*Næste hjemmekamp er endnu ikke fastlagt
1 : 1
21. maj
0 : 0
18. maj
1 : 0
13. maj
2 : 1
4. maj
3 : 0
29. april

Sylvestr og Pohl sørgede for sejr i generalprøven

13. februar 2017 kl. 19:18

Dermed fik AaB en noget nær optimal generalprøve, inden opgaverne i Alka Superligaen om seks dage genoptages i den jyske klassiker mod AGF.

AaB-OddAaB indledte aggressivt og fik lagt et massivt pres på gæsterne, der til gengæld i det niende minut tilspillede sig opgørets første chance, men AaB-keeper Nicolai Larsen leverede en stor redning fra tæt hold over for Riku Riski.

Både Jakub Sylvestr, Jakob Blåbjerg og Rasmus Würtz var i fortsættelsen nærgående for AaB, og det fortjente føringsmål kom fire minutter før pausen, da Jakub Sylvestr vågent opfangede en hasarderet tværpasning i det norske midterforsvar, hvorefter den slovakiske angriber med en sikker afslutning scorede for første gang for AaB.

Også i anden halvleg havde AaB fin kontrol på kampen, og såvel Frederik Børsting, Rasmus Thellufsen som Marco Meilinger forsøgte sig, inden indskiftede Jannik Pohl efter en bolderobring højt oppe på banen af Jakob Blåbjerg med en tør afslutning ved den forreste stolpe hamrede AaB på 2-0.

AaB-Odd7Dermed syntes opgøret lukket, men blot fire minutter senere fik Odds Ballklubb bragt spænding tilbage i dysten, da Oliver Berg opfangede en ripost efter en ellers i første omgang god redning af Nicolai Larsen.

Sejren kom dog ingenlunde i fare, og i stedet for en udligning var AaB tættere på at øge føringen yderligere, da Joakim Mæhle i sidste minut serverede en stor mulighed for Casper Sloth, men desværre gik afslutningen over tværribben.

Alt i alt var præstationen både disciplineret, struktureret og aldeles godkendt, hvilket således giver et brugbart afsæt, inden det søndag er alvor på Ceres Park i Aarhus.

Matchfacts – testkamp
AaB-Odds Ballklubb  2-1 (1-0)
41. min 1-0 Jakub Sylvestr, 79.min 2-0 Jannik Pohl, 83. min 2-1 Oliver Berg.
536 tilskuere på Aalborg Stadion.

AaB (4-4-1-1): Nicolai Larsen, Joakim Mæhle, Markus Holgersson (69: Patrick Kristensen), Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann, Marco Meilinger, Rasmus Würtz, Magnus Christensen (87: Robert Kakeeto), Rasmus Thellufsen (69: Jannik Pohl), Frederik Børsting (87: Oliver Abildgaard), Jakub Sylvestr (77: Casper Sloth).