Velbesøgt dialogmøde på Nordjyske Arena

18. marts 2015 kl. 21:03

Godt 50 supportere fra fanklubber og fraktioner var mødt op til dagens dialogmøde på Nordjyske Arena.

Dialogmoede 02Her blev der indledt med en præsentation fra Peter Ebbesen og Kasper Kragh fra Divisionsforeningen om det kommende udebanekort for medrejsende tilhængere til udebanekampe i Alka Superligaen.

Historien bag og praktikken omkring den kommende brug af kortet blev præsenteret, hvorefter der var mulighed for at stille spørgsmål til kortet, hvilket flere af de mange fremmødte supportere benyttede muligheden for at gøre.

Efter en nuanceret og saglig debat om kortet fortalte sportsdirektør Allan Gaarde og administrerende direktør Stephan Schors om AaB’s tanker omkring supportere og fanklubsamarbejde, omkring nye tiltag til ophæng af bannere på fanafsnittet på Spar Nord Tribunen, samt om ansættelse af ny fankoordinator i løbet af kort tid.

Herefter blev ordet givet frit for input og indspark til de problemstillinger, der blandt andet har været for supporterne i den seneste tid i forbindelse med AaB’s kampe på Nordjyske Arena.

Igen var interessen og spørgelysten stor og mange gode og interessante pointer blev vendt og belyst på det i alt tre knap to en halv timer lange møde.

'