Vidste du om AaB og Club Brugge...

18. februar 2015 kl. 14:41

- at 8.107 billetter i skrivende stund er ude til kampen, og at du stadig i forsalg kan købe billetter her.

Kiev04- at torsdag aftens opgør skal ledes af dommer Tom Harald Hagen fra Norge.

- at AaB to gange tidligere har haft besøg af en belgisk modstander i en betydende europæisk duel; 8. november 2007 sluttede det 1-1 mod Anderlecht efter en AaB-træffer af Mattias Lindström, mens det 29. juli 2007 blev til en 2-1 sejr mod Gent efter pletskud af Danny Califf og Andreas Johansson.

- at Club Brugge undervejs mod sekstendedelsfinalerne har besejret FC København med samlet 5-1 og Brøndby I.F. med samlet 5-0.

- at Club Brugge i gruppespillet opnåede tre sejre og tre uafgjorte i de indbyrdes kampe mod Torino, HJK Helsinki og FC København.

- at Club Brugge i den hjemlige Jupiler League er på førstepladsen efter 26 spillerunder – fire point foran nummer to Anderlecht. Ligeledes har man kvalificeret sig til pokalfinalen, hvor Anderlecht er modstanderen.

- at Club Brugge i den forgangne weekend spillede 1-1 på hjemmebane mod Lokeren.

. at Club Brugge har vundet det belgiske mesterskab 13 gange og pokalturneringen i ti tilfælde.  

- at AaB for første gang avancerede til sekstendedelsfinalerne i UEFA Europa League, da klubben i sæsonen 2008/2009 mødte Deportivo La Coruna og besejrede spanierne med sammenlagt 6-1!

- at Club Brugge trænes af den tidligere belgiske landsholdsmålmand Michel Preud’homme.

(Statistisk kilde: aabsport.dk og uefa.com).

'