Klitten-kasse i U/19-landsholdssejr over Tyskland

16. april 2019 kl. 17:12 af Rasmus Estrup

Tvillingerne Lukas Klitten og Oliver Klitten udgjorde venstresiden på det danske U/19-landshold, der i dag vandt 5-2 over Tyskland. 

Danskerne fik en fremragende start på opgøret og var foran 4-0 efter 23 minutter. Danskernes andet mål scorede Oliver Klitten, som via overliggeren hamrede læderet i netmaskerne. 

Efter en lille times spil var godt samarbejde mellem tvillingerne ved at føre til endnu en dansk scoring, men Oliver Klittens indlæg blev headet over. 

Med et kvarter igen reducerede tyskerne til 4-1, inden de to Klitten-brødre igen var med i et godt, dansk opspil, der førte til 5-1-scoringen 12 minutter før tid. 

Fem minutter senere reducerede Tyskland til slutresultatet 5-2 på et straffespark. 

Det danske U/16 Future-landshold var også i aktion i dag, og her blev det til debut for AaB Talents Mathias Vægter, der blev indskiftet med fire minutter tilbage af Future-landskampen mod Tjekkiet. En kamp Danmark tabte 4-2. 

Mathias Vægter har mulighed for igen at komme i kamp for U/16 Future-landsholdet i morgen, hvor Danmark møder Sverige. 

Van Weert og Kaufmann er tilbage til nordjysk revancheduel

16. april 2019 kl. 14:04 af Brian Andersen

AaB har revanche til gode efter nederlaget i lørdags i Hjørring.

Blandt de 19 udtagne navne indgår der 12 egenudviklede spillere fra AaB Talent og 12 af AaB’s partnerklubber.

Cheftræner Jacob Friis har efter tirsdagens træningspas udtaget følgende spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Philipp Ochs, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 30 Wessam Abou Ali, 32 Kasper Pedersen og U/19 Ligaspiller Mikkel Kaufmann.

Oliver Abildgaard, Rasmus Thellufsen og Marco Ramkilde er ukampdygtige hos AaB.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 50.994 kr.

Du kan købe billet til mødet med Vendsyssel F.F. i billethusene på Aalborg Portland Park onsdag fra kl. 17.00 eller i forsalg online her på aabsport.dk.

Der er kickoff kl. 18.00.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Vendsyssel F.F…

15. april 2019 kl. 12:43 af Brian Andersen

- at den forestående duel er den fjerde Superligakamp nogensinde mellem AaB og Vendsyssel F.F. De tre tidligere Superligaopgør mellem de to klubber er alle endt med en sejr på 1-0; desværre for AaB i to tilfælde til Vendsyssel F.F. og kun én til AaB.

- at viceanfører Kasper Risgård således stadig er eneste AaB-målscorer i en Superligakamp mod Vendsyssel F.F.

- at AaB er uden sejr i de seneste tre Superligakampe, hvor det er blevet til én uafgjort og to nederlag. Det er AaB’s længste periode uden sejr siden september-november 2018, hvor det blev til syv kampe i træk uden sejr.

- at AaB har scoret i hver af de fire seneste Superliga-hjemmekampe; i alt otte mål. Hvis det også bliver til en scoring mod Vendsyssel F.F. onsdag aften, vil det være første gang siden december 2017-marts 2018, at AaB scorer i fem Superliga-hjemmekampe i træk.

- at den seneste Superligakamp – i lørdags mod Vendsyssel F.F. – endte uden scoring til AaB. Men det er ikke sket siden august 2018, at AaB har spillet to Superligakampe i træk uden scoring.

- at AaB ingen spillere har i karantæne til kampen mod Vendsyssel F.F. Til den efterfølgende udekamp mod Randers FC risikerer Oliver Abildgaard, Frederik Børsting og Rasmus Thellufsen til gengæld karantæne i tilfælde af et gult kort (uanset antallet af strafpoint).

at Philipp Ochs kan spille sin officielle kamp nummer 25 for AaB, og det kan endda blive på hans 22-års fødselsdag. Hvis han skulle formå at score, vil han blive den første fødselar i Superligaen til at score på datoen 17. april, hvilket ikke tidligere er lykkedes for Thomas Kristensen, Thomas Andie eller Jonas Damborg.

- at AaB ikke har spillet en Superliga-hjemmekamp på en onsdag siden marts 2013. Historisk har det givet AaB masser af point at spille hjemme på en onsdag (20V-11U-5T), men det er blot blevet til et point i de tre seneste onsdags-hjemmekampe.

- at AaB har scoret kampens første mål i syv af indeværende sæsons 14 hjemmekampe i Superligaen. Det har dog langt fra været ensbetydende med point, idet de syv kampe er endt med tre sejre, to uafgjorte og to nederlag.

- at AaB senest i 2017 var i aktion i Superligaen på datoen 17. april; dengang foregik kampen også i Aalborg, hvor det på Rasmus Thellufsens enlige scoring blev til en sejr på 1-0 mod AGF.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 50.994 kr.

- at du kan købe billet til mødet med Vendsyssel F.F. i billethusene på Aalborg Portland Park onsdag fra kl. 17.00 eller i forsalg online her på aabsport.dk.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB vandt topduellen i U/19 Ligaen

15. april 2019 kl. 09:22 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-FC Midtjylland 2-1

AaB vandt lørdag topkampen i U/19 Ligaen, da rækkens førsteplads, FC Midtjylland, gæstede Hornevej, og nu ligger de to klubber side om side øverst i tabellen. 

Kampen bød på tempofyldt spil, hvor FC Midtjylland i første halvleg var toneangivende på bolden, mens AaB lurede på omstillinger. 

Det var dog gæsterne, der efter 13 minutter kom foran 1-0. Et frispark blev afrettet af muren, hvilket skabte et klumpspil foran AaB-målet, og klumpspillet endte ud til fordel for gæsterne, som fik prikket bolden over stregen. 

Fra anden halvlegs start var AaB mere dominerende på bolden og skabte også flere store muligheder. Efter 60 minutter lykkedes de med at finde vej til rusen, da Oliver Klitten slog et indlæg ind i feltet, hvor Mikkel Kaufmann steg til vejrs og pandede udligningen i mål. 

I 89. minut var de to spillere også involveret i sejrsmålet. Oliver Klitten blev efter driblinger i udkanten af FC Midtjylland-feltet nedlagt og tilkendt et straffespark. Dette eksekverede Mikkel Kaufmann stensikkert til 2-1. 

- Efter en jævnbyrdig første halvleg spiller vi en rigtig, rigtig god anden halvleg, og at vi igen kommer tilbage efter at have været bagud viser endnu engang, at holdet har en overtruffen vindermentalitet, siger U/19-ligatræner David Olsen. 

Sejren betyder, at FC Midtjylland og AaB begge har 39 point i toppen af U/19 Ligaen. FC Midtjylland ligger dog øverst, da de er bedst indbyrdes. Der resterer seks kampe i U/19 Ligaen, og for AaB venter næste opgave først igen 30. april på udebane mod Esbjerg fB. 

Danmarksserien: Viby I.F.-AaB 7-2

I Danmarksserien led AaB et stort nederlag, da nordjyderne gæstede Viby I.F. 

Hjemmeholdet kom tidligt foran 1-0, og efter 18 minutter blev AaB's Mohammad Darvishani udvist. En mand i undertal lykkedes det dog AaB at udligne til 1-1 og siden bringe sig foran 2-1, inden kampuret havde rundet den første halve time. Begge mål blev scoret af Mads Bruun Davidsen. 

Viby I.F. slog tilbage, og med to scoringer inden pausen var hjemmeholdet tilbage i spidsen med en pauseføring på 3-2. 

I starten af anden halvleg fulgte AaB fortsat godt med spillemæssigt og havde et par store chancer, men efter en times spil faldt AaB i kadence, og med hele fire mål i opgørets sidste halve time snuppede Viby I.F. sejren på 7-2. 

- Vi mister pusten og aggressiviteten efter en time, og så falder vi helt igennem. Selvom vi er en mand i undertal, må vi aldrig lukke så mange mål ind. Omvendt kan vi glæde os over indsatsen i den første time, og det er de takter, vi skal tage med videre til næste kamp, der kan blive afgørende for sæsonen, siger Danmarksserietræner Nickolaj Jonstrup. 

Nederlaget betyder, at AaB rykker ned under den stiplede nedrykningsstreg efter Aarhus Fremad, der har en bedre målscore. Næste kamp spilles på lørdag på hjemmebane mod Holstebro Boldklub, der har to point flere end AaB. 

Tags på denne nyhed

Støt AaB i kampen for revanche på onsdag

14. april 2019 kl. 08:55 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 30
Spilledato: Onsdag 17. april 2019
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner kl. 17.00

Billetter

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 17.00 på onsdag. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Tegn sæsonkortabonnement

Tegner du et sæsonkortabonnement inden på onsdag, får du adgang til alle AaB's tre næste hjemmekampe i første måned. Altså både kampen på onsdag mod Vendsyssel F.F. samt fredagskampen mod Hobro I.K. 26. april og hjemmekampen i første runde af Europa Playoff.

Priser for et sæsonkortabonnement starter fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. for børn. 

Læs mere om fordelene ved et sæsonkortabonnement her. 

Tilhængere fra Vendsyssel F.F.

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.    

Specialøl i boden på Spar Nord Tribunen

Igen på onsdag kan der ligesom i seneste hjemmekamp mod AGF købes specialøl i Bod 10, som ligger i Spar Nord Tribunen i det sydvestlige hjørne. 

Specialøllene koster 50 kr. 

Opvarmning før kampen

Fra kl. 16.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan.

Inden kampen koster øl i fanzonen kun 35 kr. på onsdag. 

Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for onsdagens kamp er #AaBVEN – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00 eller på kampdagen i billethusene på Aalborg Portland Park.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed