Køb sæsonkort og få dit navn på din faste plads

25. juli 2019 kl. 13:58 af Rasmus Estrup

Over 2500 AaB-fans havde inden sæsonens første hjemmekamp i søndags sikret sig et sæsonkort til Aalborg Portland Park, og i skrivende stund er der 2541 sæsonkortholdere. 

Ønsker du også at blive sæsonkortholder, kan du med fordel gøre det nu. For alle, der bliver sæsonkortholdere på Weber Tribunen inden hjemmekampen mod Esbjerg fB 11. august, får sit eget navn på sit faste sæde. Har du endnu ikke sikret dig et sæsonkort kan du gøre det ved at tegne et sæsonkortabonnement her.

Læs mere om fordelene ved et sæsonkortabonnement her. 

Får du ikke tegnet et sæsonkortabonnement inden 11. august, har du først mulighed for at få navn på dit faste sæde næste sommer. 

Hvis du har flere sæsonkort i samme navn, kan du via billetsiden opdatere dine oplysninger og på den måde sikre, at det er netop dit navn, der står på dit sæde. Opdater dine oplysninger her. 

Har du spørgsmål vedrørende sæsonkort, kan du kontakte os på billet@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: 10 mål fra ASC's sæsonens AaB'er 2018/19

24. juli 2019 kl. 08:23 af Rasmus Estrup

Umiddelbart før kampstart til sæsonens første hjemmekamp i søndags mod SønderjyskE fik anfører Lucas Andersen overrakt en pris af AaB Support Club. AaB's nr. 10 blev nemlig kåret til Sæsonens AaB 2018/19 af den officielle fanklub. 

Lucas Andersen vendte 30. august sidste år hjem til AaB på en lejeaftale, der i marts blev vekslet til en permanent aftale frem til sommeren 2024. I løbet af sidste sæson spillede han 27 kampe for AaB og scorede 10 mål. Alle ti sæsonscoringer har AaB TV samlet i videoen ovenfor. 

Prisen som sæsonens AaB'er blev første gang uddelt i 1991, hvor Calle Facius blev kåret til sæsonens AaB'er. Efter nogle sæsoners pause vendte kåringen tilbage ved mesterskabssæsonen i 1994/95. Siden er sæsonens AaB'er blevet kåret efter hver sæson. Læs mere om prisen på AaB Support Clubs hjemmeside. 

1991: Calle Facius
1994-95: Jes Høgh
1995-96: Ib Simonsen
1996-97: Jens Jessen
1997-98: Ståle Solbakken
1998-99: Ståle Solbakken
1999-00: Anders Andersson
2000-01: Michael Silberbauer
2001-02: Michael Silberbauer
2002-03: Rasmus Würtz
2003-04: Jimmy Nielsen
2004-05: Martin Ericsson
2005-06: Thomas Augustinussen
2006-07: Rade Prica
2007-08: Thomas Augustinussen
2009-10: Kjetil Wæhler
2010-11: Rasmus Würtz
2011-12: Nicklas Helenius
2012-13: Nicklas Helenius
2013-14: Rasmus Würtz
2014-15: Rasmus Würtz
2015-16: Nicolaj Thomsen
2016-17: Joakim Mæhle
2017-18: Jacob Rinne
2018-19: Lucas Andersen

Tags på denne nyhed

U/13 til U/15 er på græs igen

23. juli 2019 kl. 11:47 af Rasmus Estrup

Efter en god sommerferie var AaB's elitehold i U/13, U/14 og U/15 i går tilbage på træningsbanen på Hornevej. 

Her arbejder de unge talenter frem mod den nye sæson, der begynder om få uger, og i slutningen af august venter den store internationale turnering Crowne Plaza Cup i Kastrup for alle tre AaB-mandskaber. 

For U/15-holdet venter der en helt ny turneringsstruktur fra sæsonstarten. U/15-rækken er nemlig - ligesom for U/17 og U/19 - blevet landsdækkende. Dermed skal AaB's U/15-ligahold dyste mod de bedste danske hold i samme årgang i U/15 Ligaen. 

På trænerposten er der også sket en udskiftning for AaB's U/15-ligahold. Claus Bech Jørgensen (foto), der kommer med trænererfaring fra England, er ny cheftræner for U/15-ligaholdet, og han assisteres af Anders Christensen, der kommer til AaB fra Aalborg KFUM. 

For U/14-drengene er det fortsat Jonas Westmark, der står med taktstokken, mens Philip Nørgaard træder til som assistent efter en fortid i Silkeborg I.F. 

U/13-holdet styres i denne sæson igen af Theis Larsen, som får Simon Hald Mikkelsen ind som assistenttræner. Sidstnævnte kommer til klubben fra Viborg Søndermarken I.K. 

AaB's U/19- og U/17-ligahold deltager i denne uge i Skaw Cup i Skagen. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-SønderjyskE 1-1

22. juli 2019 kl. 07:15 af Rasmus Estrup

I videoen øverst kan du se AaB TV's fyldige sammendrag af AaB's uafgjorte kamp mod SønderjyskE i går. En kamp, der endte 1-1 på Aalborg Portland Park. 

Se blandt andet Lucas Andersens flotte scoring til 1-0, anførerens fine frispark, der gik lige forbi målhjørnet og Tom van Weerts overliggerskud i tillægstiden. 

Med i sammendraget er selvfølgelig også SønderjyskEs udligning til 1-1, der blev sat ind af Mads Albæk. 

Tags på denne nyhed