Skyd december i gang med julehygge til AaB-Hobro I.K.

28. november 2019 kl. 12:26 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 18
Spilledato: Søndag 1. december 2019
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner kl. 17.00
Dommer: Peter Kjærsgaard

Billetter

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på søndag på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 17.00.

Sæsonkortholdere kan på søndag gratis tage en ven med til kampen mod Hobro I.K. Læs mere om hvordan her. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Complea Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Lanceringsfest af kollektionen Allez Allez – Limited Edition fra AaB og Streetammo

På søndag lanceres en ny merchandisekollektion i samarbejde med Aalborg-butikken Streetammo. Kollektionen hedder Allez Allez - Limited Edition og består af T-shirt, hoodie, trackjacket og trackpants.

Søndag fra kl. 14.00 til 15.00 er der lanceringsfest i Streetammo på Boulevarden 32, 9000 Aalborg. Her vil der være mulighed for at købe tøjet fra den nye Allez Allez – Limited Edition-kollektion, vinde præmier på AaB lykkehjulet fra Streetammo, Bar Røv og AaB samt få slukket tørsten over en øl, som i anledningen er gratis.

Designet til kollektionen er udviklet sammen med udvalgte personer fra AaB’s aktive fanscene, og for hvert stykke tøj, der sælges fra kollektionen, doneres 50 kroner ubeskåret til AaB Tifo Kaos.

Tøjet kan også købes i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod på søndag fra kl. 16.00. 

Kom til julehygge i Theodors Familiezone

Ligesom mod AC Horsens i sidste uge, kan børn og barnlige sjæle være med til at pynte Theodors juletræ i Theodors Familiezone på Complea Tribunen fra kl. 17.00.

Laver man et stykke julepynt til juletræet, får man lov til at dreje på Theodors lykkehjul, hvor man kan vinde en række forskellige præmier. 

Derudover kan man som altid blive ansigtsmalet, tegne en tegning eller skrive et brev til Theodors postkasse og hygge med Theodors venner i familiezonen.

Der er også mulighed for at låne et af Theodors venneflag, købe en AaB-slikkepind eller slushice i familieboden og meget mere.

Køb julegaverne i AaB Fanshop fra kl. 16.00

I AaB Fanshop  kan du søndag købe julegaver til en rigtig AaB-fan. Køb blandt andet AaB's julesweater eller en gaveæske med et halvt års sæsonkortabonnement. 

Du kan blandt andet også købe AaB-halstørklæder på tilbud til 150 kr. for to halstørklæder i både AaB Fanshop og AaB Souvenirbod, der åbner kl. 16.00 på søndag. 

Ny øl i specialølbaren

Efter interesse fra fans indføres der i en testperiode alkoholfri øl i specialølbarerne på Spar Nord- og Complea Tribunen samt i fanområdet.
Hazy IPA 0,5% er navnet på øllen, som er en uklar og ufiltreret IPA. 

Opvarmning i fanområdet fra kl. 16.00

Der er som sædvanlig mulighed for at varme op til kampen ved AaB Tyren foran Complea Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan.

Øl i fanområdet før kampen koster kun 35 kr., og desuden sælges der 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store grill.  

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for søndagskampen er #AaBHOB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Complea Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00 eller på kampdagen i billethusene på Aalborg Portland Park.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

AaB Webshop holder Black Friday

28. november 2019 kl. 10:38

I AaB Webshop fastholder vi dog, at tilbuddene kun gælder på fredag.

Du skal altså være klar på aabsport.dk/webshop, for tilbuddene gælder fredag kl. 00.01 til 23.59 og ikke et minut længere.

Der er blandt andet besparelser fra 30-75% på udvalgte spillertrøjer og beklædningsdele til både børn og voksne, så længe lager haves.

Så der er i den grad mulighed for at hente en besparelse til den ægte AaB-Fan.

Tags på denne nyhed

AaB TV: HB Køge-AaB 0-3

28. november 2019 kl. 06:54 af Rasmus Estrup

I dette sammendrag kan du se chancer og mål fra AaB's udesejr på 3-0 over HB Køge i ottendedelsfinalen i Sydbank Pokalen. 

I første halvleg bragte Oliver Abildgaard AaB i front, da han med en stærk afslutning udnyttede et fornemt oplæg fra Lucas Andersen. 

Efter pausen fordoblede Iver Fossum AaB's føring, da han fra kanten af feltet sparkede læderet i nettet til 2-0. 

AaB var i fuld kontrol af opgøret, og Tom van Weert lukkede kampen med 3-0-scoringen små fem minutter før tid. 

Udover sammendraget kan du også få reaktioner fra Andreas Hansen, Oliver Abildgaard og cheftræner Jacob Friis.

Med sejren er AaB videre til kvartfinalen i Sydbank Pokalen, hvor FC København venter i et opgør på Aalborg Portland Park til foråret. 

Tags på denne nyhed

AaB sikkert videre i Sydbank Pokalen

27. november 2019 kl. 20:02 af Brian Andersen

I forhold til opgøret i 3F Superligaen i søndags mod AC Horsens havde AaB fem ændringer i startopstillingen, hvor Andreas Hansen, Mathias Ross, Rasmus Thelander, Patrick Kristensen og Oliver Abildgaard afløste Jacob Rinne, Jores Okore, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann og Patrick Olsen.

Indledningen var ganske jævnbyrdig, selvom første farlige forsøg opstod til AaB allerede i det sjette minut, hvor Kasper Kusk brysttæmmede Patrick Kristensens fremlægning, inden en flugter blev sendt mod mål, hvor HB Køge-målmand Kevin Mendoza dog var på sin plads.

Efter et kvarters tid overtog AaB for alvor styrepinden, og både Kasper Kusk og Frederik Børsting forsøgte sig, inden føringsmålet kom efter 24 minutter, da Oliver Abildgaard hårdt og fladt eksekverede Lucas Andersens sukkerpasning i netmaskerne.

Der skulle gå 38 minutter, før værterne havde sit første forsøg i dysten, da Martin Koch Helsted forsøgte sig fra distancen, men tidligere HB Køge-keeper Andreas Hansen havde ikke problemer med at afværge.

Sidste farlige AaB-tilbud i første halvleg kom i sidste minut, hvor Kasper Kusk stod for oplægget til Lucas Andersen, hvis flade skudforsøg blev samlet op af Kevin Mendoza.

Fra anden halvlegs start var det fortsat AaB der havde initiativet, og med lidt større præcision kunne Frederik Børsting have sendt AaB yderligere i front efter 49 minutters spil, men desværre blev Kasper Kusks indlæg ikke behandlet efter fortjeneste.


Kort før den hele time kom scoringen til 2-0 dog, da Iver Fossum fra kanten af feltet sparkede læderet fladt i nettet efter en returbold.     

Umiddelbart herefter måtte Andreas Hansen for anden gang i aktion, da han godt fik afværget hjemmeholdets forsøg fra indskiftede Liam Jordan, og det blev starten på HB Køges bedste periode i kampen, men trods overtaget i spil blev det ikke til nævneværdige muligheder til sjællænderne.

Kasper Kusk var nærgående med et skud efter 69 minutters spil, inden Lucas Andersen med en god solotur var tæt på at bringe AaB yderligere i front.

Med godt ti minutter igen var det indskiftede Tom van Weerts tur til at true hjemmeholdets mål, men hollænderen nåede akkurat ikke frem til indlægget fra Kristoffer Pallesen.

Der gik dog kun få minutter inden van Weert kompenserede på bedste vis, da han lukkede og slukkede opgøret med scoring til sin 3-0 efter et godt skud fra kanten af feltet.

I slutfasen var Kristoffer Pallesen tæt på at score yderligere en gang for AaB, men facit blev ved de 3-0, hvilket betyder at AaB således er klar til forårets kvartfinaler i Sydbank Pokalen, hvor FC København i starten af marts måned gæster Aalborg.

Næste opgave for AaB er hjemmekampen på søndag på Aalborg Portland Park mod Hobro I.K. Køb i forsalg din billet her.

Matchfacts – Sydbank Pokalen, ottendedelsfinale
HB Køge-AaB  0-3 (0-1)

24. min 0-1 Oliver Abildgaard
59. min 0-2 Iver Fossum
86. min 0-3 Tom van Weert

Advarsler HB Køge: 81. Jakob Johansson
Advarsler AaB: 82. Lukas Klitten

1.651 tilskuere på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark.

HB Køge (4-5-1): Kevin Mendoza, Mark Gundelach, Magnus Wørts, Matthew Briggs, Christian Overby, Jakob Johansson, Magnus Häuser (46. Liam Jordan), Martin Vingaard, Tobias Christensen, Jubril Adedeji (80. Marius Elvius), Martin Koch Helsted (56. Stephan Petersen).

AaB (4-3-3): Andreas Hansen, Kristoffer Pallesen, Mathias Ross, Rasmus Thelander, Patrick Kristensen, Magnus Christensen, Iver Fossum (91. Oliver Klitten), Oliver Abildgaard, Kasper Kusk (73. Lukas Klitten), Frederik Børsting (77. Tom van Weert), Lucas Andersen.

Dommer: Jakob A. Sundberg  

Tags på denne nyhed

Alkoholfri øl på Aalborg Portland Park

27. november 2019 kl. 13:15

Efter interesse fra fans indføres der i en testperiode alkoholfri øl i specialølbarerne på Spar Nord- og Complea Tribunen samt i fanområdet.
Hazy IPA 0,5% er navnet på øllen, som er en uklar og ufiltreret IPA, brygget på hvede og havre, der giver øllen fylde. Den har karakter af citrus og tropiske frugter.

I specialølbarerne er der også er mulighed for at købe en række andre specialøl fra Royal Unibrews specialbrygserie, Anarkist, så tøv ikke med at kigge forbi baren, hvis du vil prøve en ny ølvariant til kampen.

Tags på denne nyhed
'