. 

Inden opgøret kan du se dette tilbageblik på ni af AaB's tidligere scoringer på Aalborg Portland Park mod FC København. 

Se blandt andet scoringerne i denne sæson af Kasper Kusk, Mathias Ross og Oliver Klitten samt de to første scoringer i The Double-sæsonen i 2013/14. 

Tags på denne nyhed

Complea Tribunen udsolgt til i morgen

22. juli 2020 kl. 16:10 af Rasmus Estrup

Mens det ikke længere er muligt at købe billetter til Complea Tribunen til kampen i morgen mod FC København, er der stadig pladser tilbage på både Vesttribunen og 3F Tribunen. Derudover er der blevet åbnet for salg af yderligere pladser på A. Enggaard Tribunen. Køb billet til kampen på www.billet.aabsport.dk

Dermed er der ca. 500 pladser tilbage til kampen i 3F Superligaens Mesterskabsspil i morgen kl. 20.00 på Aalborg Portland Park. 

Kampen er sæsonens sidste hjemmekamp, og AaB skal forsøge at forlænge den gode stime med fire clean sheets i træk og 13 point i de seneste fem kampe. 

Derudover er det Patrick Kristensens sidste hjemmekamp på Aalborg Portland Park, da han lægger støvlerne på hylden efter sæsonens afslutning på søndag. 

Information til sæsonkortholdere
For sæsonkortholdere er det desværre ikke muligt at benytte den normale plads, der står anvist på ens sæsonkort, da der fortsat er særlige regler og krav til afviklingen af kampe på Aalborg Portland Park, herunder at alle tilskuere skal holde mindst en meters afstand til hinanden.

Husk derfor at medbringe din billet til kampen, ikke dit sæsonkort, da dette ikke vil være gyldigt.

Sæsonkortholdere kan afhente deres billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin:

  • Gå ind på billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg kampen AaB-AGF
  • Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit
  • Vælg derefter om billetten skal være voksen, barn eller pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner
  • Download din billet og medbring den til kampen torsdag

Klik her og se en video, der viser, hvordan sæsonkortholdere kan hente billet til kampen. 

Særlige regler for publikums adfærd

Der vil til kampen mod FC København være særlige regler for adfærd, der skal følges – læs disse herunder:

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

  • Planlæg din transport hjemmefra til og fra Aalborg Portland Park inden afrejse.
  • Ankom til Aalborg Portland Park på det tidspunkt og ved den indgang, der er angivet på din billet.
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid minimum 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang.
  • Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen med mindre, du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder og øvrige forhold.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere med videre.
  • Undgå tæt kontakt som håndtryk, highfives og kram med personer, der ikke er nærtstående.
  • Undgå gruppedannelse.
  • Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
  • Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Det generelle ordensreglement er fortsat gældende til AaB's hjemmekampe - læs ordensreglementet her. 

I henhold til retningslinjerne for Divisionsforneingens genåbning af 3F Superligaen vil der heller ikke til kampen mod FC København være adgang for tilhængere af udeholdet.  

Specifikke ankomst- og afgangstider på Aalborg Portland Park

For at sikre at der ikke er for store forsamlinger omkring Aalborg Portland Park, har hver sektion sit eget ankomsttidspunkt og afgangstidspunkt i forbindelse med kampene på Aalborg Portland Park. Kortet nedenfor viser, hvilke tidspunkter der er gældende for hver sektion. 

Tags på denne nyhed

AaB vil fortsætte angreb på fjerdepladsen

22. juli 2020 kl. 14:12 af Brian Andersen

Torsdag aften på Aalborg Portland Park gælder det sæsonens afsluttende hjemmekamp med de detroniserede danske mestre fra FC København som modstander. FCK har selv brug for point, hvis i øjeblikket andenplacerede AGF skal indhentes i jagten på sølv.

AaB har ikke lukket mål ind i de seneste fire 3F Superligakampe, og gentages samme kunststykke mod FC København, vil der være tale om en ny klubrekord.

Efter onsdagens træningspas har cheftræner Jacob Friis udtaget følgende 19 spillere inklusive 11 egenudviklede folk fra AaB Talent og 12 af AaB’s partnerklubber:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 24 Mathias Ross, 26 Rasmus Thelander, 28 Jeppe Pedersen og 32 Kasper Pedersen.

Anfører Lucas Andersen og Frederik Børsting er på skadeslisten.

Jores Okore kan i morgen aften spille sin officielle kamp nummer 100 for AaB, hvilket målmand Jacob Rinne præsterede forrige søndag mod FC Nordsjælland. Dette vil blive markeret umiddelbart før kampstart, hvor der også tages afsked med Søren Tengstedt og klublegende Patrick Kristensen, der har valgt at indstille karrieren.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i 2020 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter årets første syv hjemmekampe foreløbig er sikret en donation på 20.726 kr.

Torsdag aftens opgør er godkendt til at huse maksimalt 3.758 tilskuere, og information om billetsalg, praktik og retningslinjer kan læses her: https://aabsport.dk/nyheder/2020/juli/kom-til-aab-fc-koebenhavn-paa-torsdag/

Tags på denne nyhed

Okore foran kamp nummer 100 for AaB

22. juli 2020 kl. 13:05 af Brian Andersen

Den stærke midterforsvarer skiftede til AaB i sommeren 2017 fra netop FC København, og Jores Okores debut for AaB 15. juli samme år var i øvrigt også mod FC København.

I de foregående 99 optrædener for AaB er det blevet til tre scoringer for Jores Okore, der i morgen aften inden kickoff vil blive hyldet for sit jubilæum sammen med Jacob Rinne, der rundede samme kampantal for AaB forrige søndag i udekampen mod FC Nordsjælland.

Ligeledes vil der torsdag aften blive taget afsked med Søren Tengstedt og klublegende Patrick Kristensen, der har valgt at indstille karrieren.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i 2020 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter årets første syv hjemmekampe foreløbig er sikret en donation på 20.726 kr.

Torsdag aftens opgør er godkendt til at huse maksimalt 3.758 tilskuere, og information om billetsalg, praktik og retningslinjer kan læses her: https://aabsport.dk/nyheder/2020/juli/kom-til-aab-fc-koebenhavn-paa-torsdag/

Tags på denne nyhed
'