Vidste du om pokalottendedelsfinalen...
- at du i forsalg kan købe din billet (50 kr. for voksne, 25 kr. for børn) her.
- AaB har mødt Silkeborg I.F. ved syv tidligere lejligheder i DBU Pokalen. Ingen af disse pokalkampe er endt med nederlag til AaB efter ordinær spilletid.
- at i fire af de syv ovennævnte kampe er AaB gået direkte videre til næste runde, hvilket også var tilfældet efter to semifinaler med sejr og uafgjort, hvorimod det sidste opgør endte med nederlag efter straffesparkskonkurrence.
- at klubbernes seneste møde i DBU Pokalen foregik i Silkeborg 29. august 2013, hvor to scoringer af Kasper Kusk skaffede en AaB-sejr på 2-0.
- at med en sejr over Silkeborg I.F. vil komme i sin fjerde kvartfinale i træk i DBU Pokalen. Det vil være første gang siden 1990/1991-1999/2000, hvor AaB nåede kvartfinalen i ti turneringer i træk.
- at anfører Rasmus Würtz af 435 officielle kampe for klubben i alt har spillet 36 pokalkampe for AaB og fik debut i denne turnering i november 2002, hvor det blev til en sejr på 3-0 mod Silkeborg I.F.
- at AaB er uden nederlag i de seneste syv kampe mod Silkeborg I.F. på Aalborg Stadion, der er endt med fem sejre, heriblandt sejren i søndags, samt to uafgjorte med en samlet målscore på 11-2. I søndags sikrede Jakub Sylvestrs hattrick en 3-0 gevinst til AaB i Alka Superligaen.
- at AaB foreløbig har været part i 11 pokalfinaler, hvoraf tre (2014, 1970 og 1966) er vundet.
- at Silkeborg I.F. kvalificerede sig til ottendedelsfinalen efter en 3-1 sejr på udebane mod Skive I.K., mens AaB avancerede via Frederik Børstings enlige scoring i udekampen mod VSK Aarhus.
- at AaB i runden forinden mødet med VSK Aarhus besejrede Nørresundby FB med 5-1 efter fuldtræffere af Markus Holgersson, Sebastian Grønning, Jannik Pohl og to gange Thomas Enevoldsen.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).