Indkaldelse til ordinær generalforsamling

8. marts 2018 kl. 14:09

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i henhold til vedtægternes § 10 i Aalborg Boldspilklub A/S torsdag 5. april kl. 16.00 på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

Tags på denne nyhed

AaB-Randers FC kampinformation

8. marts 2018 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: Alka Superligaen, 25. runde
Spilledato: Søndag 11. marts 2018
Kick-off: kl. 14.00
Dørene åbner: kl. 13.00
Dommer: Michael Johansen

Billetter til kampen

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som alle åbner kl. 13.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart. 

Tilhængere fra Randers FC

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Opvarmning før kampen

Fra kl. 12.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Faxe Kondi udlodder gavekort til Aalborg Street Food

Alle tilskuere, der ved indgangen får scannet deres billet, deltager i konkurrencen om 10 gavekort til Aalborg Street Food. Vinderne af gavekortene bliver annonceret over højtalerne i pausen og kan afhentes efter kampen. 

Burgerbar på Weber Tribunen

På Weber Tribunen bliver der ligesom i seneste kamp mod AC Horsens solgt "byg-selv" burgere i den østlige ende af tribunen. 

Sandwiches i boderne

Ligesom ved nogle af kampene i efteråret, vil der på mandag blive solgt sandwich fra Nadias Sandwich i boderne på Aalborg Portland Park, så kig forbi boderne og stil sulten med en frisklavet sandwich. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for mandagens kamp er #AaBRFC – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland ParkSe køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp!

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-Randers FC

8. marts 2018 kl. 09:40 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB-overskud for fjerde år i træk

7. marts 2018 kl. 15:53 af Brian Andersen

Bestyrelsen for Aalborg Boldspilklub A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2017.

AaB har i 2017 realiseret et overskud før skat på 13,1 mio. kr. mod 7,1 mio. kr. i 2016.

Likvide beholdninger og værdien af obligations- og aktiebeholdningen udgør i alt 64,8 mio. kr. pr. 31. december 2017 mod 73,8 mio. kr. pr. 31. december 2016.

Med undtagelse af leverandørgæld og andre gældsforpligtelser på 19,7 mio. kr. pr. 31. december 2017 er AaB gældfri og har således ingen rentebærende gæld.

Forventninger 2018
De realiserede spillersalg i 2016 og 2017 har muliggjort yderligere investeringer i spillertruppen. Primært som følge af dette forventer AaB at realisere et underskud i 2018 i niveauet 18-28 mio. kr. Heri er ikke indregnet europæisk deltagelse eller transferindtægter.

AaB vil aktivt søge at nedbringe det forventede underskud via spillersalg.

I forhold til AaB’s økonomiske grundmålsætning om et 0-resultat med en top 6-placering, uden transfer- eller europæiske indtægter, har AaB qua ovenstående indgået yderligere forpligtelser for i alt 10-15 mio. kr. i årene 2019-2020. Der må således samlet forventes underskud i samme niveau disse år, såfremt der ikke realiseres transferindtægter eller europæisk turneringsdeltagelse. 

Resultatet vil i væsentligt omfang være afhængig af AaB’s sportslige resultater.

AaB’s administrerende direktør Stephan Schors udtaler:

- Resultatet for 2017 er tilfredsstillende, men basisindtjeningen har været ramt negativt i form af færre TV-indtægter og faldende tilskuertal, hvilket vi skal forholde os til.

- Vores økonomiske fundament er dog stadig særdeles solidt, hvorfor vi fortsat investerer i forretningen, hvilket afspejler sig i forventningerne om underskud i 2018, 2019 og 2020, men det er vigtigt at pointere, at investeringerne er muliggjort via de seneste par års transferindtægter, siger Stephan Schors.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Tags på denne nyhed
'