Lucas Andersen klar til første playoffkamp
Lucas Andersen er tilbage efter overstået sygdom, når AaB søndag i den jyske klassiker og første playoffkamp om Europa tager imod AGF på Aalborg Portland Park.
AaB skal således forsøge at sikre sig et optimalt udgangspunkt inden returmødet i Aarhus næste søndag.
Blandt de 19 udtagne navne indgår der 14 egenudviklede spillere fra AaB Talent og 13 af AaB’s partnerklubber.
Cheftræner Jacob Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende spillere:
1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 30 Wessam Abou Ali og U/19 Ligaspillerne Lukas Klitten, Mikkel Kaufmann, Oliver Klitten og Marcus Bundgaard.
Jakob Ahlmann, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde og Michael Lansing er fortsat ukampdygtige.
AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første syv hjemmekampe allerede er sikret en donation på 71.228 kr.
Du kan købe billet til mødet med AGF i billethusene på Aalborg Portland Park søndag fra kl. 11.00 eller i forsalg online her på aabsport.dk.
Der er kickoff kl. 12.00, og umiddelbart efter kampen vil der blive taget officiel afsked med Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kasper Pedersen, Philipp Ochs og Michael Lansing.