Tre AaB-talenter startede i U/18-landsholdsremis
Jeppe Pedersen, Thomas Albert Christiansen og Malthe Højholt var alle med fra start i U/18-landsholdets 3-3-kamp mod Israel.
Mens Malthe Højholt var eneste mand i startopstillingen, da Danmarks U/18-landshold i tirsdags mødte Israel, var alle tre danskere i U/18-landsholdstruppen at finde i startopstillingen her til formiddag.
Thomas Albert Christiansen, Jeppe Pedersen og Malthe Højholt var således alle med fra start, da Danmark fik lidt oprejsening fra tirsdagens nederlag ved i dag at spille 3-3 på udebane mod Israel.
Danskerne fik ellers en svær begyndelse på opgøret, da Israel allerede efter en halv times spil var foran 3-0.
Ved pausen blev Malthe Højholt, der spillede hele kampen i tirsdags, skiftet ud, og efter 67 minutter kunne Jeppe Pedersen tage plads på bænken ved siden af holdkammeraten. Kort forinden havde AaB-spilleren sparket et flot frispark på træværket.
Thomas Albert Christiansen blev på grønværen hele kampen, og han var dermed med til at sikre et godt, dansk comeback i slutminutterne.
Fra 82. minut til 86. minut scorede Danmark nemlig hele tre gange, og fik dermed bragt balance på scoringstavlen, så kampen endte 3-3.
Thomas Albert Christiansen har nu spillet 22 kampe for Danmarks ungdomslandshold, mens Jeppe Pedersen har båret nationaldragten 24 gange, og Malthe Højholt har optrådt på ungdomslandsholdet fire gange.