AaB TV: Appel til aktionærer
AaB har præsenteret fire nye aktionærtiltag, som blandt andet inkluderer opskrivning af aktieværdien fra 25 øre til 200 kr. Se mere i indslaget fra AaB TV ovenfor eller læs nærmere nedenfor.
I forbindelse med den ordinære generalforsamling den 4. april blev fire nye aktionærtiltag præsenteret af AaB A/S’ bestyrelse.
Samtidig blev det fastlagt, at der ultimo juni holdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at opskrive den nominelle værdi pr. aktie fra 0,25 kr. til 200 kr.
For aktionærer betyder det, at har man på nuværende tidspunkt færre end 800 aktier og fortsat ønsker at være aktionær i AaB, skal man man inden den ekstraordinære generalforsamling opkøbe aktier, således at man har 800 eller flere aktier.
En ny fordel ved at være aktionær er, at alle aktionærer hver sæson fremadrettet vil blive tilbudt to fribilletter til en AaB-hjemmekamp. Disse udgør en årlig værdi på 310 kroner. Har man efter opskrivningen 125 eller flere aktier, vil man én gang årligt blive inviteret til et aktionærarrangement med bespisning og hjemmekamp på Aalborg Portland Park.
Har du ved tidspunktet for den ekstraordinære generalforsamling færre end 800 aktier vil disse blive tvangsindløst, det vil sige tilbagekøbt, af AaB. Har du flere end 800 aktier vil opskrivningen medføre, at dine overskydende aktier (der ikke er delelige med 800) vil blive tvangsindløst, og du vil fortsat være aktionær i AaB A/S.
For at købe aktier i AaB skal du blot kontakte din bank eller dit pengeinstitut og fortælle dem, at du gerne vil købe AaB-aktier til et antal, der er deleligt med 800 og derefter gennemføre transaktionen.
AaB vil i tiden efter den ekstraordinære generalforsamling informere om hvordan du som aktionær kan få dine fribilletter for sæsonen 2017/2018. Dette vil ske på den officielle hjemmeside aabsport.dk.
AaB håber, at så mange af vores trofaste aktionærer som muligt fortsat ønsker at være en del af Hele Nordjyllands Hold.