AaB TV: Tæt på holdleder Ernst Damborg

6. marts 2019 kl. 15:55

Når AaB træner og spiller kamp er det holdleder Ernst Damborg, der har ansvaret for at alt uden for banen spiller. Og sådan har det været de seneste 10 år. 

Ernst Damborg, der egentlig begyndte som inspektør i AaB af 1885 i 1998, havde nemlig 10 års jubilæum som holdleder for Hele Nordjyllands Hold i fredags. 

Du kan komme tættere på Ernst Damborg i dette indslag fra AaB TV. 

Tags på denne nyhed

To AaB’ere udtaget til U/16 Futuresamling

6. marts 2019 kl. 13:38 af Brian Andersen

Træningssamlingen foregår i Nyborg 14. marts.

Tags på denne nyhed

Ravn med i storsejr mod Skotland

6. marts 2019 kl. 11:06 af Brian Andersen

Danskerne med AaB’s Christoffer Ravn i startopstillingen besejrede i den første kamp Skotland med 4-0, og stillingen var 3-0, da Christoffer Ravn blev udskiftet otte minutter før tid.

I eftermiddag gælder det værtsnationen Malta, og på fredag er modstanderen afslutningsvis Albanien.

Christoffer Ravn står nu noteret for syv U-landskampe for Danmark.

Tags på denne nyhed

Tag med til Brøndby!

5. marts 2019 kl. 17:16

Området omkring udebaneafsnittet på Brøndby Stadion blev i 2017 optimeret. Området uden for stadion er blevet asfalteret og vil blive indhegnet, så det skaber en udebanesektor, hvor fans af henholdsvis hjemme- og udehold bliver 100% adskilt.

Navn: Brøndby Stadion
Kapacitet: 28.000
Kapacitet udebaneafsnit: 1400
Placering udebaneafsnit: J. Jensen-tribunen

Billetpriser i forsalg: 
u/16 år: 20,- 
Voksen: 110,-
Køb din billet her.

Billetpriser på kampdag: 
u/16 år: 45,- 
Voksen: 135,-

Transport til og fra Brøndby

Fælles: 
ASC arrangerer bustur: Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer tur. Læs mere og bestil her.

Kør selv:

Adresse:
Brøndby Stadion 30 
2605 Brøndby

Brøndby Stadion er velforbundet med motorvejene omkring Brøndby Stadion, og det er derfor nemt at komme til adressen, som er Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby. Det anbefales, at du ankommer nordfra ved indkørslen til Brøndby Stadion.

Som udebanefan på Brøndby Stadion er der parkering for busser umiddelbart bag udebaneafsnittet i et indelukket område dedikeret til udebanefans. Såfremt der er plads, vil biler også kunne parkere i området. Alternativt anbefales parkering nord/nordvest for Brøndby Stadion.

Offentlig transport:

De nærmeste S-togs-stationer er Glostrup station og Brøndbyøster station. Herfra kan busserne 13,130, 166 og 500S benyttes til stoppestedet Gilhøj Centeret, der ligger lige ved indgangen til stadionområdet nord fra. Se endvidere rejseplanen for afgangstider.

Læs mere om udebaneafsnittet på Brøndby Stadion her. 

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for deres støtte til holdet og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB-resultat i henhold til forventningerne

5. marts 2019 kl. 15:25 af Brian Andersen

AaB har i 2018 realiseret et underskud før skat på 22,8 mio. kr. mod et overskud før skat på 13,1 mio. kr. i 2017. Resultatet er i henhold til forventningerne og forekommer som tidligere oplyst på baggrund af ekstraordinære investeringer.

Omsætningen udgør 70 mio. kr. i 2018 mod 63,2 mio. kr. i 2017.

Der ses en stigning i TV-indtægter på 5,6 mio. kr. som følge af bedre placeringer i Superligaen, og der ses en stigning i match-day indtægter på 1 mio. kr.

De eksterne omkostninger er faldet med 1,1 mio. kr. til 29,5 mio. kr. i 2018, mens personaleomkostningerne for 2018 ligger på samme niveau som i 2017. 

- Selvom resultatet for 2018 primært forekommer på baggrund af strategiske og sportslige investeringer foretaget som følge af vores indtjening i 2017 og 2016, så er resultatet for 2018 ikke tilfredsstillende, fastslår AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

Forventninger til 2019
De realiserede spillersalg i 2016 og 2017 muliggjorde yderligere investeringer i Superligatruppen. Primært som følge af dette har AaB realiseret et underskud i 2018 på 22,8 mio. kr. AaB har qua ovenstående investeringer indgået yderligere forpligtelser i årene 2019-2020, der må således forventes et underskud i 2019 i niveauet 15-20 mio. kr. inklusive spillersalg og uden europæisk deltagelse.

- Som klub har vi været i en proces for at skabe et konkurrencedygtigt fodboldhold, samtidig med at fokus nu er rettet mod at højne oplevelsen for tilskuere og fans og højne værdien for vores sponsorer, og den del vil vi også have opmærksomheden rettet mod i de kommende år, siger Thomas Bælum.

Egenkapitalen udgør 89,6 mio. kr. pr. 31. december 2018. 

Med undtagelse af leverandørgæld og andre gældsforpligtelser på 19,5 mio. kr. pr. 31. december 2018 er AaB gældfri. AaB har således ingen rentebærende gæld.

Tags på denne nyhed
'