-
29. oktober kl. 18:00
1 : 0
15. oktober
4 : 1
1. oktober
3 : 1
24. september
0 : 2
20. september
0 : 0
17. september

Lesniak i aktion i slovakisk U/21-nederlag

6. oktober 2017 kl. 11:39 af Brian Andersen

Filip Lesniak og Slovakiet tabte i aftes U/21-kvalifikationskampen mod Island med 2-0.

Efter at have vundet sine første to kampe i gruppen var slovakkerne favoritter hjemme mod Island, der imidlertid chokstartede med en scoring efter otte minutter.

Filip Lesniak fik fuld spilletid på midtbanen, og trods flere store chancer til Slovakiet måtte AaB-profilen sammen med sine holdkammerater se Island lukke opgøret dybt inde i tillægstiden med endnu en fuldtræffer.

På tirsdag aften venter endnu et opgør på hjemmebane, når Spanien kommer på besøg.

Tags på denne nyhed

To AaB’ere i U/17-remis mod Tyskland

6. oktober 2017 kl. 11:02 af Brian Andersen

Thomas Albert Christiansen og Jeppe Pedersen startede begge på banen, da det danske U/17-landshold i aftes spillede 1-1 mod Tyskland.

Opgøret på Sydbank Park i Haderslev gav hurtigt en føring til tyskerne, men Danmark fik i begyndelsen af anden halvleg udlignet ved Brøndby I.F.'s Muamer Brajanac.

De to mandskaber mødes igen lørdag på Løgumkloster Stadion.

Vigtigt Peru-point i argentinsk heksekeddel

6. oktober 2017 kl. 08:23 af Brian Andersen

Edison Flores spillede hele kampen i Buenos Aires, da Peru med 0-0 mod et stjernespækket argentinsk landshold nu har VM-skæbnen i egne fødder.

Som forventet kom peruvianerne under hårdt pres fra kampens indledning og tidens måske bedste spiller i verden Lionel Messi havde en god mulighed i det 14. minut.

Også Angel Di Maria fra Paris Saint-Germain forsøgte sig, men efterhånden fik Peru med en iøjnefaldende og som altid kløgtigt spillende Edison Flores flere og længere perioder i boldbesiddelse.

Faktisk blev der for en kort stund meget stille på et proppet La Bombonera, til daglig hjemmebane for Boca Juniors, da gæsternes Jefferson Farfan fra Lokomotiv Moskva efter 34 minutter fik en kæmpe mulighed, men bolden gik tæt forbi opstanderen.

Værterne svarede hurtigt igen med en signaturafslutning med venstrebenet fra Lionel Messi, mens den hjemmevante Boca Juniors-topscorer Dario Benedetto i halvlegens tillægstid headede over fra tæt hold.

Straks fra anden halvlegs indledning intensiverede Argentina presset, og øjeblikkeligt opstod der en dobbeltchance til først Dario Benedetto, hvis forsøg blev afværget af den storspillende Peru-keeper Pedro Gallese fra meicanske Veracruz, inden returbolden blev sendt på stolpen af Lionel Messi.

Kontinuerligt fulgte store argentinske tilbud til Alejandro Gomez fra Atalanta, Emiliano Rigoni fra Zenit Saint Petersborg og endnu engang Dario Benedetto, men ingen kunne passere Pedro Gallese.

I sin 22. A-landskamp for Peru havde Edison Flores og holdkammeraterne svært ved spillemæssigt at sætte noget sammen i anden halvleg, men der blev fightet forbilledligt, og den sidste trussel fra Argentina kom reelt i det 77. minut på et giftigt langskud fra FC Barcelonas Javier Mascherano.

I stedet var Peru i tillægstiden meget tæt på at stjæle alle tre point, da argentinernes målmand Sergio Romero fra Manchester United helt oppe i målhjørnet fik forhindret et fremragende frisparksdrøn fra Paolo Guerrero fra brasilianske Corinthians i at passere mållinjen.

Med nattens resultater er spændingen i den sydamerikanske VM-kvalifikationsgruppe nærmest uudholdelig med følgende stilling inden sidste spillerunde:

1. Brasilien 17 kampe 37 point +27 i målscore
2. Uruguay 17 28 +10
3. Chile 17 26 +2
4. Colombia 17 26 +2
5. Peru 17 25 +1
6. Argentina 17 25 +1
7. Paraguay 17 24 -5
8. Ecuador 17 20 -1
9. Bolivia 17 14 -20
10. Venezuela 17 9 -17

Fire hold kvalificerer sig direkte til næste sommers VM-slutrunde i Rusland, mens femtepladsen giver playoffkampe mod New Zealand.

Peru kan natten til onsdag hjemme i Lima sikre sig minimum en femteplads med en sejr i gyseren mod Colombia, hvorimod uafgjort sandsynligvis vil betyde et farvel til VM-drømmen.

Sådan mødes holdene i sidste spillerunde:
Peru-Colombia
Brasilien-Chile
Ecuador-Argentina
Uruguay-Bolivia
Paraguay-Venezuela

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde

5. oktober 2017 kl. 15:14

DBU har startet et nyt talentudviklingsprojekt omkring topcentre for spillere mellem U/10 og U/12. I den forbindelse er AaB, Hobro I.K. og Hjørring I.F. gået sammen om Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde.

Derfor er alle samarbejdsklubber inviteret til møde om topcentrene på tirsdag 10. oktober kl. 18.30 på Aalborg Portland Park. 

Se nærmere i videoen ovenfor. 

Tags på denne nyhed

Dødsfald

5. oktober 2017 kl. 11:25 af Brian Andersen

Bjarne Lund Pedersen er død, han blev 78 år.

Bjarne Lund Pedersen var en - måske den mest - alsidige sportsmand i Nordjylland i 1960'erne.

Han spillede flere end 100 kampe på AaB's førstehold og scorede flere end 50 mål. Desuden var han i en periode med på det legendariske crickethold, som vandt 14 danske mesterskaber i træk. Ligeledes spillede Bjarne flere end 50 førsteholdskampe for Aalborg Håndboldklub.

Bjarne deltog til det sidste i AaB's Venners komsammen sidste tirsdag i hver måned, og i en årrække var han medlem af AaB's tennisudvalg.

Bjarne Lund Pedersen bisættes lørdag den 7. oktober 2017 kl 11.00 fra Sdr. Kirkegårds kapel.

Æret være Bjarne Lund Pedersens minde.

Bestyrelsen af 1885

Tags på denne nyhed