Tre kandidater fundet til Hele Nordjyllands Håndsrækning

9. juli 2015 kl. 11:36

AaB donerer således én krone pr. fremmødt tilskuer til klubbens Alka Superligahjemmekampe på Nordjyske Arena til et godt formål. Pengene vil halvårligt blive doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland. 

- Vi har også i denne omgang modtaget mange ansøgninger, hvor tre gode formål nu er udvalgt. Ganske som i foråret var det en svær proces at udvælge de tre kandidater, da der var mange spændende og positive tiltag der fortjener støtte, udtaler administrerende direktør i AaB Stephan Schors, der sidder i udvalget for Hele Nordjyllands Håndsrækning sammen med formand for AaB Support Club Mads Aagaard, AaB-anfører Rasmus Würtz, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard og presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen. I udvælgelsen deltog endvidere også Karin Leth Kristensen fra Headspace Aalborg, der modtog Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2015.

HNH_logo- Første halvår med Hele Nordjyllands Håndsrækning har understreget, at vi med tiltaget er med til at gøre en forskel og tage socialt ansvar. Det vil vi naturligvis fortsætte med fremover, så vi kan kun opfordre alle interesserede grupper, foreninger, organisationer med mere, til at blive ved med at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning hvert halve år, tilføjer Stephan Schors.

Kandidaterne

De tre udvalgte kandidater til Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2015 er Aalborg Citykirke i samarbejde med Charity, The Back To Life Project og TUBA.

Aalborg Citykirke uddeler i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Charity julekurve og julegaver, samt skolestartspakker, til økonomisk trængte familier og socialt udsatte i Nordjylland.

The Back To Life Project hjælper hårdt udsatte unge med at kombinere uddannelse, sport og hverdag med rehabilitering. De unge hjælpes med at tage ansvar, mens man samtidig giver dem og deres pårørende den støtte og opbakning det kræver for at lykkes.

TUBA hjælper børn og unge der er vokset op i familier med misbrugsproblemer. TUBA har i Nordjylland afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Hjørring. Foreningen ønsker med Hele Nordjyllands Håndsrækning at nedbringe ventetiden på behandling for de mest udsatte børn og unge.

KLIK HER FOR AT GÅ TIL AFSTEMNINGEN NU

Det er muligt at stemme til og med tirsdag 14. juli kl. 10.00.

Den endelige modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2015 offentliggøres på onsdag 15.juli.

Det samlede beløb for de ni Alka Superligahjemmekampe på Nordjyske Arena i efteråret 2015 vil blive doneret enten umiddelbart efter efterårets sidste hjemmekamp i december måned mod Viborg F.F. eller i forbindelse med den første hjemmekamp i foråret 2016.

'