1 : 1
10. december
2 : 1
6. december
1 : 2
2. december
0 : 1
25. november
0 : 1
20. november

AaB TV: Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde

5. oktober 2017 kl. 15:14

DBU har startet et nyt talentudviklingsprojekt omkring topcentre for spillere mellem U/10 og U/12. I den forbindelse er AaB, Hobro I.K. og Hjørring I.F. gået sammen om Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde.

Derfor er alle samarbejdsklubber inviteret til møde om topcentrene på tirsdag 10. oktober kl. 18.30 på Aalborg Portland Park. 

Se nærmere i videoen ovenfor. 

Tags på denne nyhed

Dødsfald

5. oktober 2017 kl. 11:25 af Brian Andersen

Bjarne Lund Pedersen er død, han blev 78 år.

Bjarne Lund Pedersen var en - måske den mest - alsidige sportsmand i Nordjylland i 1960'erne.

Han spillede flere end 100 kampe på AaB's førstehold og scorede flere end 50 mål. Desuden var han i en periode med på det legendariske crickethold, som vandt 14 danske mesterskaber i træk. Ligeledes spillede Bjarne flere end 50 førsteholdskampe for Aalborg Håndboldklub.

Bjarne deltog til det sidste i AaB's Venners komsammen sidste tirsdag i hver måned, og i en årrække var han medlem af AaB's tennisudvalg.

Bjarne Lund Pedersen bisættes lørdag den 7. oktober 2017 kl 11.00 fra Sdr. Kirkegårds kapel.

Æret være Bjarne Lund Pedersens minde.

Bestyrelsen af 1885

Tags på denne nyhed

Hvad er dit klareste AaB-minde? Kasper Risgård er ikke i tvivl

4. oktober 2017 kl. 08:33 af Martin Stigaard Skammelsen

”Vi har stolte traditioner – vi har prøvet lidt af hvert” – det ved alle AaB-fans, og nu bliver det også markeret på en række nye T-shirts i AaB’s fankollektion, der er udviklet i samarbejde med hummel.

I løbet af det kommende år vil der løbende blive lavet T-shirts i et stærkt begrænset antal, der hver især markerer en af de store kampe eller øjeblikke i AaB’s nyere historie.

Alle T-shirts vil blive sat til salg på selvsamme dato, som trøjerne markerer. Første T-shirt, der kommer på gaden, lanceres i dag 4. oktober for at markere 10-året for et af de største europæiske opgør på Aalborg Portland Park, da AaB med en forrygende opbakning fra tribunerne spillede 0-0 mod italienske Sampdoria og kvalificerede sig til gruppespillet i UEFA Cup’en.

I alt produceres der kun 30 T-shirts, der vil blive solgt efter først-til-mølle princippet. Når trøjerne er solgt, vil der ikke blive produceret nye.

 

Køb nu

Tags på denne nyhed

AaB-talent udtaget til U/16-landsholdet

3. oktober 2017 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Casper Gedsted Hansen er udtaget til U/16-landsholdets to kampe mod Schweiz i midten af oktober.

Ungdomslandsholdet for spillere af årgang 2002 skal snart spille sine første to landskampe. Derfor er truppen til U/16-landsholdet blevet udtaget, og der er en AaB-spiller med i truppen. 

Casper Gedsted Hansen er således med i U/16-landstræner Søren Hermansens trup til de to kommende venskabskampe mod Schweiz. Kampene spilles 17. oktober og 19. oktober i henholdsvis Ringkøbing og Vildbjerg. 

Da dette U/16-landshold ikke tidligere har været i kamp, kan Casper Gedsted Hansen selvsagt få debut på ungdomslandsholdet. 

Tags på denne nyhed

Sejre i U/17 Ligaen og Danmarksserien

2. oktober 2017 kl. 11:55 af Rasmus Estrup

Mens der var pause i U/19 Ligaen vandt AaB både i U/17 Ligaen og Danmarksserien.

U/17: Udesejr på 1-0 over Haderslev

Bus-problemer med efterfølgende kampforsinkelse, piskende regnvejr og våd, tung bane. Fodboldforholdende var ikke perfekte, da AaB’s U/17-ligahold lørdag gæstede Haderslev. Men nordjyderne gik sejrrigt for banen med en sejr på 1-0.

Kampen startede meget rodet. AaB forsøgte at spille sig igennem til chancer, men et fysisk aggressivt sønderjysk mandskab gjorde det svært for gæsterne.

Efter 15 minutter kom sejrsmålet dog, da Thomas Albert Christiansen med en god, lang bold fandt Mikkel Kaufmann (billede), der i en halv friløber udplacerede Haderslevs målmand og gjorde det til 1-0.

Haderslev havde i løbet af kampen flere farlige dødbolde, uden at de dog fik afsluttet kvalificeret på Marcus Bundgaard Sørensens mål mere end én gang, hvor AaB-keeperen var på plads.

I den anden ende havde AaB i løbet af anden halvleg blandt andet en friløber til målscorer Mikkel Kaufmann og en stor hovedstødschance til Mathias Ross Jensen, som begge blev misbrugt. Defor endte kampen 1-0.

- Vejret og vores fysisk, aggressive modstander gjorde det til en rodet kamp for os, hvor det var den mentale styrke, der kom på prøve. Vi prøvede at sætte spillet, men det var svært, fordi det blev en kamp fuld af mange fysiske dueller, siger David Olsen, der kan glæde sig over en forløsende sejr.

- Vi havde haft tre kampe i træk uden en sejr, så på den måde var det forløsende. Det var det også, fordi vi skulle spille på en anden måde end sædvanligt, og det var stærkt, at vi kunne stå det igennem, siger David Olsen.

I næste uge er der landskampspause for U/17-ligaholdet, der derfor først skal i aktion igen 14. oktober på hjemmebane mod Vejle Boldklub.

Danmarksserien: Sejr på 3-2 over Randers Freja

Tredje sejr i streg og sjette ubesejrede kamp i træk. Det fik AaB’s Danmarksseriehold i fredags, da nordjyderne slog Randers Freja med 3-2.

AaB kom foran efter fire minutter, da Oliver Knudsen fandt Niclas Lind Simonsen, som tippede bolden over en fremadstormende målmand og sparkede bolden i nettet til 1-0.

Minuttet senere udlignede gæsterne fra Randers Freja til 1-1, da AaB spillede for nonchalant foran eget felt.

Midtvejs i første halvleg kom Randers Freja foran 2-1, da et hjørnespark førte til klumpspil, hvor en af AaB-spillerne var uheldig at have sidste berøring på bolden, inden den gik ind i eget net.

Efter pausen fik AaB bedre styr på spillet og kom frem til mange chancer. Et kvarter før slutfløjtet udmøntede det sig i den udlignende scoring til 2-2. Morten Uglebjerg Thomsen vandt bolden og spillede bolden på tværs i feltet til Nikolaj Kjelder Sørensen, som udlignede.

AaB fortsatte mod slutningen med at producere chancer, og i tillægstiden faldt sejrsmålet. Johan Ejsing tog sagen i egen hånd, driblede ind i banen og langt ude fra klaskede han læderet helt op i modsatte målhjørne til 3-2.

- Lige efter vi kommer foran i starten, spiller vi med hovedet under armen og alt for naivt, og det udnytter de til at udligne. Heldigvis får vi rettet op på det i anden halvleg, hvor vi også får skabt en masse chancer. Og så er det skønt, at Johan Ejsing kronede en fantastisk kamp med et fantastisk mål til sidst, siger Danmarksserietræner Kenneth Cortsen, der nu har fået tre sejre i træk efter en sæsonstart, der først bød på tre nederlag og siden tre uafgjorte.

- Vi spiller ikke lige så flydende, som vi gjorde i starten, men vi er begyndt at få sejrene, og vi scorer mange mål. Vi har lavet 13 mål over de sidste fire kampe, siger Danmarksserietræneren.

AaB’s næste Danmarksseriekamp spilles lørdag 7. oktober hjemme mod Lystrup I.F., der har to point færre end nordjyderne.

Tags på denne nyhed