Tre AaB-talenter startede i U/18-landsholdsremis

6. september 2018 kl. 11:41 af Rasmus Estrup

Mens Malthe Højholt var eneste mand i startopstillingen, da Danmarks U/18-landshold i tirsdags mødte Israel, var alle tre danskere i U/18-landsholdstruppen at finde i startopstillingen her til formiddag. 

Thomas Albert Christiansen, Jeppe Pedersen og Malthe Højholt var således alle med fra start, da Danmark fik lidt oprejsening fra tirsdagens nederlag ved i dag at spille 3-3 på udebane mod Israel. 

Danskerne fik ellers en svær begyndelse på opgøret, da Israel allerede efter en halv times spil var foran 3-0. 

Ved pausen blev Malthe Højholt, der spillede hele kampen i tirsdags, skiftet ud, og efter 67 minutter kunne Jeppe Pedersen tage plads på bænken ved siden af holdkammeraten. Kort forinden havde AaB-spilleren sparket et flot frispark på træværket. 

Thomas Albert Christiansen blev på grønværen hele kampen, og han var dermed med til at sikre et godt, dansk comeback i slutminutterne. 

Fra 82. minut til 86. minut scorede Danmark nemlig hele tre gange, og fik dermed bragt balance på scoringstavlen, så kampen endte 3-3. 

Thomas Albert Christiansen har nu spillet 22 kampe for Danmarks ungdomslandshold, mens Jeppe Pedersen har båret nationaldragten 24 gange, og Malthe Højholt har optrådt på ungdomslandsholdet fire gange. 

Spar 50% på fankollektionen

6. september 2018 kl. 09:00

I denne uge og frem til onsdag i næste uge kl. 23.59 kan du spare op til 200 kr. på trøjerne i AaB's fankollektion.

Find din størrelse og bær AaB's logo i afslappet hverdagstøj.

Tags på denne nyhed

Fan-dialogmøde 19. september

5. september 2018 kl. 12:00

Dialogmødet finder sted onsdag den 19. september klokken 18.00-20.30 i Advokatfirmaet.dk loungen på Aalborg Portland Park.

- Dialogmødet har til formål at styrke båndet mellem vores fans og vores klub. Og dette kan bedst gøres gennem dialog, hvorfor vi også håber at se en stor opbakning til dialogmødet, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

På dialogmødet vil blandt andre administrerende direktør Thomas Bælum og sportsdirektør Allan Gaarde være til stede, hvor de vil komme med oplæg samt svare på spørgsmål fra de fremmødte.

Dagsorden til dialogmødet den 19. september er umiddelbart som følger:

  1. Velkomst - AaB er på dagen vært ved en øl eller sodavand
  2. Opdatering på den nuværende og strategiske situation i AaB ved Thomas Bælum
  3. Sportslig opdatering i AaB ved Allan Gaarde
  4. Opdatering på aktiviteter vedrørende fanscenen
  5. Spørgsmål

AaB håber at se mange AaB-fans til årets dialogmøde og modtager gerne på forhånd input og spørgsmål til de forskellige oplæg. Disse bedes sendt til AaB’s fankoordinator Simon Vangsgaard Jensen på svj@aab-as.dk senest mandag den 17. september.

Tags på denne nyhed

Tre AaB-talenter i nederlag til Israel

5. september 2018 kl. 08:18 af Rasmus Estrup

Alle tre AaB-talenter på det danske U/18-landshold var i går i aktion, da Danmark på udebane tabte 2-0 til Israel i en venskabskamp. 

Malthe Højholt spillede hele kampen, mens Jeppe Pedersen og Thomas Albert Christiansen begge startede på bænken, og i løbet af kampen blev indskiftet. Først kunne Jeppe Pedersen betræde grønsværen, da han efter en halv times spil blev kastet ind i kampen ved stillingen 0-0. 

Den stilling holdt indtil lidt over en times spil, hvorefter hjemmeholdet bragte sig i front 1-0. 

Efter 72 minutter blev Thomas Albert Christiansen sendt på banen, men fem minutter før slutfløjt lukkede israelerne kampen med scoringen til 2-0. 

For både Malthe Højholt, Thomas Albert Christiansen og Jeppe Pedersen var tirsdagens opgør deres debut på U/18-landsholdet. De har dog allerede en række ungdomslandskampe bag sig. Kampen var således Jeppe Pedersen 23. i landsholdsdragten, mens det var 21. landsholdsoptræden for Thomas Albert Christiansen og tredje landsholdsoptræden for Malthe Højholt. 

De tre AaB-talenter har mulighed for at komme i kamp igen i morgen. Danmark spiller nemlig igen mod Israel i morgen formiddag kl. 10.00. 

Oprindeligt var Mikkel Kaufmann også udtaget til U/18-landsholdet, men han er siden udtagelsen blevet forfremmet til U/19-landsholdstuppen. 

AaB-talent indkaldt til U/16 Future

4. september 2018 kl. 10:40 af Rasmus Estrup

Jeppe Røge fra AaB Talent er indkaldt til træningssamling med DBU's U&16 Future-hold onsdag 12. september i Nyborg. 

DBU's Futurelandshold er for talentfulde spillere, der ikke er så langt i deres fysiske udvikling som deres jævnaldrende og derfor kan være fysisk overmatchet mod større jævnaldrende spillere.

Tags på denne nyhed
'