Vidste du om den jyske klassiker...

17. februar 2017 kl. 15:49

- at søndagens duel er Alka Superligakamp nummer 75 mellem AGF og AaB. Statistikken siger 33 sejre til AaB, 17 uafgjorte og 23 nederlag samt en målscore på 120-104 i AaB’s favør.

Ene jubel med Meilinger- at med afvikling af årets første turneringskamp på datoen 19. februar sætter AaB ny klubrekord for tidligste start på forårssæsonen i Alka Superligaen. Hidtil var AaB’s tidligste forårskamp i 2015, hvor sæsonen begyndte 22. februar.

- at AaB er uden sejr i de seneste otte Alka Superliga-udekampe, der er endt med seks nederlag og to uafgjorte. Det er AaB’s værste serie på udebane i Alka Superligaen siden de ni kampe uden sejr i perioden august 1999-april 2000, der også er AaB’s Alka Superliga-klubrekord.

- at AaB ikke har holdt modstanderen fra at score i de seneste ni Alka Superliga-udekampe. Det er AaB’s længste serie uden clean sheet på udebane siden Alka Superliga-klubrekorden blev sat i marts 2013-april 2014 (19 kampe).

- at AaB 28. august 2016 vandt sæsonens første udgave af den jyske klassiker, da Edison Flores og Christian Bassogog scorede i 2-1 sejren på Aalborg Stadion.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Edison Flores (1 mål) og Christian Bassogog (1) også Thomas Enevoldsen (2 mål), Kasper Pedersen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i den jyske klassiker.

- at ud af de 73 tidligere Alka Superligakampe mod AGF har AaB scoret først i 30 tilfælde, hvilket har resulteret i 24 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 39 tilfælde, hvilket dog har givet AaB ni sejre, 10 uafgjorte og 20 nederlag.

- at AaB i indeværende sæson har været meget lidt scorende lige inden og lige efter pausen. Således er kun tre af AaB’s 21 scorede mål faldet i intervallet 31’-60’, hvorimod de øvrige scoringer er ligeligt fordelt på 1’-30’ og 61’-90’.

- at de 73 tidligere Alka Superligakampe mellem AGF og AaB har budt på i alt 12 udvisninger. Den seneste faldt dog i oktober 2001, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 35 Alka Superligakampe mellem AaB og AGF.

- at Morten Wieghorst som træner blot har stået over for AGF-træner Glen Riddersholm i én Alka Superligakamp tidligere. Det var for begges vedkommende som træner for en anden Superligaklub end den aktuelle (FC Nordsjælland hhv. FC Midtjylland), og kampen endte uden vinder og scoringer.

- at Jakub Sylvestr søndag kan blive den ottende spiller fra Slovakiet med spilletid i Alka Superligaen. Samtidig vil han blive den anden for AaB, da Milan Timko i sæsonen 2003/2004 fik 59 minutters spilletid i en enkelt kamp.

- at AaB er uden nederlag i de tre seneste sæsoners første Alka Superliga-forårskamp. I 2014 henholdsvis 2016 blev det uafgjort mod Brøndby I.F. og FC Midtjylland, hvorimod det blev til sejr mod Brøndby I.F. i 2015.

- at Frederik Børsting søndag kan blive noteret for sin officielle kamp nummer 75 for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'