-
25. februar kl. 14:00
3 : 2
10. februar
2 : 0
3. februar
2 : 1
31. januar
2 : 3
26. januar
1 : 3
20. januar

Støt AaB Tifo Kaos' indsamling lørdag

23. august 2017 kl. 13:50 af Martin Stigaard Skammelsen

Forud for lørdagens kamp mod AGF samler AaB Support Clubs tifo-gruppe, AaB TifoKaos, ind på Aalborg Portland Park.

AaB Tifo Kaos har eksisteret siden 2002 og er en del af AaB’s officielle fanclub, AaB Support Club.

Samtidig er AaB Tifo Kaos den gruppe under AaB Support Club, der står for at organisere stemningen på Aalborg Portland Park med flag, trommer, megafon og meget mere, ligesom tifogruppen står for at organisere produktion af store rulleflag og bannere, der sætter kulør på tribunerne, når AaB spiller.

Den store flok frivillige AaB-fans viser ofte eksempler på det flotte stemningsarbejdee, hvor det senest var 15 års jubilæet for AaB Tifo Kaos der blev markeret til hjemmekampen mod Hobro I.K.

Forud for lørdagens kamp mod AGF vil medlemmer af AaB Tifo Kaos samt andre af AaB Support Club's frivillige stå i dørene til Weber Tribunen og Spar Nord Tribunen for at samle ind til tifo-arbejdet.

Alle indsamlede midler vil blive brugt på i fremtiden at lave en endnu større fest ud af AaB’s kampe til gavn og glæde for alle AaB-fans.

Vi opfordrer alle tilskuere til at tage godt imod indsamlerne.

Er man forhindret i at komme på Aalborg Portland Park fredag, kan man også støtte AaB Tifo Kaos på mobilepay 25 75 18 85, ved bankoverførsel til tifo-gruppens Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407) eller ved at støtte ”Ti Kroner til Tifo Kaos”, som findes på Facebook på denne side: www.facebook.com/10tiltifokaos

AaB og Spar Nord Fonden donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superliga-kampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i sorg - Sorggrupperne i Aars, der efter efterårets to første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 26.596 kr.

Tags på denne nyhed

AaB fastholder forventningerne efter første halvår

22. august 2017 kl. 14:58 af Brian Andersen

Bestyrelsen i AaB A/S har dags dato godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2017.

Resultatet før skat for Aalborg Boldspilklub A/S blev i perioden et overskud på 24,3 mio. kr. mod et overskud på 10,9 mio. kr. for samme periode i 2016. Resultatet anses for meget tilfredsstillende.

Omsætningen udgør 29 mio. kr. mod 38,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Der ses et fald i TV-indtægter på 5,3 mio. kr. og et fald i match-day omsætningen på i alt 2,6 mio. kr.

De eksterne omkostninger er i perioden faldet 2 mio. kr. fra 16,9 mio. kr. til 14,9 mio. kr.

Personaleomkostninger udgør 27,5 mio. kr. hvilket er en stigning på 5,8 mio. kr fra første halvår 2016.

Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår et overskud på i alt 38,6 mio. kr. AaB har i perioden solgt spillerne Christian Bassogog og Joakim Mæhle.

AaB’s egenkapital udgør 123,4 mio. kr. pr. 30. juni 2017. Den likvide beholdning udgør 9,4 mio. kr. og obligations- og aktiebeholdning udgør 74,9 mio. kr. AaB har pr. 30. juni 2017 et likvidt beredskab på 84,3 mio. kr.

Resultatforventningerne for regnskabsåret 2017 fastholdes, og der forventes således fortsat et overskud før skat på mellem 15 og 20 mio. kr. Heri er indeholdt yderligere strategiske investeringer i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere som følge af de realiserede spillersalg samt tidligere realiseret overskud. Investeringer der vil fortsætte i 2018 og 2019. Der er i resultatforventningen ikke indeholdt yderligere transferindtægter end dem, der er realiseret.

- Overskuddet på 24 mio. kr i første halvår 2017 er meget tilfredsstillende, og de markante transferindtægter betyder også, at vi har haft mulighed for at agere offensivt i transfervinduet, siger AaB’s administrerende direktør Stephan Schors.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Tags på denne nyhed

Billetinformation til forhenværende aktionærer

22. august 2017 kl. 11:16 af Martin Stigaard Skammelsen

Læs information om udlevering af billetter til aktionærer, der fik tvangsopkøbt deres aktier ved den nyligt overståede aktieopskrivning.

Alle nu forhenværende aktionærer der valgte ikke at opkøbe aktier i forbindelse med aktieopskrivningen fik automatisk tvangsopkøbt deres aktier af AaB.

Som en tak for opbakningen tilbyder AaB to billetter til alle disse nu forhenværende aktionærer.

Billetterne vil være gældende til en valgfri hjemmekamp i efteråret 2017, dog ikke siddepladser til kampen mod FC København i december måned.

For at få fat i disse to billetter skal man blot fremsende en e-mail til billet@aab-as.dk med fulde navn og aktionærnummer. Samtidig bedes man i e-mailen oplyse, hvorvidt man ønsker to billetter til en specifik kamp, eller om man i stedet ønsker to billetkoder der kan indløses til en valgfri kamp i efteråret 2017.

AaB ønsker rigtig god fornøjelse til alle forhenværende aktionærer.

AaB TV: Pavol Safrankos første dag

21. august 2017 kl. 17:58 af Rasmus Estrup

AaB TV har fulgt Pavol Safrankos første dag, som både bød på rundvisning på Hornevej, og reserveholdskamp på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed

U/17 besejrede Esbjerg fB

21. august 2017 kl. 16:10 af Rasmus Estrup

Mens U/17-holdet startede sæsonen med en sejr, blev U/19-holdets kamp afblæst på grund af vejret og Danmarksserieholdet tabte.

U/19 Liga: Afblæst efter 22 minutter

Lørdag formiddag begyndte sæsonen for AaB's U/19 Ligahold på Hornevej. Men det var en kort fornøjelse. Kampen blev nemlig afblæst på grund af uvejr efter blot 22 minutter ved stillingen 1-0 til gæsterne Esbjerg fB, der er forsvarende mestre i U/19 Ligaen.

Den resterende del af kampen skal spilles på et senere tidspunkt, der endnu ikke er fastsat. 

U/17 Ligaen: Sejr på 4-2 over Esbjerg fB

Et par timer efter at U/19-holdets kamp blev afblæst, startede sæsonen i U/17 Ligaen for AaB's vedkommende. U/17-holdet mødte også Esbjerg fB, og kampen blev fra start afviklet i et højt tempo. Gæsterne lykkedes med at bringe sig i front efter cirka 20 minutter på et straffespark. 

Men herfra overtog AaB kontrol af kampen, og U/17-ligadebutant Oliver Overgaard gjorde det senere i første halvleg til 1-1, da han samlede op på en ripost fra angriber Mikkel Kaufmanns forsøg. 

Lige før pausefløjtet blev Oliver Overgaard også dobbelt målscorer. Et godt AaB-pres blev fulgt op af en hurtig omstilling, som Oliver Overgaard flot eksekverede til 2-1. 

Anden halvleg startede lige så godt, som første halvleg sluttede, da Casper Gedsted Hansen fra distancen sparkede bolden flot i kassen helt oppe under overliggeren. 

Selvom AaB havde kontrol på kampen, lykkedes det Esbjerg fB at reducere til 3-2 efter et hjørnespark cirka et kvarter inde i anden halvleg. 

Heldigvis for hjemmeholdet lukkede Mikkel Kaufmann opgøret, da han lagde bolden i en bue over Esbjerg-keeperen med et formidabelt tip til slutresultatet 4-2.

- Vi lykkedes langt hen ad vejen med de fokuspunkter, vi havde inden. Vores presspil fungerede, og vi var gode til at skabe gennembrud, som vi havde øvet i ugen op til. Vi var i kontrol næsten hele kampen og kunne med lidt skarphed godt have scoret 2-3 mål mere, siger U/17-ligatræner David Olsen. 

- Det er en rigtig god start på sæsonen, for vi har fokus på at skabe en vinderkultur, hvor den defensive del skal være stabil, og vi formåede at holde Esbjerg fB på et minimum af chancer, siger David Olsen. 

Danmarksserien: Nederlag på 2-1 til Vejgaard

Fredag aften spillede Danmarksserieholdet sin tredje kamp i sæsonen, da det blev til et nederlag på hjemmebane til Vejgaard Boldklub, der netop er rykket ned fra 2. division. 

Gæsterne kom foran 1-0 allerede 10 minutter inde i opgøret, og efter 24 minutter var udeholdet også på 2-0. 

Et kvarter før tid reducerede Mads Bruun Davidsen til 1-2, men AaB fik ikke udlignet før tid, og kampen sluttede med det tredje nederlag i de tre første kampe for Danmarksserieholdet. 

Tags på denne nyhed