AaB TV: Alle AaB-mål i sæsonen 2019/2020

29. juli 2020 kl. 08:47 af Rasmus Estrup

Sæsonen 2019/2020 bød på hele 76 AaB-scoringer fordelt på 54 3F Superligamål og 22 kasser i Sydbank Pokalen. I denne video har vi samlet alle målene, så du kan genopleve samtlige scoringer. 

16 spillere kom på måltavlen for Hele Nordjyllands Hold, og tre spillere toppede den indbyrdes topscorerliste, da både Lucas Andersen, Tom van Weert og Kasper Kusk scorede 11 gange. 

Alle scoringerne fordeler sig som følger: 

Lucas Andersen (11 mål), Kasper Kusk (11), Tom van Weert (11), Patrick Olsen (9), Iver Fossum (9), Mikkel Kaufmann (7), Frederik Børsting (5), Rasmus Thelander (2), Kristoffer Pallesen (2), Oliver Abildgaard (2), Søren Tengstedt (2), Patrick Kristensen (1), Jores Okore (1), Magnus Christensen (1), Oliver Klitten (1), Mathias Ross (1).  

Tags på denne nyhed

Træningsstart 12. august – fire testkampe planlagt

28. juli 2020 kl. 15:56 af Brian Andersen

Opstarten byder umiddelbart på fire testkampe, men forløbet kan ændre sig, hvis eksempelvis OB eller Randers FC, som der er planlagt testkampe imod, skulle dukke op som modstander i en af de første spillerunder i 3F Superligaen, der indledes i weekenden omkring 13. september.

Den foreløbige plan for AaB er som følger:

Onsdag 12. august kl. 10.30 – Træningsstart

Onsdag 19. august kl. 17.15 – VAR-testkamp på Ikast Stadion, Esbjerg fB-AaB

Lørdag 22. august kl. ??.?? – Testkamp, AaB-Silkeborg I.F., spillested endnu ukendt

Lørdag 29. august kl. ??.?? – Testkamp, AaB-Randers FC, spillested endnu ukendt

Fredag 4. september kl. 15.00 – Testkamp, AaB-OB, spillested endnu ukendt

Tags på denne nyhed

AaB Fodboldskole i denne uge

28. juli 2020 kl. 11:35 af Rasmus Estrup

AaB Fodboldskole, der er for både piger og drenge fra U/7 til U/15, kører på fuld drøn på AaB's træningsanlæg på Hornevej.

Her er 34 børn tilmeldt årets AaB Fodboldskole, og det er en uge fyldt med sjov og lærerig fodboldtræning, hvor de unge spillere uanset niveau bliver udfordret.  

På overetagen i AaB af 1885's klubhus er der også fyldt med unge mennesker i denne uge. Her afholdes der nemlig esportsskole hele ugen.

Her kan unge esportsudøvere træne lige det spil, de ønsker, og der er rig mulighed for at lære nye taktikker og spille med og mod hinanden. 

AaB 89'ers, der er AaB af 1885's afdeling for amerikansk fodbold, har i denne uge også åbnet dørene op for interesserede. Unge op til 15 år har i starten af denne uge således kunnet blive introduceret til amerikansk fodbold. 

23 unge har deltaget i essportsskolen, mens 30 har prøvet kræfter med amerikansk fodbold. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i juli

28. juli 2020 kl. 08:31 af Rasmus Estrup

Blandt de seks kandidater til månedens mål i juli var det Patrick Olsens fuldtræffer på Oliver Klittens oplæg mod FC Midtjylland, der løb med flest stemmer, og dermed blev kåret til månedens mål. 

Scoringen fik 46 procent af stemmerne, mens Frederik Børstings 1-0-scoring mod Brøndby I.F. indtog andenpladsen med 20 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Tom van Weerts kampbrugte og signerede udebanedragt. Vinderen af præmien modtager en mail fra AaB. 

Tags på denne nyhed

Gentegn dit sæsonkort nu

27. juli 2020 kl. 12:46 af Rasmus Estrup

Sæsonen slutter i går med en udesejr over FC Midtjylland, og nu kigger vi frem mod næste sæson - og de efterfølgende sæsoner. Med et sæsonkortabonnement får du nemlig entré på Aalborg Portland Park resten af livet. Eller indtil du vælger at opsige abonnementet. 

Er du sæsonkortholder kan du fra i dag gentegne dit sæsonkort ved at skifte til et abonnement, da det traditionelle sæsonkort, der kun er gyldigt en sæson ad gangen, afskaffes fra den nye sæson. Gentegner du med et abonnement beholder du din faste plads og samme kort. Fra stiftelsen af dit abonnement er du kun bundet de første seks måneder.

Her kan du se en video af, hvordan du gentegner dit sæsonkort og bliver sæsonkortabonnent. 

Din faste plads er reserveret frem til 10. august, hvorefter pladsen frigøres til åbent salg, såfremt den ikke er fornyet.

Grundet situationen med Covid-19 kan vi på nuværende tidspunkt ikke garantere, at det fra den nye sæson vil være muligt at overvære kampene fra din normale faste plads, men gentegner du, vil pladsen være din, så snart Aalborg Portland Park åbner igen. 

Er du sæsonkortabonnent, er du i forvejen sikret din plads fremadrettet, og du behøver således ikke foretage dig noget for at bevare din adgang til alle AaB's 3F Superligakampe og Sydbank Pokalkampe på Aalborg Portland Park. 

Tags på denne nyhed
'