Fredag 5. juli åbner salget til sæsonens første tre hjemmekampe.
AaB har hjemmebanepremiere i den nye sæson søndag 21. juli kl. 14.00 mod SønderjyskE, og fredag 5. juli åbner billetsalget på billet.aabsport.dk, hvor du kan købe billetter til sæsonens tre første hjemmekampe mod SønderjyskE, Silkeborg I.F. og Esbjerg fB.
Selvom vi i dag kender kampprogrammet, har vi valgt at skubbe billetsalget til 5. juli af hensyn til nye sæsonkortkøbere, som dermed har en længere frist til at vælge deres foretrukne siddepladser, inden vi åbner for billetsalget til enkelte kampe. Det forholder sig nemlig sådan, at når der sælges en siddeplads til en given kamp, er den plads låst og kan dermed ikke sælges som sæsonkort.
Ønsker du at købe et sæsonkort eller tegne et sæsonkortabonnement, kan du gøre det her.
AaB's kampprogram for de første otte spillerunder ser således ud:
3F Superligaen, 1. spillerunde – Søndag 14. juli kl. 14.00 – Lyngby Boldklub-AaB
2. runde – Søndag 21. juli kl. 14.00 – AaB-SønderjyskE
3. runde – Mandag 29. juli kl. 19.00 – AaB-Silkeborg I.F.
4. runde – Søndag 4. august kl. 18.00 – FC Midtjylland-AaB
5. runde – Søndag 11. august kl. 14.00 – AaB-Esbjerg fB
6. runde – Søndag 18. august kl. 18.00 – Brøndby I.F.-AaB
7. runde – Mandag 26. august kl. 19.00 – AC Horsens-AaB
8. runde – Søndag 1. september kl. 16.00 – AaB-FC København