-
6. december kl. 17:45
0 : 1
20. november
0 : 1
5. november
0 : 2
29. oktober
1 : 1
23. oktober
1 : 0
15. oktober

Bytyqi indskiftet i ærgerligt albansk remis

10. november 2017 kl. 21:01 af Brian Andersen

Bardhec Bytyqi blev fredag aften noteret for sin tredje U/21-landskamp for Albanien.

Bytyqi blev indskiftet i opgørets tillægstid mod Nordirland, som netop – i 89. minut – havde udlignet til det for albanerne ærgerlige slutresultat 1-1.

Udfaldet betyder, at Nordirland på førstepladsen holder en afstand på fire point til Albanien på tredjepladsen i EM-kvalifikationsgruppen, hvor også Slovakiet inklusive Filip Lesniak befinder sig.

Slovakiet møder på onsdag gruppefavoritterne fra Spanien på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Flores og Williams kæmper om VM-plads

10. november 2017 kl. 14:08 af Rasmus Estrup

New Zealand og Peru møder hinanden i to playoffkampe om at komme til VM i Rusland. Første kamp spilles i New Zealand i nat. Men inden kampene har AaB's peruaner, Edison Flores, og AaB's newzealænder, Tamati Williams, forhåndsdystet om VM-pladsen. Se hvordan det gik i dette indslag.

Tags på denne nyhed

Klitten-assist i dansk comeback

10. november 2017 kl. 08:10 af Rasmus Estrup

Lukas Klitten havde en fod med i spillet, da Danmarks U/18-landshold fik vendt 2-0 til 2-2 mod Ukraine.

Det danske U/18-landshold med Lukas Klitten (nr. 5) på venstre back spillede torsdag 2-2 på udebane mod Ukraine i den første af to venskabskampe. 

Danskerne fik den værste start på kampen og var bagud 2-0 efter ni minutter. Efter 39 minutter var Lukas Klitten dog med til at starte danskernes comeback. 

AaB-talentet stod for oplægget til den danske reducering, da han sendte et indlæg ind til Christian Tue, som scorede til 2-1. 

I overtiden sikrede en scoring af Victor Jensen danskerne uafgjort i kampen. 

Lukas Klitten spillede hele kampen og har nu optrådt fire gange for U/18-landsholdet.

Anders Bærtelsen, der også er med i landsholdstruppen, fik ikke spilletid onsdag. Han har mulighed for at komme i kamp på søndag, hvor Ukraine og Danmark igen mødes i en venskabskamp.

Tags på denne nyhed

Safranko vandt trofæ med Slovakiets U/23-landshold

9. november 2017 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Pavol Safranko startede inde for Slovakiets U/23-landshold der slog England C i International Challenge Trophy-finalen.

Pavol Safranko var med fra start, da Slovakiets U/23-landshold slog England C onsdag aften i finalen i International Challenge Trophy. En turnering, hvor Slovakiet stillede med U/23-spillere, mens England stillede med et hold bestående af englændere fra rækker lavere end League 2. 

Slovakiet vandt kampen 4-0. Pavol Safranko var på banen i de første 65 minutter og blev udskiftet, da der stod 3-0 til Slovakiet. 

Tags på denne nyhed

Topcentre til Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde

8. november 2017 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Dansk Boldspil-Union (DBU) har tildelt tre topcentre til Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde (FNF), som består af AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K.

AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K. er i forbindelse med topcenter-projektet hos DBU gået sammen om Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde (FNF), hvor de tre klubber samarbejder om talentudvikling for drengespillere fra U/10 til U/12.

Samarbejdet er nu blevet tildelt tre topcentre af DBU - et topcenter i hver by.

Topcenter-projektet har ligesom FNF fokus på talentudvikling for U/10 til U/12, og det er i den henseende, at AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K. er gået sammen for at udvikle de nordjyske talenter bedst muligt.

- Det er helt exceptionelt, at klubber som til daglig konkurrerer indbyrdes i landets bedste rækker, sætter sig ud over konkurrencen og tænker på, hvordan man samlet set får skabt den bedste udvikling for drengespillere i Nordjylland fra U/10 til U/12, konstaterer Anders Damgaard, talentchef i AaB.

Med topcentrene får udvalgte spillere fra partnerklubber af Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde mulighed for hver uge at blive trænet på et topcenter af trænere fra AaB, Hjørring I.F. og Hobro I.K. 

- Jeg er ekstremt stolt over, at vi i fællesskab kan styrke talentarbejdet i Nordjylland. FNF kommer til at gavne de udvalgte unge spillere, som får mulighed for at få ekstra træning hos talentcentrene hver uge. Det kommer også spillernes respektive klubber til gode, da de får en hjælpende hånd i forhold til at udvikle deres unge talenter bedst muligt, udtaler Per Andersen, formand i foreningen Hobro I.K.

- Det er enestående, at det er lykkedes vi tre klubber at arbejde sammen om FNF. Det styrker fundamentet i talentudvikling i Nordjylland, at vi ikke bare for spillerne, men også på trænersiden får skabt et samarbejde om kompetenceudvikling, siger Allan Kaufmann, formand i Hjørring I.F.

Træning i topcentrene begynder i starten af 2018.

(Foto: Dannie Rosenkrantz)

Tags på denne nyhed